Læringsspil: Gå trygt på arbejde

Er du ansat i ældreplejen? Så har du sikkert oplevet, at der kan opstå mere eller mindre voldsomme episoder i hverdagen.

Dette nye læringsspil ønsker at give dig en hjælpende hånd til både at forebygge og håndtere voldsomme episoder.

Spillet består af 6 cases, hvor du kan øve dig i, hvad du vil gøre, hvis du fx oplever en borger, der er ked af det eller bliver vred.

Sådan spiller du

I spillet møder du både borgere og kolleger i en hverdag med mange uforudsete og svære situationer.

I hver situation vælger du selv, hvordan du vil håndtere det, du oplever.

De valg, du træffer, har betydning for, hvordan situationerne efterfølgende udvikler sig – præcis ligesom i virkeligheden på dit arbejde.

Hver case afsluttes med refleksioner over dine valg og læring af casen.

God fornøjelse!

(Tryk på linket herunder for at starte spillet)

>> Start læringsspillet “Gå trygt på arbejde” <<