Demenscentret Pilehuset: Når man har selvkontrol, kan man samarbejde
Personcentreret omsorg og Low Arousal er det faglige fundament i Demenscentret Pilehuset i København. Det betyder mindre udadreagerende adfærd og færre konfliktsituationer.
En beboer kommer ind på kontoret og vil have sine nøgler – hun vil hjem. Kvinden er dement og kan ikke tage vare på sig selv, så medarbejderne fortæller hende, at nøglerne er væk. Kvinden bliver frustreret og slår ud efter dem. Der er en masse postyr, indtil en medarbejder spørger: Hvad skal du derhjemme?
– Det viste sig, at kvinden bare ville hjem og hente en trøje, fordi hun frøs – hun var i gang med at løse et problem. Det er en grundtese, når man arbejder med Low arousal, at borgeren altid forsøger at løse sit problem. Da vi fandt ud af, hvad der var problemet her, var det let at hjælpe hende, og hun blev hurtigt glad igen.
Ser mennesket frem for sygdommen
Eksemplet kommer fra Charlotte Agger, leder af Demenscentret Pilehuset i København. I Pilehuset er det faglige fundament personcentreret omsorg og Low arousal.
Begge dele handler om at møde personen frem for demenssygdommen. At tage udgangspunkt i det enkelte menneskes perspektiv og fokusere på ressourcer og muligheder i stedet for på sygdom og tab af færdigheder. Derfor lægger Pilehuset stor vægt på at have et beskæftigelsestilbud til borgerne. Som Charlotte Agger siger:
– Hvis vi ikke har et beskæftigelsestilbud til dem, så har de ét til os; så bliver de urolige og flakker.
Der er masser af aktiviteter i Pilehuset: musik og dans, gudstjenester, svømning, biograf, brunch og kagebord. Og hver dag er der åbent i butiksgaden Pilestrædet, hvor man henter varer i købmandsbutikken og i Schous sæbehus. Her kan man også drikke en sodavand eller en øl i baren i Rottehuset.
Tre knapper, der virker
Personcentreret omsorg kan ses som den lange bane, mens Low arousal er den korte handlingsanvisende bane, forklarer Charlotte Agger:
– Når man arbejder med Low arousal, er der tre meget virkningsfulde ‘knapper’, man kan dreje på: Stil krav, der passer til borgeren – nogle gange har vi helt urealistiske forventninger – brug afledning og vær opmærksom på, at affekt smitter.
Når man arbejder med Low arousal, er der tre meget virkningsfulde ‘knapper’, man kan dreje på: Stil krav, der passer til borgeren, brug afledning og vær opmærksom på, at affekt smitter.
Charlotte Agger
Selvkontrol er et nøgleord. Når man har kontrol over sig selv, er man i stand til at samarbejde.
– Det gælder om at opnå en pædagogisk alliance med borgeren. Om at lade borgeren bevare selvkontrollen, så hun kan låne noget af selvkontrollen tilbage til personalet – som så kan få borgeren til at gøre ting, hun ellers ikke ville have gjort, fx gå i bad, siger Charlotte Agger og giver et eksempel:
Skrid, din dumme kælling
– Vi havde en beboer, som tissede i sengen, så det hele sejlede. Hun ville ikke op. Når personalet insisterede, gjorde hun modstand, hun skreg og kradsede. Lod vi hende være, stod hun bare op og tog tøj på uden på det våde. Det kunne ende i en magtsituation.
– Hvad gjorde vi? En medarbejder kravlede ind til beboeren, så hun var i øjenhøjde med sengen, og sagde: God morgen. Beboeren hold fast i dynen og sagde: ”Skrid din dumme kælling”. Det gjorde medarbejderen. 10 minutter senere vendte hun tilbage med samme ene krav: God morgen. Beboeren reagerede igen med ”skrid” – men ingen ”dumme kælling” denne gang. Vi var på vej ned ad konflikttrappen. Tredje gang medarbejderen kom, åbnede beboeren øjnene: ”Jeg skal tisse”. Og så fulgtes de ad til toilettet. Beboeren frøs i det våde tøj, så medarbejderen foreslog et dejlig varmt bad, og det ville beboeren gerne have. Så – man skal øve sig i at høre efter, hvad borgeren siger. Når hun siger ”skrid, dumme kælling”, så skal vi skride.
Man kan altid kalde på hjælp
Meget ofte fungerer det at ’dreje på knapperne’, så beboeren bevarer selvkontrollen og situationen ikke udvikler sig. Men ikke altid.
– Hvis praksis er svær, hvis en borger er svær, kalder man på sine erfarne kolleger – vi har mange tværfaglige kompetencer i huset – og så prøver vi at hjælpe. Det er en vigtig pointe, at lederen skal kunne træde til. Hvis der er vold, går jeg altid ind i det faglige for at ‘tage det væk’ fra medarbejderen. Hvis det ikke fungerer, er det fordi det, vi har i handleplanen, ikke har virket. Beboeren slog ikke medarbejderen, fordi hun ikke er god til sit arbejde, men måske fordi medarbejderen traf et ’forkert’ valg og brugte en ske i stedet for en gaffel.
Faglig bevidsthed og ansvar
Charlotte Agger er ikke et øjeblik i tvivl om, at personcentreret omsorg og Low Arousal virker i forhold til at nedbringe vold.
– Når man leverer pleje til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, er det godt at have en faglig bevidsthed om, hvad der virker – Når vi tager et fagligt ansvar, kommer vi til at tale om kerneydelsen.
– Beboerne i Pilehuset kommer fra steder, hvor de ikke kan være, fordi det har givet problemer. Når vi arbejder med vores tilgang, holder de op med at være udadreagerende.
Demenscentret Pilehuset er et tilbud til borgere med en demenssygdom og deres pårørende i Københavns Kommune. Demenscenter Pilehuset er også VISO-leverandør. Det betyder, at Charlotte Agger giver råd og vejleding til professionelle i hele landet. Læs mere på Pilehusets hjemmeside
Tekst: Karen Thougård Pedersen
Foto: Pilehuset
Sidst opdateret: 28. juni 2024