Digital chikane

En digital krænkelse af en medarbejder er en krænkelse af en arbejdsplads. Digital vold og chikane skal tages lige så alvorligt som den fysiske lussing

Lede sæk. Bøsserøv.  Uduelige, inkompetente nar! Cyberchikane kan defineres som uønskede og ubehagelige digitale henvendelser, der chikanerer, intimiderer, skræmmer eller truer. De er ofte rettet mod den enkelte ansatte, men kan også hænge en hel arbejdsplads ud. Chikanen kan komme på mail, SMS eller i opslag på nettet. Eller i form af billeder, lyd- eller videooptagelser, der lægges på sociale medier, blogs eller websider.

Chikanen har mange ansigter

Digital chikane kan variere i udtryk. Det kan være en strøm af uønskede kærlighedstilbud; impulsive vredesudbrud i en facebooktråd, offentliggørelse på YouTube af videoer optaget i det skjulte; dødstrusler eller trusler om vold mod ægtefælle eller børn. Den digitale chikane kan også opleves som små, men vedvarende bittesmå nålestik af nedgørende udsagn og øgenavne, som angriber den ansattes professionalitet og i længden får ham eller hende til at tvivle på egne kompetencer.

Det er ikke altid sikkert, at man selv modtager chikanen. Den kan også forekomme i lukkede kredse som i en facebookgruppe, hvor en navngiven person eller arbejdsplads hænges ud eller trues, nogle gange af mennesker, der ikke selv personligt er involveret i en sag. Krænkelserne kan også opleves, når en person gennem længere tid beder om aktindsigt og oplysninger om personforhold gennem henvendelser til arbejdsgiveren.

Hvem, hvor og hvorfor?

I forvaltningen

handler chikanen ofte om utilfredshed med afgørelser om ydelser eller tilbud. Borgeren oplever måske reglerne som rigide og ufleksible, har måske skiftet sagsbehandler flere gange og føler sig magtesløs over for sin situation. Sagsbehandleren bliver pludselig personifikationen af ondskab og modtager hån og raseri i sin mailboks, eller hænges ud med navns nævnelse som inkompetent og korrupt i en facebookgruppe. Elller det kan være forældre til et handicappet barn, som lader deres vrede over et afslag på et hjælpemiddel eller behandlingstilbud  gå ud over den, som har meddelt afslaget. De beretter i grove, måske urigtige vendinger om sagsforløbet i en forældregruppe på nettet, hvor det er umuligt at tage til genmæle eller få korrigeret oplysninger. Tavshedspligten betyder for den ansatte, at det i længden er meget opslidende ikke at kunne forsvare sig mod urigtige påstande eller tendentiøse beskrivelser af forløb.

På botilbuddet eller plejecentret

ses chikanen ofte fra pårørende, som er utilfredse med forholdene for deres slægtninge. Også her kan navngivne medarbejdere og hele afdelinger blive hængt ud på nettet, ofte i forbindelse med klagesager, der ender i pressen og spredes yderligere via det enkelte medies kommentarspor. Her er det ligeledes  svært at tage til genmæle på grund af tavshedspligt. Nogle pårørende går så vidt som til at sætte kameraer op i slægtningens værelse uden at orientere om det, og optage medarbejderen, når vedkommende udfører sit arbejde, for efterfølgende at dele videoen på nettet.

I skolen

kommer chikanen fra både elever og forældre, sågar fra andre lærere, som jo også kan være forældre. Igen er det som oftest frustrationer og utilfredshed over undervisning eller forældrenes (over)beskyttelse af deres barn, der får tastaturet til at gløde. Værst opleves anklager om pædofili, fordi rygter er så svære at blive renset for. Elever tænker ikke nødvendigvis på konsekvenserne for den voksne, når de beskriver en lærer som klam, ‘homoagtig’ eller lidt for nærgående. Optagelser i klassen kan blive delt på nettet uden samtykke, og mobning af lærere og lærervikarer kan nemt finde sted også fra forældre på SkoleIntra.

Lærere har en dobbelt rolle, når det gælder digital kommunikation. Dels skal de uddanne elever i brug af internet og sociale medier. De skal lære eleverne om kildekritik, ophavsret, etik og moral, sikker chat og ytringsfrihed, fake news. En del skoler bruger sociale medier som platform for kontakt til eleverne eller ligefrem som redskab i undervisningen. Samtidig har lærerne krav på et sikkert arbejdsmiljø, hvor rammerne for brug af digital kommunikation tydeligt skal kunne skille privatliv fra arbejdsliv. Nogle af de større elever kan manipulere videoer, så en lærer for eksempel kopieres ind i en pornofilm, og det er også set, at en lærers private datingprofil blev kontaktet af en fake profil oprettet af en elev.

