Low Arousal tager udgangspunkt i, at mennesker reagerer med udfordrende adfærd, når de har mistet kontrollen over sig selv og er havnet i en tilstand af kaos.
En forebyggelsesplan (eller en tryghedsplan) er en slags samarbejdsaftale mellem personale og borgere.
Mestringsskemaet er et dialogbaseret samarbejdsredskab, som hjælper borgere og medarbejdere med at stille skarpt.
Trafiklysmetoden – også kaldet grøn, gul, rød eller blinklyset – er en enkel metode til at læse borgerens signaler og beskrive personalets handlemuligheder.
Brøset Violence Checklist (BVC) forudsiger risikoen for vold inden for et døgn, ved at personalet registrerer borgerens adfærd ud fra 6 variable.
APV – arbejdspladsvurderingen – bruges til at kortlægge og løse problemer i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
Ved at registrere og analysere voldsomme episoder får arbejdspladsen vigtig viden om karakteren og forekomsten af volden. Viden kan bruges til videre forebyggelse.
En risikovurdering gør det muligt at målrette forebyggelsen direkte i forhold til risikoen for vold. Der er forskellige metoder til at vurdere risiko.
Når beboere, patienter, elever føler sig hørt, anerkendt og inddraget, mindskes risikoen for vold.
Tidspres, højt arbejdstempo og krav om svære beslutninger kan have betydning for, om der opstår vold på arbejdspladsen.
Social kapital handler om relationerne på arbejdspladsen - samarbejde, tillid og retfærdighed. Det har har betydning for kvaliteten af arbejdet og for trivslen.
Arbejdspladsens retningslinjer skal beskrive den samlede indsats for at identificere, forebygge, håndtere og drage læring af problemer med trusler og vold.
Handleplanen beskriver, hvordan ledelse og medarbejdere vil arbejde med at forebygge vold, og hvem der har ansvar for de enkelte tiltag.
Med supervision til medarbejderne kan arbejdspladsen sikre, at der sker løbende faglig refleksion, læring og udvikling.
Nye medarbejdere, elever og studerende i praktik har brug for introduktion til arbejdspladsen og arbejdet med at forebygge og håndtere vold.
Konflikter kan udvikle sig voldsomt, hvis man ikke gør noget for at stoppe dem. Den måde vi taler og handler på, kan være med til at dæmpe konflikter.
Viden om, hvordan man kan undgå et overgreb eller gøre sig fri fra en person, som holder en fast, kan skabe tryghed i hverdagen.
De fysiske rammer og indretningen af lokalerne har stor betydning for trivsel og tryghed.
Hvis en kollega bliver udsat for vold, er det vigtigt at vide, hvad man kan gøre for at tage hånd om ham eller hende.
Defusing og debriefing er samtaler, som finder sted efter en voldsom episode med det formål at forebygge skadevirkninger.
Alle arbejdspladser bør have en kriseplan, der beskriver, hvad der skal ske, og hvem der gør hvad, hvis en medarbejder bliver udsat for vold.