Forebyggelse

Low Arousal

Brug metoden Low Arousal til at undgå konflikter

Low Arousal, eller LA, er en pædagogisk tilgang, som går ud på at skabe ro, nedtrappe konfrontationer og forebygge vold. Derfor bliver metoden også kaldt rogivende pædagogik.

Arousal kan oversættes til ophidselse, og LA-metoden handler om at holde niveauet af ophidselse (arousal niveau) så lavt som muligt – hos både borger og personale.

Der er tale om en konflikthåndteringspædagogik, der kan bruges i alt arbejde med mennesker. Både i arbejdet med børn, ældre, demente, funktionsnedsatte eller mennesker i socialt udsatte positioner.

Udsagnet ”Mennesker, der kan opføre sig ordentlig, gør det” illustrerer tankegangen bag Low Arousal. Borgerens udfordrende adfærd ses altså som en reaktion og kommunikationsform, der fortæller de ansatte, at det ikke er muligt for borgeren at håndtere den aktuelle situation.

Denne forståelse står i modsætning til at opfatte adfærden som et udtryk for en provokation, manglende vilje eller dårlig opførsel. Low Arousal teori tager udgangspunkt i, at mennesker reagerer med udfordrende adfærd, når de har mistet kontrollen over sig selv og er havnet i en tilstand af kaos.

Med Low Arousal tilpasser personalet deres kommunikation, handlinger og krav til den enkelte borger, så vedkommende undgår at havne i det kaos. Hvis en kaos-situation alligevel opstår, er det ifølge Low Arousal-metoden altafgørende, at personalet bevarer roen i de kaos-situationer.

De tre vigtige principper

Low Arousal bygger på tre grundlæggende principper:

  • Ansvarsprincippet – den, der tager ansvar, kan påvirke
    Personalet tager ansvaret for relationen og samarbejdet på sig frem for at lægge det over på borgeren eller de pårørende. Det er altså personalet, der finder løsninger og metoder, som støtter borgeren til at undgå følelsen af kaos. Dette er til stor gavn for borgeren, og samtidig oplever personalet, at de lykkes i arbejdet med at løse en svær situation, hvilket mindsker følelsen af professionel magtesløshed.
  • Kontrolprincippet – man skal have kontrol over sig selv for at kunne samarbejde med andre
    Personalet hjælper borgeren til at bevare selvkontrollen bl.a. ved at undgå at stille krav til borgeren, som hun eller han ikke forstår eller kan honorere. Når man bliver stillet over for et krav, som man ikke kan leve op til, kan det hurtigt resultere i følelser af afmagt og frustration. Derfor skal krav tilpasses borgerens funktionsniveau og stilles på en måde, som gør, at borgeren føler sig tryg. Et eksempel på et tilpasset krav kan være, at man ikke kræver, at en borger, der har svært ved mange mennesker og lyde, spiser sin mad i en fyldt spisesal.
  • Princippet om affektsmitte – mennesker smitter hinanden med følelser og stemninger
    Det gælder for alle mennesker, at vi smitter hinanden med følelser. Men mennesker med kognitive funktionsnedsættelser er ikke i stand til at reflektere over, hvem der oprindeligt havde følelserne. Det betyder, at de i langt højere grad end andre overtager andres følelser. Hvis personalet i en situation med kaos formår at udstråle ro, kan roen påvirke borgeren til at føle mere ro – omvendt kan en stresset medarbejder, som selv mister kontrollen, få en situation til at eskalere.

Hvorfor bruge Low Arousal?

Gennem brug af Low Arousal kan man støtte mennesker med forskellige udfordringer til at bevare eller genoprette Low Arousal i deres nervesystem, så de undgår at havne i kaos med risiko for voldsomme reaktioner. Metoden handler altså i høj grad om at forebygge vold – og gavner både borgere og personale.

Måske tænker du, at Low Arousal metoden ikke lyder helt banebrydende; selvfølgelig vil man hjælpe borgere med at undgå kaos-situationer. Men sandheden er, at det kan svært at udleve i praksis. I mange tilfælde overvurderes borgerens funktionsniveau, og det kan være svært ikke selv at blive ophidset, når der opstår kaos eller voldsom adfærd.

Low Arousal tilbyder en tilgang, der holder ro, deeskalering og forebyggelse i fokus – og metoden inviterer til refleksion og drøftelse blandt kollegaer om de svære situationer, man som personale finder sig selv i. Det er fordi, det er en del af metoden, at man taler om voldsomme episoder og i fællesskab drager læring af dem. Low Arousal er selvfølgelig ikke en mirakelkur, der tryller alle konflikter væk, men personale fra både skoler, væresteder, botilbud og plejehjem fortæller om et lavere konfliktniveau efter at have beskæftiget sig med Low Arousal i personalegruppen.

