Brug traumebevidst Tilgang (TBT) til at styrke sociale indsatser

Traumebevidst Tilgang gavner borgere og personale

Traumebevidst Tilgang (TBT) handler om at forstå, hvordan det enkelte menneske kan være påvirket af traumer, man har med i bagagen. Traumerne kan stå i vejen for at føre det liv, man ønsker. Fx viser mange års forskning, at der bag de fleste psykosociale (og fysiske) udfordringer ligger et eller flere traumer, som påvirker den enkeltes funktionsevne og trivsel i så høj grad, at man har svært ved at få gavn af den behandling eller sociale indsats, man modtager.

Men det er ikke kun borgere og patienter, der bærer på traumer. Undersøgelser viser, at en stor del af personalet enten selv er ramt af traumer eller risikerer at udvikle dem i mødet med andre mennesker, der har traumer. Man kan kalde det en belastningsreaktion eller sekundær traumatisering. Mange års erfaringer med Traumebevidst Tilgang (særligt fra USA, Canada, Scotland og Norge) viser, at når man arbejder traumebevidst stiger trivslen for både borgere og personale.

Mennesker, der er i en udsat position, har med stor sandsynlighed et eller flere traumer med sig. Derfor er TBT særligt relevant på alle områder, hvor mennesker i udsatte positioner har brug for hjælp. Tilgangen kan anvendes bredt i borgernære services som kommuner, socialforvaltninger, psykiatri, sundhedsvæsen, fængsler, uddannelsesinstitutioner, specialskoler, bosteder, misbrugsbehandling, krisecentre, på beskæftigelsesområdet m.fl.

Socialstyrelsen anbefaler en Traumebevidst Tilgang i bl.a. det kommunale arbejde med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, psykiatrien anvender metoden til at forebygge brugen af tvang og mindske konsekvenserne af tvang, og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har udarbejdet to rapporter om tilgangen.

Hvis man vil hjælpe mennesker, der har traumer, er det centralt, at man gør det med bevidsthed om traumerne – ellers risikerer man, at hjælpen ikke virker, eller at man i værste fald re-traumatiserer borgeren.

Hvad er Traumebevidst Tilgang (TBT)?

At arbejde traumebevidst er en organisatorisk tilgang og ikke en specifik behandlingsmetode. Det betyder, at den traumebevidste tilgang gennemsyrer en hel organisation og personalets måde at agere på med det formål at møde borgeren og kollegaen som et helt menneske.

Fire pejlemærker i TBT

I TBT arbejdes der ud fra fire pejlemærker eller 4 R’er (på engelsk):

• Realization:
  Alle i organisationen anerkender, at traumer findes, kan genkende traumereaktioner og ved, hvordan de påvirker den enkelte (borger og medarbejder), hvilke fysiske, psykiske og sociale konsekvenser det har, og hvordan det kan være en barriere for at nå de mål, man har.
• Recognition:
  Organisationen kan genkende tegn (symptomer) på traumer hos både medarbejdere og borgere via screening og vurdering, supervision, udvikling af medarbejderstyrken og støtte.
• Response:
  Organisationen kan respondere på traumereaktioner ved at anvende TBT-principperne (se nedenfor) i praksis og i hele organisationen, sørge for passende træning, fysisk sikkerhed og psykologisk tryghed, og at ledelsen bakker op om tilgangen.
• Resisting re-traumatisering:
  Viden om hvordan politikker, procedurer, praksisser m.m. påvirker medarbejdere og borgeres trivsel negativt og evt. re-traumatiserer

Derudover arbejder TBT ud fra en række principper, såkaldte implementeringsdomæner og konkrete redskaber, der både understøtter de borgernære indsatser og det, der organisatorisk skal til, for at arbejde traumebevidst. Det handler fx om arbejdsmiljøtiltag, ledelse, supervision, økonomi, involvering af erfaringspersoner, indretning af de fysiske rum og design af arbejdsgange og kontaktflader, som skaber et trygt og sikkert miljø for såvel borgere som medarbejdere. Læs mere om det i afsnittet længere nede: Hvordan kan man konkret arbejde med TBT?

Grundlæggende principper for TBT

TBT udleves gennem følgende principper, som bl.a. skal modvirke oplevelsen af fare og oplevelsen af magt-ubalance, som er essensen i traumereaktioner. Det er det, fordi en person, der er ramt af traumer, befandt sig en farlig situation, da det skete, og en typisk traumereaktion er konstant at være på vagt over for mulige farer. Samtidigt indebærer et traume typisk, at personen, der er ramt af traumet, var magtesløs, da det skete. Derfor vil alle former for magt trigge en traumerespons hos personen, som fx kan komme til udtryk gennem udadreagerende adfærd (kamp), eller at personen dissocierer (forsvinder ud af eller ind i sig selv: flugt/kollaps) og er svær at få kontakt med eller samarbejde med.

