Ældrecentre
38 medarbejdere fra de 3 plejecentre har været på grundkursus i Marte Meo som metode til kommunikation og voldsforebyggelse

Plejecentre i Herning: Smittet af arbejdsglæde

Tre plejecentre i Herning Kommune har med Marte Meo og trivselsmøder skabt større arbejdsglæde for medarbejderne – og øget trivsel for både medarbejdere og borgere med demens. Det kan aflæses i indberetningerne over voldsepisoder, som er faldet med over 60 pct.

Du kommer ud på toilettet. Nogen har klistret en stor kongekrone af guld på spejlet og sat en lille lap med ordene: ’WOW du ligner en drøm’. Mundvigene får en ekstra tak opad, og du går glad tilbage til arbejdet.

– Vi er den bedste udgave af os selv, når vi er glade. Stemninger smitter. Det dur ikke, at man er et ’slukket juletræ’, når man kommer ind til en beboer med demens, siger Gitte Henriksen, arbejdsmiljørådgiver i konsulentfirmaet LMI Danmark og tilknyttet demensteamet i Herning Kommune.

Gitte Henriksen brænder for Marte Meo som metode til at kommunikere og nedbringe vold. Og hun mener, at arbejdsglæde og trivsel er alfa og omega, hvis man som omsorgsperson skal skabe en god relation med ældre med demens. Så ingen ’slukkede juletræer’. Der skal skrues op for energi og nysgerrighed!

Men hvordan gør man det, hvis man jævnligt bliver slået eller sparket, kradset eller spyttet på af de ældre med demens, man skal drage omsorg for?

– Jeg mødte mange medarbejdere på plejecentrene, der var udsat for vold fra de beboere, de var sat til at passe på. Beboerne reagerede meget forskelligt fra dag til dag.  Hvad der virkede den ene dag, virkede ikke den næste. Det skabte frustrationer blandt plejepersonalet, og der opstod uenighed om, hvad der var rigtige at gøre. Plejepersonalet trak i hver sin retning, og det påvirkede de kollegiale relationer og det psykiske arbejdsmiljø, fortæller Gitte Henriksen.

Arbejdsmiljø, faglighed og trivsel

Det var afsættet for at sætte et arbejdsmiljøprojekt i gang på tre plejecentre. Projektet skulle sætte fokus på at minimere volden og sygefraværet hos personalet. Det skulle ske ved at give praktiske redskaber og nye metoder i hverdagens samspil med beboerne. Og ved at øge arbejdsglæden hos plejepersonalet og trivslen hos beboerne.

– Projektet skulle styrke samarbejdet blandt medarbejderne ved at have fokus på den positive kommunikation og på det, der lykkes. Vi var bevidste om at skabe rammer, der er præget af god energi, glæde og begejstring i samspillet. Og vi ville øge bevidstheden om, at stemninger smitter, fortæller Gitte Henriksen.

Projektet skulle styrke samarbejdet blandt medarbejderne ved at have fokus på den positive kommunikation og på det, der lykkes. Vi var bevidste om at skabe rammer, der er præget af god energi, glæde og begejstring i samspillet. Og vi ville øge bevidstheden om, at stemninger smitter.

Gitte Henriksen

Marte Meo som fælles afsæt

Der var to hovedingredienser i projektet: Grundkurser i Marte Meo og trivselsmøder på de tre plejecentre.

– Vi valgte Marte Meo som det fælles faglige udgangspunkt, fordi det er en anerkendt metode, som alle faggrupper kan lære og blive dygtige til. Med Marte Meo står sosu-hjælpere, sygeplejersker og ledere på samme række. Det har været vigtigt for at skabe udvikling, der rykker, fortæller Gitte Henriksen.

Med arbejdsmetoden Marte Meo filmer man samspillet mellem plejepersonale og beboere. Ved at analysere optagelserne får man øje på, hvad der virker, og hvad der ikke virker for den enkelte beboer. Marte Meo tager hele tiden udgangspunkt i praksis, så medarbejderne hurtigt får ejerskab til at udvikle nye færdigheder.

Beboerne, der får smilet frem.

