Psykisk arbejdsmiljø: En forudsætning for trivsel på arbejdspladsen

Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Det psykiske arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på arbejdspladsen – både socialt, med det arbejde, man udfører, og med de rammer, man udfører arbejdet i. De fleste af os kan nikke genkendende til, at et godt arbejdsmiljø er afgørende for vores trivsel på arbejdspladsen. På samme måde viser forskning, at et godt psykisk arbejdsmiljø blandt andet betyder færre sygedage og mindre risiko for stresssygdomme.

Arbejdstilsynet definerer psykisk arbejdsmiljø som et samspil mellem psykologiske og sociale forhold på arbejdspladsen. Derfor kalder man det også psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet beskriver, at det psykiske arbejdsmiljø kan påvirke medarbejderes helbred – både fysisk og psykisk – i en positiv eller negativ retning.

Om du oplever et godt psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads, kan afhænge af mange ting: Har du en god relation til dine samarbejdspartnere? Har du gode arbejdstider og mulighed for pauser? Er kravene i arbejdet tydelige og overkommelige? Lytter ledelsen? Er der god kommunikation? Og meget mere.

Hvis et eller flere af områderne halter, kan det gå ud over det psykiske arbejdsmiljø – hvilket ofte leder til dårlig trivsel på arbejdspladsen.

Hvordan opnår man et godt psykisk arbejdsmiljø?

Et godt psykisk arbejdsmiljø er kendetegnet ved:

En god balance mellem krav, rammer og forudsætninger.
En fælles forståelse af de opgaver, som ledelse og medarbejdere skal løse og samarbejde om.
At arbejdsopgaverne er meningsfulde.
Indflydelse og engagement i arbejdet.
Støtte og anerkendelse fra ledelse og kollegaer.
En tryg dialog, hvor medarbejderne kan være kritiske, komme med idéer og tale åbent om udfordringer og fejltrin uden frygt for at blive straffet eller ydmyget – hvilket betegnes som psykologisk tryghed.
Fyldestgørende information om nødvendigheden af kommende forandringer og inddragelse i planlægning og gennemførelse af forandringerne.

Som medarbejder kan man selv være med til at skabe et godt arbejdsklima blandt andet ved at engagere sig og støtte sine kollegaer. Men generelt afhænger det gode miljø i høj grad af lederens evne til at lytte til medarbejderne, skabe god balance mellem krav og forudsætninger, tydeligt fordele ansvarsområder, anerkende medarbejderne og sikre en tryg dialog.

Det gode arbejdsmiljø kræver psykologisk tryghed

Der kan kun opstå tryg dialog – hvor medarbejdere både tør at være kritiske og indrømme fejltrin – hvis der er psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Psykologisk tryghed er en helt afgørende forudsætning for et godt arbejdsmiljø – særligt hvis man arbejder med mennesker.

Psykologisk tryghed er troen på, at arbejdsmiljøet er trygt nok til, at medarbejdere tør at løbe interpersonelle risici. At turde løbe interpersonelle risici indebærer, at man vil kunne fortælle sine kollegaer, når man har lavet en fejl uden at frygte deres fordømmelse eller misbilligelse. Man vil også turde stille spørgsmål, komme med forslag, dele bekymringer eller vende tvivl. Både medarbejdere og ledere får bedre betingelser for at være åbne og ærlige på deres arbejdsplads, hvis den er præget af psykologisk tryghed.

Derfor er den psykologiske tryghed altså afgørende for det psykiske arbejdsmiljø – og særligt i arbejdet med mennesker er det altafgørende, at man har tillid til sine kollegaer og ledere. Kun på denne måde kan man diskutere beslutninger og støtte hinanden efter voldsomme hændelser.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø i arbejdet med mennesker

I arbejdet med mennesker er der ofte en stor arbejdsbyrde, høje følelsesmæssige krav og desværre også en forhøjet risiko for at opleve vold og trusler. Det er alle sammen omstændigheder, der kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø i en negativ retning.

Og det er netop de faktorer, der særligt fylder i myndighedspersoners arbejdsliv, viser en undersøgelse fra FTF. Undersøgelsen fremhæver, at blandt andet socialrådgivere, ansatte i dags- og døgninstitutioner samt medarbejdere indenfor undervisningsområdet oplever et psykisk belastet arbejdsmiljø. På arbejdspladser, hvor man arbejder med mennesker, er det altså afgørende at have et særligt fokus på at styrke det psykiske arbejdsmiljø.

Regler for psykisk arbejdsmiljø

Heldigvis er vi i Danmark blevet bedre til at sætte ord og fokus på betydningen af det psykiske arbejdsmiljø. I 2020 samlede Arbejdstilsynet for første gang de vigtigste arbejdsmiljøregler for psykisk arbejdsmiljø i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen rummer 36 paragraffer og tydeliggør, hvad arbejdspladserne skal være særligt opmærksomme på. Det gælder fx stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold.

Her er et udpluk af relevante regler fra bekendtgørelsen:

Forsvarlig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.
Tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring i at udføre arbejdet.
Forsvarlig indretning af arbejdsstedet.
Mulighed for støtte i arbejdet – både fra ledere og kollegaer.
Mulighed for indflydelse i arbejdet.
Forhindring af risici.
Evaluering af risici, der ikke kan forebygges.

Med bekendtgørelsen skal arbejdspladser altså i højere grad leve op til at sikre det bedst mulige psykiske arbejdsmiljø på en lang række parametre.

Voldsforebyggelse giver et bedre arbejdsmiljø i arbejdet med mennesker

Arbejdsmiljøreglen ”Forhindring af risici” handler netop om tiltag som voldsforebyggelse på arbejdspladser, hvor man arbejder med mennesker. Arbejdspladser, der aktivt forebygger vold, oplever ganske enkelt mindre vold. Derfor er voldsforebyggelse et vigtigt led i at sikre et godt arbejdsmiljø.

For at opnå et sundt arbejdsmiljø er det altså nødvendigt at mindske konflikter, trusler og vold mest muligt. Her på Vold som Udtryksforms hjemmeside kan du finde en lang række metoder og viden om voldsforebyggelse. Du kan også læse artikler om voldsforebyggelse i praksis.

At skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er komplekst og mangefacetteret, fordi der er en bred vifte af faktorer, der spiller ind for at lykkes med det. Ikke desto mindre er det helt essentielt i arbejdet med mennesker at fremme et miljø, hvor man arbejder aktivt med voldsforebyggelse og konflikthåndtering.

Sidst opdateret: 12. september 2024