Podcast: Nænsom Nødværge®
Nænsom Nødværge® kan forebygge konflikter, vold og magtanvendelse
Nænsom Nødværge®, også kendt som Durewall-metoden, er en metode til dig, der vil have redskaber til at møde voldsom adfærd uden at bruge magt.
Metoden handler om at forebygge voldsomme episoder, allerede inden de opstår. Kort sagt handler den om at nedtrappe og håndtere konflikter på en respektfuld og nænsom måde.
Med udgangspunkt i selvforsvarsteknikken jiu-jitsu bygger metoden på 10 principper, der viser hvordan man med både kropssprog, verbal kommunikation og fysiske teknikker håndterer voldsom adfærd på nænsom vis.
Durewall Instituttet, der står bag metoden, kalder det ”færre kræfter med større effekt” og lægger vægt på at der tale om en blød teknik.
Med fokus på tryghed – fysisk og mentalt – gavner metoden både medarbejderen og borgeren. Du kan læse mere om metoden her.
Nænsom Nødværge® i praksis
Hvis du er interesseret i at høre mere om at bruge Nænsom Nødværge® i praksis, har Vold som Udtryksform lavet en podcast med Karina Krause, som bruger metoden.
Karina Krause er social- og sundhedsmedhjælper i Syddjurs Kommune, og derudover har hun uddannet sig til instruktør i Nænsom Nødværge®.
I podcasten kan du høre et eksempel på erfaringer med Nænsom Nødværge® i praksis, og Karina Karuse gennemgår blandt andet teknikker som ’skålen’ (se nedenfor). Derudover fortæller hun, hvordan hun ikke kun bruger metoden til at undgå konflikter – den hjælper hende også til at reflektere over, hvad der sker, hvis en konflikt eskalerer.
Lyt til podcasten
Medvirkende
Karina Krause, Nænsom Nødværge-instruktør, sosu-hjælper og sosu-assistentelev.
Interview og klip: Bille Sterll/Journalistik med mere.
Jingle: Audiojungle.
Hent vejledning til podcasten her