I hvilke situationer kan du bruge Low Arousal?

Der er mange eksempler på hvornår og hvordan, man kan bruge Low Arousal. Her på siden finder du et infoark, der indeholder en liste over, hvordan man bruge tilgangen. Metoden skal selvfølgelig tilpasses til den enkelte borger, men her er et par eksempler:

  • Hjælp borgeren med at bevare overblikket. Hvis borgeren mister overblikket vil det hele hurtigt forekomme uoverskueligt og rykke borgeren tættere på en såkaldt kaos-situation. Ved at hjælpe borgeren med at bevare overblikket kan dette undgås.
  • Vær opmærksom på hvad, der kan stresse borgeren. Er der for eksempel flere sanseindtryk end borgeren kan rumme (lyd, lys, tv, osv.)?
  • Søg efter og reflekter over årsager til uro, kaos og udfordrende adfærd hos borgeren. Overvej, hvad det var borgeren reagerede på eller ikke magtede, og hvordan det kan undgås, at hun eller han kommer i samme situation fremover.
  • Mød borgeren med afslappede muskler. Det ’smitter’, og hjælper borgeren til at genvinde ro, tryghed og kontrol.

Situationerne ovenfor er et bud på, hvordan du bedst muligt kan undersøge og imødekomme borgerens behov, så borgeren undgår en følelse af kaos, der kan resultere i voldsomme episoder.

LA2 – en viderebygning på Low Arousal

Tankegangen bag  Low Arousal har inspireret metoden LA2, eller Low Arousal 2. LA2 er en samtale- og refleksionsmetode, hvor medarbejder og borger samarbejder om at forebygge og håndtere udfordrende adfærd. Her er borgernes eget perspektiv på trivsel og et godt liv afgørende.

LA2 inddrager også elementer fra andre metoder og fokuserer blandt andet på at inddrage borgeren og borgerens netværk samt at opfodre til, at borgeren løbende giver medarbejderen feedback om samarbejdet.

I LA2 benytter borgeren og medarbejderen tre skemaer: Trivselsplan, Tryghedsplan og Læringsplan. Ved hjælp af de tre skemaer kan man forebygge og skabe læring fra voldsomme episode fra både borgerens og medarbejderens perspektiv.

Eksempel på Low Arousal i praksis

Hvis du vil vide mere om, hvordan man kan bruge Low Arousal i praksis, har vi lavet en podcast med Louise Runge Mortensen. Louise Runge Mortensen er psykoterapeut og har mange års erfaring som leder inden for social- og handicapområdet. Hun bruger Low Arousal metoden til at få frustrerede og voldsomme borgere til at falde til ro. Louise Runge Mortensen har blandt andet haft stor gavn af metoden som leder for stofindtagelsesrummet H17 på Halmtorvet i København.

”Low Arousal er en god ide, fordi den lærer os at få ro på os selv, før vi kan arbejde med andre mennesker. Det er en rigtig god ide, fordi vi hele tiden har fokus på at deeskalere eller forebygge konflikter. Og det er enormt vigtigt, når man arbejder i situationer, hvor der er konflikter – og det gør man som regel, når man arbejder med mennesker,” fortæller Louise Runge Mortensen.

Men hvordan gør hun helt konkret? Hvad siger hun? Og bliver hun aldrig bange? Det svarer hun på i Vold som Udtryksforms podcast.

Udover podcasten ligger der også et gratis webinar med Louise Runge Mortensen tilgængeligt her på Vold som Udtryksforms hjemmeside. I webinaret deler Louise Runge Mortensen også sine erfaringer med at arbejde med Low Arousal i praksis, men hun fokuserer også på, hvordan Low Arousal kan bruges til at bringe nervesystemet i ro.

Vil du vide endnu mere?

Hvis du vil læse endnu mere, har Bo Hejlskov Elvén skrevet et kapitel om Low Arousal i Vold som Udtryksforms bog Konflikter og vold – en faglig udfordring. Bo Hejlskov Elvén er psykolog og har mange års erfaring med at arbejde med konflikter og problemskabende adfærd. Han er ofte blevet fremhævet som ekspert i Low Arousal pædagogik, og i kapitlet ”Low Arousal som metode til at håndtere voldsom adfærd” i bogen laver han en grundig gennemgang af Low Arousal teori.

Sidst opdateret: 3. april 2024

Få nyt om voldsforebyggelse

direkte i indbakken en gang om måneden