38 medarbejdere på de tre plejecentre gennemførte et grundkursus i Marte Meo, og undervisningen var baseret på medarbejdernes egne videoklip fra hverdagssituationer med beboerne. Hvis de akut havde brug for hjælp i en omsorgssituation, kunne de tilkalde Gitte Henriksen, som var tilknyttet projektet som Marte Meo-terapeut.

Filmede dag og nat

– Der var mulighed for videooptagelse, vejledning og faglig sparring døgnet rundt, for man møder faglige udfordringer på alle vagter, og vi er nødt til at udvikle os i praksis. Jeg har flere gange været på arbejde om natten. Fx var der en skøn ældre mand, som fungerede fint om dagen, men om natten jagede han personalet. Hvad handlede det om?

– Nogle gange kommer vi til at omtale mennesker ud fra deres adfærd: ”Ham, den højtråbende”, ”hende den uadadreagerende”. Når samspillet kommer op på film, starter et nyt blad. Hvad kan vi byde ind med, for at få hjernen til at reagere anderledes?

Marte Meo har fokus på, hvordan beboeren med demens oplever verden. Om man udvikler på alt det, der fungerer.

– Personalet har virkelig rykket sig gennem kursusforløbet. De kan se, hvor lidt der skal skrues op eller ned – det kan handle om placering, lys eller lyd – for at der kommer vitalitet i den ældres ansigt igen. Og det virker også voldsforebyggende.

Virus: Arbejdsglæde

Sideløbende med grundkurset i Marte Meo holdt plejecentrene trivselsmøder, hvor medarbejderne på forskellig vis satte trivsel og arbejdsglæde på dagsordenen. Der blev også hentet oplægsholdere ind til at give nye ideer og vinkler til arbejdsglæde og trivsel. Og medarbejderne delte videooptagelser med hinanden.

I hverdagen sørgede Gitte Henriksen for, at medarbejderne kunne smitte hinanden med god energi. Kongekronen på spejlene var én smittekilde. Hun har også lavet små kort med teksten ’Tak fordi du gav mig arbejdsglæde i dag’, og sat skilte ned ”Virus: arbejdsglæde” på ledelsens døre. Alt sammen for at give lykkehormoner til hjernen og ny energi.

– Det er så vigtigt med energi. Hvis vi skal magte fagligt store udfordringer, skal der fyldes op med energi, siger Gitte Henriksen, som er fuld af beundring over medarbejderne, der i den grad har taget Marte Meo-metoden til sig og ladet sig inficere af arbejdsglæde.

Mindre vold og øget trivsel

– I dag bliver der filmet helt vildt. Vi venter ikke til vi har 80 episoder, vi går i gang med det samme. Jeg er vildt benovet over det arbejde medarbejderne gør i praksis med beboere med demens. Og nu gør de det med glæde og begejstring.

Det kan aflæses i statistikken. Efter projektet på de tre plejecentre er voldsindberetningerne faldet med i gennemsnit 62 %. Og APV’er viser, at det psykiske arbejdsmiljø er forbedret markant.

Se og hør hvad sosu-hjælper Hanne Hedegaard har fået ud af at lære Marte Meo, og hvad det betyder for de demensramte hun arbejder med.

Arbejdsmiljøprojektet kort

  • 3 plejecentre i Herning Kommune: Fuglsangsø, Toftebo og Søglimt med somatiske og skærmede afdelinger for beboere med demens deltog i projektet, som omfattede i alt 160 beboere.
  • Projektet satte fokus på at skabe bedre arbejdsmiljø og trivsel gennem grundkurser i Marte Meo og trivselsmøder
  • 38 medarbejdere har gennemført et grundkursus i Marte Meo (6 x 3 timer). Derudover har 26 nye medarbejdere og elever fået en kortere introduktion til Marte Meo.
  • Efter projektet er indberetningerne på vold faldet med gennemsnitligt 62 % på de tre plejecentre, og det psykiske arbejdsmiljø er forbedret markant.
  • Projektet blev gennemført 1. januar 2016 til 1. juli 2017 i samarbejde med LMI Danmark og med økonomisk støtte fra Arbejdstilsynet.

Læs rapporten fra projektet: Demens – vejen til arbejdsglæde og trivsel 

Sidst opdateret: 24. oktober 2018

Få nyt om voldsforebyggelse

direkte i indbakken en gang om måneden