Brug Arbejdsmiljøloven

Selv om chikanen har mange ansigter, er det de samme metoder, der skal tages i brug ved digital chikane som ved fysisk vold og trusler: Arbejdsmiljøloven, hvor arbejdsgiveren har pligt til at sikre og sundt og sikkert arbejdsmiljø både indenfor og udenfor arbejdstid, og uanset om chikanen er rettet mod medarbejderen eller deres nærmeste pårørende.  Og Straffeloven, når det gælder egentlige trusler og injurier, hvor også politiet skal involveres.

Arbejdsgiveren skal forebygge arbejdsrelateret vold både i og uden for arbejdstiden. Arbejdsgiverens pligter vedrører de ansatte, uanset hvor og hvordan volden udøves, og uanset om volden er rettet direkte mod de ansatte eller indirekte gennem vold mod de ansattes nærmeste. Arbejdet skal tilrettelægges og udføres, så arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid forebygges, men pligterne omfatter kun tiltag, som arbejdsgiveren kan foretage på arbejdspladsen.

Fem gode råd til forebyggelse

1. Skab en kultur på arbejdspladsen, hvor I taler åbent om digital chikane, passer på hinanden og anerkender, at grænsen for, hvad der opleves som digital chikane kan være forskellig fra person til person.
2. Tal om de oplevelser, du har med chikane eller trusler, frem for at holde det for dig selv. Digital chikane er ikke et individuelt problem, men et problem for hele arbejdspladsen.
3. Aftal på din arbejdsplads en nem måde at registrere chikanen på. Det kan være omstændeligt at registrere hver lille episode som en arbejdsskade, men det er vigtigt at samle dokumentation; selv den mest hårdhudede medarbejder kan pludselig få nok. Og er der ikke dokumentation for en længerevarende chikane, kan det være svært at rejse en arbejdsskadesag.
4. Beskyt dit privatliv. Sæt indstillingerne på sociale medier rigtigt: Skjul private oplysninger som telefon og e-mail og sæt på privatlivsindstillingerne på facebook, så kun venner kan se dine opslag. Det kan være en god ide så vidt muligt at undgå at være digitale venner med dem, du har arbejdsmæssig kontakt med. Vær også opmærksom på, hvad du skriver, hvis du er venner med kolleger.
5. Vær opmærksom på, hvad du selv slår op. Pas på med offentlige opdateringer og følelsesudbrud. Husk at alt, hvad du poster, bliver fastholdt på nettet. Du kan aldrig  vide, om andre kopierer eller deler noget, også selv om du tror, du skriver til en lukket kreds. Hvis en tråd i en onlinediskussion udvikler sig i uheldig retning, så forhold dig professionelt, sagligt og konstruktivt og lad ikke følelserne løbe af med dig.

Fem gode råd til håndtering af chikane

1. Sikr beviset: Du bør så vidt muligt som det første og med det samme sikre dokumentation af krænkelsen ved for eksempel at tage et skærmbillede eller fotografere/filme krænkelsen med din mobiltelefon og gemme chikanerede/truende SMS eller mails. Aflever dokumentationen til rette vedkommende.
2. Kontakt nærmeste leder og fortæl om hændelsen.
3. Tag gerne imod tilbud om støttende samtale og husk, at reaktionen på en krænkelse kan komme forsinket.
4. Husk dit medansvar for, at al chikane dokumenteres og italesættes i systemet, selv om du måske opfatter det hændte som en bagatel.
5. Som kollega bør du yde fornøden støtte og psykisk førstehjælp til den ramte, så den han eller hun ikke er overladt til sig selv. Du kan trøste, støtte, vise omsorg, lytte og hjælpe med praktiske ting.

Ledelsens ansvar

Digital chikane kan efterlade varige psykiske spor i det enkelte menneske og på den enkelte arbejdsplads. Derfor er det vigtigt at forstå, at en krænkelse af en medarbejder er en krænkelse af en arbejdsplads. Også når krænkelserne synes små ved første øjekast. For forulempelserne kan sætte sig i kroppen som kalk på en badeværelsesvæg. De gentagne trusler og ukvemsord, særligt de seksualiserede, lagres i hovedet på medarbejderen. Det afgørende er ikke mængden og arten, men hvordan ledelsen håndterer truslerne. Når der er fravær af en strategi, opleves krænkelserne personligt.

Tekst: Abelone Glahn

Sidst opdateret: 1. september 2023

• Del på Facebook
• Del på LinkedIn
• Udskriv