Kriseplan
Alle arbejdspladser bør have en kriseplan, der beskriver, hvad der skal ske, og hvem der gør hvad, hvis en medarbejder bliver udsat for vold.
Uanset hvor dygtige medarbejdere og ledere er til at forebygge vold, kan ikke al vold undgås. Derfor bør alle arbejdspladser, hvor man risikerer at møde vold, have en kriseplan eller en beredskabsplan, som den kaldes nogle steder. Oftest er kriseplanen beskrevet i arbejdspladsens retningslinjer for voldsforebyggelse.
Kriseplanen skal sikre
- At voldsramte medarbejdere, kolleger, vidner, borgere og pårørende får den nødvendige hjælp og støtte.
- At episoden registreres og anmeldes korrekt.
- At episoden evalueres, og at resultaterne bruges til at kvalificere det voldsforebyggende arbejde og håndteringen af voldsomme episoder.
En kriseplan kan også bruges, hvis der sker andre voldsomme begivenheder på arbejdspladsen. For eksempel ulykker eller dødsfald.
For at en kriseplan skal kunne fungere, er det vigtigt at alle medarbejdere – også vikarer og studerende og elever i praktik – kender til indholdet i den, og at planen er klar, overskuelig og konkret.
Det bør fremgå af planen, hvordan og hvor ofte planen skal evalueres, og hvem der har ansvaret for det. Ligesom det bør fremgå, hvordan nye medarbejdere, studerende og elever skal introduceres til planen og brugen af den.
Hvad indeholder planen
En kriseplan indeholder typisk en beskrivelse af, hvad der skal ske, i hvilken rækkefølge, og hvem der skal gøre hvad, hvis nogen bliver udsat for vold. Planen kan for eksempel beskrive:
Umiddelbart efter en voldsepisode
- Hvem skal give kollegial førstehjælp? Hvordan skal førstehjælpen gives?
- Skal den voldsramte følges hjem? Hvem skal gøre det?
- Skal de pårørende orienteres om, hvad der er sket? Hvem skal gøre det? Hvor findes kontaktoplysninger til de pårørende?
- Hvem skal eventuelt tage sig af den borger, som har brugt vold eller har truet? Hvordan?
- Skal politiet tilkaldes? Hvem skal gøre det?
- Hvem skal tage stilling til, om medarbejderen har brug for hjælp fra psykolog eller læge? Hvem sætter det i værk?
- Skal alle medarbejdere orienteres om, hvad der er sket? Hvem skal gøre det? Hvordan?
I dagene og ugerne efter voldsepisoden
- Hvor skal voldsepisoden registreres? Hvem skal gøre det? Hvornår?
- Skal episoden anmeldes? Til hvem? Hvem skal gøre det? Hvornår?
- Hvis den voldsramte bliver sygemeldt: Hvem bevarer kontakten til den sygemeldte, baner vejen for at vedkommende får den nødvendige hjælp og støtte, samt kan vende tilbage til arbejdspladsen, når han eller hun er klar til det?
- Skal der gennemføres en defusing eller debriefing? Hvem skal deltage? Hvem er ansvarlig for at det kommer til at ske?
- Hvornår og hvordan skal episoden drøftes i personalegruppen, for at arbejdspladsen og medarbejderne kan lære af episoden?
Sidst opdateret: 30. januar 2024