RAMASJANG FÅR VICTOR TIL AT SOVE UDEN BALLADE
Personalet på botilbuddet Fogedvænget i Hedensted bruger deres fantasi og gør alt, hvad de kan for at undgå konflikter. De anvender metoden Low Arousal, og det har både mindsket magtanvendelserne betragteligt og bragt sygefraværet ned.
Når Victor går med i Brugsen, vil han gerne give knusere til kunderne. Men det kan virke voldsomt, at en høj 17-årig dreng griber fremmede om halsen. Derfor træner pædagogerne nu med Victor i at give hånd. De vil ikke skabe en konflikt ved at begrænse ham i at kontakte andre mennesker. De tænker, det vil give ham lige så meget at hilse med hånden.
Victor er ramt af infantil autisme og bor på døgninstitutionen Fogedvænget i Hedensted mellem Horsens og Vejle. Han fungerer som en 2-årig, og han kunne være meget voldsom, da han flyttede ind for et år siden. Blandt andet var han bange for at sove. Men så fik en af pædagogerne en idé. På DR Ramasjang kan man hele natten se, hvordan Bamse, Kylling og andre figurer og personer sover. Det viser de Victor, og nu lægger han sig til at sove på samme måde. Vågner han om natten, kan han se, at Bamse stadig sover. Så vender Victor sig også bare om.
Fogedvænget bruger metoden Low Arousal, også kaldet rogivende pædagogik, i omgangen med beboerne. Det betyder, at de gør alt, hvad de kan for at undgå konflikter. Det ville kun give ballade, hvis de forsøgte at sige til Victor: ”Nu skal du sove, basta!”
Tilpasser krav
Fogedvænget huser 11 fastboende børn og unge og 3 i aflastning. De er alle ramt af gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Mange med en grad af autisme. Mange kæmper med søvnvanskeligheder. De har ingen døgnrytme. De er impulsstyrede. Vågner de om natten, står de tit op.
Søvnproblemerne er medvirkende til, at deres stressniveau ligger højt. Derfor skal der tit ikke meget til, før en situation eksploderer. Men personalet bruger kreativiteten til at afværge konflikter. Det kan være med afledning, for eksempel et sjovt ansigt, en sjov lyd eller at fortælle en historie. De leger også meget, for eksempel ”Vil du med ud at skyde hekse”. De giver små belønninger.
Vi screener børnene, så vi ved præcis, hvor de er udviklingsmæssigt. Vi udfører risikovurderinger, og dagsskemaerne for beboerne er individuelt tilrettelagt
Laila Byskov
De omkring 50 ansatte tilpasser kravene til børnene og de unge ud fra, hvad de erfaringsmæssigt magter, fortæller pædagogisk leder Laila Byskov:
– Vi screener børnene, så vi ved præcis, hvor de er udviklingsmæssigt. Vi udfører risikovurderinger, og dagsskemaerne for beboerne er individuelt tilrettelagt. Der ligger en grundig analyse bag, når vi bruger metoden Low Arousal.
– ”Straf og konsekvens” dur ikke, for vores børn og unge forstår det ikke. De er ikke snedige og fiffige ligesom normalt fungerende. Det nytter ikke at sige, at hvis du ikke gør sådan og sådan, så får det de og de følger.
Men samtidig respekterer personalet børnene og de unge som individer, som også har ret til at bestemme. Personalet agerer ikke ud fra, at de voksne ved bedst.
– Vi har bare taget ansvaret for konflikterne fra dem og lagt det over på os, siger Laila Byskov.
Gode til at vente
Fogedvænget benytter sig meget af at skifte voksen. Vil Victor ikke i bad, så går pædagogen sin vej. Så kommer en anden, og nu vil han måske pludselig godt.
– Vi er også blevet rigtig gode til at vente, fortæller Jesper Christiansen. Kan noget ikke lade sig gøre her og nu, så går vi og kommer igen to minutter senere. Vil en ung ikke spise, så venter vi også bare.
– Vores tankegang har gennemgribende ændret sig. Tit tænker vi, at ”hvad er det værste, der kan ske?” En dreng vil gerne tømme skabet for tøj. Jamen, så må vi bare hjælpe ham med at lægge på plads igen. En anden stabler ting. Jamen, så må vi hjælpe med at rydde op igen.
– Vi har givet slip på det bedrevidende og det opdragende. Det nytter alligevel ikke.
Ydre ro
Fogedvænget har indført meget faste strukturer. Så ved både beboerne og de ansatte, hvad der skal ske.
De har også fjernet mange billeder og andre ydre stimuli i lejligheder og på gange. Rummene kan virke meget kliniske. Men beboerne har brug for så meget ydre ro som muligt. De kæmper med rigeligt kaos indvendigt.
– 95 % af hvad vi gør, er forebyggende. Men vi har også metoder til at håndtere konflikterne, hvis de opstår. Så forhindrer vi, at de eskalerer, siger Jesper Christiansen
Kurser og opfølgning
Alle nye medarbejdere kommer på to-dages kursus i Low Arousal og én dag i konflikthåndtering. De skal på forhånd acceptere at arbejde efter metoden Low Arousal. Ingen har sagt nej. Alle accepterer. Gevinsterne er tydelige.
Der vigtigt, at ledelsen hele tiden holder gejsten oppe, pointerer Jesper Christiansen.Der skal ske konstant understøtning.
Hvis der opstår uforudsete hændelser, så bearbejdes de bagefter gruppevis. Det sker i høj grad for at lære og blive dygtigere.
Medarbejderne på Fogedvænget vil gerne udbrede deres succeser til andre. De mener, at mange andre institutioner kan have glæde af Low Arousal.
– Metoden kan også bruges i folkeskolen. Jeg har tidligere været folkeskolelærer, og jeg kan komme i tanke om konfliktsituationer, jeg kunne have undgået, hvis jeg havde kendt til metoden dengang, siger Jesper Christiansen. Han tror såmænd, at Low Arousal også kan bruges hjemme i familien. Måske kunne samlivet med teenagere blive lidt nemmere.
Low Arousal i Specialområde Børn og Unge
Alle 11 institutioner under Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland anvender Low Arousal. Med god resultater. Både magtanvendelserne og sygefraværet er faldet markant, siden institutionerne indførte den rogivende pædagogik. En ny rapport viser, at der er sket et fald i magtanvendelse på 37 %, og sygefraværet er gået ned med også 37 % (fra 7,36 % til 4,73 %).
Tekst og foto: Niels Stoktoft Overgaard
Sidst opdateret: 28. juni 2024
Low Arousal
Læs mere om low arousal og hent infoark om metoden for at få konkrete eksempler på, hvordan det kan bruges i praksis.