Principperne for TBT

1. Tryghed og sikkerhed
2. Forudsigelighed, pålidelighed og gennemsigtighed
3. Peer-støtte og involvering af levede erfaringer
4. Samarbejde, samskabelse og gensidighed
5. Empowerment (handleevne), stemme og valgmuligheder
6. Kulturelle, historiske og kønsmæssige problemstillinger

Principperne skal ideelt set gennemsyre alt det, a) personalet, ledelsen og hele organisationen gør, dvs. komme til udtryk gennem deres adfærd, b) i det, der siges og skrives, dvs. i al kommunikation, både mundtligt og skriftligt, herunder i de dokumenter, der er retningsgivende for arbejdet, samt c) i det, vi ser og mærker i form af de fysiske rammer, fx i måden lokalerne er indrettet på.

Hvordan kan principperne se ud i virkeligheden?

I det følgende gives nogle eksempler på, hvordan principperne kan udleves.

Princippet om tryghed og sikkerhed skal bl.a. komme til udtryk i de fysiske rammer. Lokalerne i det tilbud, brugerne bruger, skal opleves trygge og sikre, så traumereaktioner hos brugerne ikke bliver trigget. Fx skal der være god plads og mulighed for at placere sig væk fra andre, så borgeren ikke føler sig ”fanget” eller kan gå væk fra en person, som evt. ligner den person, der var en del af traumet. Det skal også være tydeligt, hvor nødudgangene er, så brugerne er trygge ved at kunne komme væk, hvis deres nervesystem ”beder dem om” at flygte. Der skal være stille og roligt, og lokalerne skal være malet i lyse naturfarver, så nervesystemet, der kan være i høj arousal hos traumeramte personer, kan falde til ro.

Princippet handler også om, at der skal være psykologisk tryghed både blandt brugerne og personalet, så personalet fx altid ved, at de kan få støtte, hvis de bliver ramt af noget, og at der er arbejdsmiljøtiltag, som ”griber” den enkelte. Det kan være supervision (hvor supervisor er trænet i TBT), fora for kollegial sparring og mulighed for social omgang med hinanden, som vi ved virker understøttende for belastninger. Det gør, at personalet tør tale åbent om det, der er svært, og det, de er ramt af, i en vished om, at det altid vil blive mødt med omsorg og støtte. Hvis der ikke er mulighed for at få støtte, vil den enkelte forsøge at klare det hele selv med risiko for udbrændthed og evt. sekundær traumatisering.

Medarbejderne skal også føle sig trygge i at kunne håndtere brugernes traumereaktioner. Det kan gøres via træning (se næste afsnit), ved at kortlægge borgernes triggere og i samarbejde med borgeren bestemme, hvad der kan hjælpe vedkomne bedst, når denne trigges. På den måde vil medarbejderne kunne føle sig mere kompetente, og det bliver mere forudsigeligt at gå på arbejde.

I forhold til princippet om forudsigelighed, pålidelighed og gennemsigtighed skal borgerne og medarbejderne selv opleve medarbejderne/hinanden som pålidelige og forudsigelige, og det skal være tydeligt, hvad medarbejderen kan hjælpe med og ikke. Relationen til medarbejderne skal opleves tillidsfuldt, så man trygt kan åbne op for det, som er svært (fx ens traumer) og for den måde, man reagerer på visse stimuli, så borgeren – og medarbejderen, som bliver ramt – kan mødes i det og få den rette hjælp.

Princippet om empowerment, altså stemme og valgmuligheder (på engelsk: voice and choice), udleves ved at give brugerne indflydelse på eget forløb og på, hvordan tilbuddet skal designes. Konkret kan det gøres ved at involvere borgeren i valg af aktiviteter og indsatser inden for den ramme, der er, som kommunikeres tydeligt ud. Og ved at involvere borgerne i forskellige udvalg, som giver dem indflydelse fx på indretning af lokaler, i ansættelser af medarbejdere eller valg af aktiviteter.

Eksempelvis kan et tilbuds køkken invitere nye borgere ind til en snak om, hvad han eller hun godt kan lide af mad, så køkkenet tager højde for det. Det gør, at borgerne føler sig mødt og lyttet til, og oplever at deres behov er noget, andre interesserer sig for – hvilket står i modsætning til en følelse, mange med traumereaktioner har, nemlig at deres behov slet ikke er vigtige (’hvorfor blev jeg ellers misbrugt?’).

Det handler også om fleksibilitet i forhold til at kunne komme i kontakt med personalet på forskellige måder og forskellige tidspunkter, som passer borgeren.

Hvorfor er Traumebevidst Tilgang vigtig i forhold til arbejdsmiljøet?

Tilgangen er med succes blevet brugt i udlandet (bl.a. USA, Canada, Skotland og Norge) til nedbringelse af vold, drab og brug af tvang i psykiatrien og i fængsler, og som en måde at møde sårbare borgere og klienter i social-, beskæftigelses- og sundhedssektoren på, hvor man ikke har specialiseret traumeviden.

