26. januar 2017
Vind undervisning i voldsforebyggelse
Voldsforebyggelse på dagsordenen
Studerende og undervisere på en social- og sundhedsuddannelse kan vinde undervisning i voldsforebyggelse.
Trusler og vold er en udfordring på mange arbejdspladser i social- og sundhedssektoren. Derfor vil vi gerne slå et slag for, at voldsforebyggelse sættes på dagsordenen på alle relevante uddannelsessteder.
På den baggrund giver vi også i 2017 tre uddannelsessteder på social- og sundhedsområdet* mulighed for at vinde undervisning (1-2 timer) i forebyggelse af trusler og vold på arbejdspladser.
Sådan deltager du
For at deltage i konkurrencen om undervisning til et hold, en klasse, en årgang eller til hele uddannelsesstedet, skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål:
I 2016 producerede Vold som Udtryksform en casefilm om konflikter, trusler og vold på et plejecenter. Hovedpersonen hedder Lissi. Men hvad hedder filmen?
Hent hjælp til svaret her.
Send dit svar senest den 27. februar
Send dit svar Vold som Udtryksform på bm@sus.dk senest den 27. februar.
Husk at skrive, om du er underviser eller elev/studerende – og hvilket uddannelsessted du er tilknyttet.
Vi trækker lod blandt de rigtige besvarelser. Vinderne får direkte besked, og vi aftaler tidspunkt for undervisningen.
Held og lykke med konkurrencen!
* Pædagog-, socialrådgiver-, sygeplejerskeuddannelserne samt social- og sundhedsskoler
Hent konkurrencen som pdf (opslag)
Publiceret: 26. januar 2017. Sidst opdateret: 29. oktober 2024