Skoler

Konflikter og vold i skolen: ”Vi kunne godt bruge nogle flere redskaber”

Konflikter og vold i folkeskolen er et stort problem. Det viser tal og undersøgelser på området. Vi har talt med tre lærere om udfordringerne i hverdagen på deres skole i Ballerup. De oplever, at konflikter mellem elever og den verbale vold fylder mest. Og de efterspørger klarere retningslinjer og flere redskaber til at håndtere konflikter og vold.

”Det er ikke vold målrettet os lærere, der er problemet. Det er konflikterne mellem eleverne, vi som skolelærere skal stoppe – hvor du lægger dit eget kød og blod imellem med risiko for krads, riv, bid og spark.” Sådan siger, Lone, som er lærer på en folkeskole i Ballerup.

Lone har været lærer i 18 år og underviser primært på mellemtrinnet. Hun oplever vold som et stigende problem. Både når hun skal stoppe fysiske konflikter mellem elever, og i form af truende og hårde skældsord, som hun bliver mødt med ugentligt. Det kan være tilråb og trusler som ”din fucking fede luder, jeg slår dig ihjel efter skole” eller ”jeg pifter din cykel, når jeg går”. Truslerne kan gøre hende utryg, og det går udover arbejdsmiljøet.

Det er ikke kun Lone og hendes kolleger på skolen i Ballerup, der oplever vold på jobbet. Ifølge tal fra NFA, det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har hver femte lærer været udsat for trusler eller vold.

Hvad gør man i en tilspidset situation – og bagefter?

Det stiller krav til lærerne. Hvordan griber man ind i en konflikt mellem to elever, eller når man selv bliver overfuset af en elev? Og hvad gør man bagefter?

Lones kollega Stine er nyuddannet lærer. Under uddannelsen lærte hun ikke meget om at håndtere konflikter mellem eleverne. Hun savner nogle retningslinjer for, hvordan hun skal handle, når hun står i en tilspidset situation. Hun oplever, at det konstant bliver et skøn af, hvad der er bedst at gøre i situationen.

Det er ikke vold målrettet os lærere, der er problemet. Det er konflikterne mellem eleverne, vi som skolelærere skal stoppe – hvor du lægger dit eget kød og blod imellem med risiko for krads, riv, bid og spark.

Lone, lærer

Stine efterlyser nogle fælles anvisninger, der både kan fungere som en støtte når man står i en voldsom situation og som fælles læring i forhold til fremtidige situationer. Selvom hun og kollegerne har forskellige grænser, tror hun, det ville være en hjælp. Også i forhold til, hvad der skal ske efter en voldsom episode. Lige nu er det uklart for hende.

”Der sker ikke noget, efter man har udfyldt en registrering af en voldsom episode – den bliver lagt til dokumentation. Det kunne være fint, hvis der blev fulgt op på det.”

Maria underviser i udskolingen og har gjort det i næsten 10 år. Hun fortæller, at det primært er ressourcepædagogerne og arbejdsmiljørepræsentanten, der har en konkret handleplan i forhold til vold, og at det er dem, hun vil gå til, hvis hun har brug for viden om forebyggelse af vold.

Både Lone og Maria understreger, at det er ledelsens opgave at vurdere, hvornår der skal ringes til forældre og især, hvis en politianmeldelse er på tale. Det kan være meget problematisk, at man møder den pågældende elev dagen efter en voldsom episode, og at der ikke er sket noget i sagen.

I de tilfælde er det vigtigt, at der er en procedure for, hvem der kontakter ledelsen, forældrene, arbejdsmiljørepræsentanten osv., i forhold til den videre proces med de involverede.

Savner redskaber

At finde fælles fodslag i det voldsforebyggende arbejde kan være svært, alle har forskellige grænser i konfliktsituationer. Derfor kan der være brug for fælles dialog og refleksioner i lærergruppen, for at understøtte arbejdet med at udarbejde retningslinjer og handleplaner og finde frem til redskaber, som kan støtte lærerne – og som alle kan bakke op om.

Vi kunne godt bruge flere redskaber, men vi kunne også godt bruge flere hænder!