Forsøg med Traumebevidst Tilgang i Danmark har dokumenteret, at TBT både gavner borgeren og medarbejderne, fordi TBT:

• Understøtter recovery og øger borgerens funktionsniveau og trivsel
• Mindsker behovet for indgribende indsatser over for borgere
• Forebygger retraumatisering af borgeren og medarbejderen
• Medvirker til færre sygedage og arbejdsskader
• Skaber større arbejdsglæde og fastholdelse af personale
• Reducerer konflikter og antallet af voldsomme episoder samt brugen af tvang og magtanvendelser.

TBT gavner med andre ord både det enkelte menneskes liv og recovery og forbedrer arbejdsmiljøet, fordi medarbejderne med TBT får viden om og redskaber til at møde det andet menneske på en nænsom og traumebevidst måde. Det betyder, at traumereaktionerne (fx udadreagerende adfærd) formindskes, og borgeren profiterer af indsatsen, hvilket øger medarbejderens oplevelse af, at det, der gøres, giver mening, fordi det har en virkning.

Hvordan kan man konkret arbejde med TBT?

TBT kan bruges af alle, der har fået en indføring i traumereaktioner og traume-bevidst tilgang. Ingen specifik faglig baggrund er nødvendig. Tilgangen giver bedst udbytte, når den bruges  bredt i organisationen og med stærk ledelsesmæssig opbakning.

TBT indebærer en kulturforandring

Hvis man vil implementere TBT, indebærer det en organisatorisk forandringsproces, som gør en række implementeringsdomæner eller fokusområder til en del af organisationen. Til hvert område findes en række konkrete redskaber, der kan understøtte udmøntningen af området.

Traumebevidst tilgang indebærer typisk et re-design af hele organisationen, så den kan understøtte recovery hos mennesker, der specifikt er ramt af traumer, beskytte sårbarhederne hos disse mennesker og levere traume-specifik behandling, hvor det er nødvendigt. En implementering af TBT bør involvere mennesker med levede erfaringer i design, levering og evaluering af organisationens ydelser.

En konkret måde at begynde at redesigne sin organisation mod at blive mere traumebevidst er fx ved at bruge redskabet ’Brugerrejser’ med TBT-briller, som involverer både personalet og mennesker med levede erfaringer (se boks nedenfor).

En vellykket implementering består af tre faser: 1) opstart og planlægning, 2) implementering og 3) evaluering og vedligeholdelse.

Det anbefales, at man får undervisning/kompetenceudvikling i tre spor/områder:

• Borger- og medarbejdernært spor: hvor alle medarbejdere og ledere får viden om TBT, traumer og traume-reaktioner, hvad der sker i relationer, når der er traumer på spil, og sprogets betydning. De får redskaber og træning i at tale om og håndtere traumereaktioner både hos borgerne og medarbejderne. Borgerne i et tilbud kan med fordel også deltage i denne undervisning som en måde at udleve de ovennævnte principper, men det skal i så fald gøres på en traumebevidst måde.
• Organisatorisk spor: hvor udvalgte medarbejdere og ledere bliver klædt på til at udforske og ændre på de organisatoriske rammer, der skal til for at arbejde traumebevidst. Det kan være i forhold til den fysiske indretning, den måde, der kommunikeres på, i det skrevne materiale, i arbejdsgangene, i samarbejdet med andre aktører, i måden, der bedrives ledelse på, i finansieringen af implementeringen, i forhold til måling og evaluering af TBT eller i arbejdsmiljøet, herunder i tiltag, som forebygger sekundær traumatisering, og tiltag, der tager hånd om evt. belastningsreaktioner.
• Implementeringsspor (gennemgående): udvalgte personer får viden om de virkningsfulde ingredienser i en implementering, herunder de faser, man går igennem, hvordan processen understøttes via en tovholder og et implementeringsteam (med levede erfaringer) og en implementeringsplan. Hertil træning i hvordan forandrings- og læringsprocesser faciliteres – fx via en design-tilgang (fx dobbeltdiamanten) og forbedringsmodellen (PDSA) med prøvehandlinger, som giver en systematik i forhold til at afprøve nye handlinger og løsninger, der er mere traumebeviste, og følge op på effekten heraf via feedback-loops med både personale og borgere.

Sidst opdateret: 19. november 2024

Mere viden om TBT

• Læs artiklen om arbejdet med TBT i tre kommuner
• Grundprincipperne og fokusområderne er inspireret af arbejdet med at implementere TBT i USA og Scotland. Se fx SAMHSA (Substance Abuse and Mental Health Services Administration) (USA) og The National Trauma Transformation Programme (Scotland)

• Del på Facebook
• Del på LinkedIn
• Udskriv