Arbejdsmiljøsystemet – hvem gør hvad
Det danske arbejdsmiljøsystem består af mange forskellige aktører, som hver især spiller en rolle i arbejdet for at fremme det gode arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven fastlægger, hvordan indsatsen organiseres, og hvem der har ansvar for hvad.
Love og regler
Folketinget
Folketinget vedtager lovgivningen på arbejdsmiljøområdet. En stor del af den danske arbejdsmiljølovgivning har sit udspring i EU-direktiver, som bliver omsat til dansk lov.
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for regler og rammer for ansættelses- og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og arbejdsskader. Beskæftigelsesministeren fastsætter de mere detaljerede regler på arbejdsmiljøområdet med udgangspunkt i loven. Reglerne sendes ud som bekendtgørelser.
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdspladser, udarbejder regler og vejleder om arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet bidrager til, at arbejdspladser lever op til deres ansvar om at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Hvis en arbejdsplads overtræder reglerne, kan Arbejdstilsynet give forskellige slags påbud om at rette fejlene.
Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet.
Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet er et uafhængigt klagenævn, som behandler klager over Arbejdstilsynets afgørelser i konkrete sager.
Information og rådgivning
BrancheFællesskaber for Arbejdsmiljø
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA’er) støtter arbejdspladserne med information og vejledning om arbejdsmiljø ved blandt andet at lave vejledninger, konferencer og uddannelse på deres respektive områder. Der er fem BrancheFællesskaber, som består af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. BrancheFællesskab Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration dækker social- og sundhedsområdet. De driver siden
www.arbejdsmiljoweb.dk
Arbejdsmiljørådgivere
Arbejdsmiljørådgivere hjælper og rådgiver virksomhederne i spørgsmål om arbejdsmiljø. Foreningen Arbejdsmiljørådgiverne er brancheforening for rådgivningsenheder, som arbejder professionelt med rådgivning om arbejdsmiljø. Kun autoriserede arbejdsmiljørådgivere må rådgive, når Arbejdstilsynet giver en arbejdsgiver et rådgivningspåbud.
Faglige organisationer
De faglige organisationer udarbejder materialer om arbejdsmiljø og voldsforebyggelse og kan rådgive arbejdspladser og medlemmer om arbejdsmiljøspørgsmål.
Arbejdsmiljørådet
Arbejdsmiljørådet rådgiver beskæftigelsesministeren om aktuelle arbejdsmiljøpolitiske spørgsmål, om mulige forbedringer og udfordringer på arbejdsmiljøområdet.
I rådet sidder repræsentanter for både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Rådet samarbejder med andre aktører på arbejdsmiljøområdet blandt andet BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådets opgave er beskrevet i Arbejdsmiljølovens kap. 12.
Når skaden er sket
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AE) afgør, om en arbejdsskade eller en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, og om man har ret til erstatning. AE samarbejder med læger, forsikringsselskaber, kommuner, fagforbund m.fl. om at indsamle oplysninger. Alle arbejdsgivere skal tegne en forsikring for deres ansatte mod arbejdsskader. Arbejdsgiverens forsikringsselskab udbetaler en eventuel erstatning og betaler omkostningerne ved, at sagen bliver behandlet.
Arbejdsmedicinske klinikker
De arbejdsmedicinske klinikker er specialiserede afdelinger på sygehusene. De undersøger, om en sygdom skyldes arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Man kan selv henvende sig til en klinik, hvis man har en mistanke om, at man har en arbejdsbetinget lidelse. Man kan også blive henvist af egen læge, fagforeningen eller af arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen. Det er gratis at blive udredt. De arbejdsmedicinske klinikker forsker også i arbejdsmiljø. Du kan læse mere om udredning på en arbejdsmedicinsk klinik på Sundhed.dk.
Forskning
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker og formidler forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø. NFA medvirker også til at uddanne forskere og underviser på universiteterne inden for centrets kerneområder.
NFA hører under Beskæftigelsesministeriet.
Universiteter
Universiteterne forsker også i arbejdsmiljø. Det gælder blandt andet Center for Arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitet, Institut for Psykologi på Københavns Universitet, Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og Center for forskning i arbejdsmiljøindsatser og virkemidler ved Aalborg Universitet. Også de arbejdsmedicinske klinikker forsker på området.
Støtte
SPARK
SPARK kan hjælpe de lokale TRIO/MED-udvalg i kommunerne med gratis støtte og sparring om det psykiske arbejdsmiljø i forløb, der er tilpasset den enkelte arbejdsplads. Forløbet er praksisrettet og tager udgangspunkt i løsning af kerneopgaven.
Støtte til udviklingsarbejde
Der er flere muligheder for at søge støtte til udviklingsarbejde eller projekter med fokus på voldsforebyggelse. Nogle kommuner har ’trivselspuljer’, hvor arbejdspladser kan søge penge til indsatser, der skal forbedre arbejdsmiljøet. Faglige organisationer afsætter også penge til udviklingsarbejde, ligesom ministerier og styrelser med mellemrum udmelder puljer.
Arbejdsmiljøforskningsfonden
Fonden uddeler midler til at styrke forskning i arbejdsmiljø med det formål at forebygge og begrænse udstødelse fra arbejdsmarkedet som følge af nedslidning, arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Man kan få feedback på en projektide, inden ansøgningen sendes. Læs om fonden og ansøgning på www.at.dk
Arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen
Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for, at arbejdsmiljøet på arbejdspladsen er i orden.
Arbejdsmiljøarbejdet på den enkelte arbejdsplads varetages i et samarbejde mellem lederen og arbejdsmiljørepræsentanten. Det sker de fleste steder formelt i en arbejdsmiljøgruppe. På nogle arbejdspladser deltager også tillidsrepræsentanten, så man taler om en TRIO-gruppe. I regioner og i mange kommuner er arbejdsmiljøarbejdet integreret i samarbejdssystemet og fastlagt i de lokale MED-aftaler.
MED-organisationen er kommunens/regionens forum for samarbejde om arbejdsmiljø, arbejdsopgaver samt personale- og arbejdsforhold. Hovedudvalget (hoved-MED) dækker hele kommunen eller regionen og fastlægger de overordnede retningslinjer. Som regel er der lokale MED-udvalg under hovedudvalget.
Mindst en gang om året skal arbejdsmiljøorganisationen gennemføre en drøftelse af arbejdsmiljøet. Og alle arbejdspladser skal gennemføre en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), som kortlægger det samlede arbejdsmiljø og udpeger områder, hvor der er behov for forbedringer. Offentlige arbejdspladser skal desuden gennemføre trivselsmålinger mindst hvert tredje år.
Læs mere i Arbejdstilsynets bekendtgørelser om vold samt om samarbejde om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Sidst opdateret: 29. august 2024