Lone, lærer

De tre lærere fra Ballerup har alle et ønske om mere uddannelse og træning i forhold til forebyggelse, håndtering og læring af konflikter og voldsomme episoder. Samtidig ser de udfordringer med at få tid til flere kurser i en forvejen tætpakket arbejdsuge.

”Vi kunne godt bruge flere redskaber, men vi kunne også godt bruge flere hænder!” siger Lone. Hun peger også på, at det kunne være godt med et forum, hvor man kan tale med sine kolleger om voldsomme episoder. Hun har haft flere snakke med sin mellemleder og kolleger om voldsomme børn. Hun oplever, at lærerne har fået øget fokus på deres handlemuligheder i de voldsomme konfliktsituationer, når man på samme tid står med en hel klasse, der også har brug for hjælp og opmærksomhed.

Maria har god erfaring med at lave plancher i klassen. Plancherne beskriver, hvordan man opfører sig godt i klassen, og hvordan man har god undervisning. Én planche er for eleverne, en anden er for den samlede klasse og den tredje er for lærerne. Maria har bedt forældrene tale med deres børn om planchernes indhold. Lærerne understreger, at det er centralt, at forældrene taler med deres børn om problematikken, eventuelt ud fra noget konkret, hvor plancherne kan være en hjælp.

Lange skoledage fører til voldsomme episoder

Ifølge en undersøgelse fra NFA om vold i skolen foregår volden hyppigst i indskolingen. Og de voldsomme episoder sker oftest om eftermiddagen, hvor eleverne er trætte og ikke har mere overskud at give af. Det undrer ikke de tre lærere.

”Mere vold mod lærere har noget med rammerne at gøre, eksempelvis tror jeg det ville hjælpe, hvis man sendte børnene hjem kl. 14,” siger Lone.

Hun understreger, at skolereformens krav om længere skoledage i den grad udfordrer elever og lærere, og hun kunne ønske, at man var minimum to voksne i klassen.

”Det ville gøre det nemmere at være forebyggende og få øje på de elever, som ofte reagerer voldsomt, før det sker, og give mulighed for at hjælpe dem, før konflikten opstår eller få dem hurtigere ud af den frustration de har”.

NFA forklarer den hyppigere vold i indskolingen med, at eleverne skal vænne sig til, at der bliver stillet flere og nye krav til dem i skolen – omstillingen fra børnehave til skole kan være ekstra svær for nogle børn. Derudover er det, ifølge NFA, sværere for elever i indskolingen at forstå konsekvenserne af deres handlinger, hvilket kan være en forklaring på de voldsomme reaktioner i konfliktsituationer.

Tekst: Stine Kaastrup Lausten

Vold på folkeskoleområdet

  • Hver femte lærer har været udsat for fysisk vold (20, 2%) eller trusler (20,9 %) inden for det seneste år. Tallene er faldet lidt siden den foregående måling i 2016.
  • Vold mod folkeskolelærere ses hyppigst i indskolingen
  • Volden forekommer hyppigst om eftermiddagen pga. træthed og manglende overskud hos eleverne
  • Vold, trusler og chikane opstår i et komplekst samspil mellem mange faktorer. Ikke kun samspillet mellem elev og lærer er afgørende. Også dynamikker på skolen, i klassen og de generelle samfundstendenser spiller ind.

Kilder:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljø og Helbred, 2018. Tal og fakta om arbejdsmiljøet

Undersøgelse af chikane, trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i udvalgte folkeskoler, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2018.

Sidst opdateret: 1. maj 2020

Her er der hjælp at hente

  • Forebyg og håndter vold og trusler. Vejledning til skoler og skolernes fritidsordninger. Undervisningsministeriet, 2018.
  • Danmarks Lærerforening har en tema-side om arbejdsmiljø, herunder fysisk og psykisk vold på deres hjemmeside. Her er der bl.a. vejledninger i, hvordan skolen kan arbejde med at identificere, forebygge og håndtere trusler og vold.
  • Her på voldsomudtryksform.dk er der også viden, metoder, materialer og film, der kan understøtte arbejdet med at forebygge og håndtere konflikter og vold.
Få nyt om voldsforebyggelse

direkte i indbakken en gang om måneden