Ansvar i arbejdet med voldsomme episoder

At have styr på ansvaret er afgørende – både det formelle ansvar og den måde, vi oplever og forstår ansvar på. Uklare ansvarsforhold kan skabe magtesløshed, skyld og skam, hvilket belaster medarbejdere og kan svække nærværet i mødet med borgerne.

Borgerens ansvar

Psykolog Ross Greene siger, at mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det.

Denne tilgang kan hjælpe os til at se bag årsagerne, når en borger handler voldsomt.

Nogle mennesker mangler kognitive forudsætninger for at tage ansvar for deres handlinger, mens andre presses så meget af indre eller ydre forhold, at de reagerer voldsomt. Det betyder ikke, at de ikke vil tage ansvar – men at rammerne gør det svært.

Medarbejdernes ansvar

Medarbejdere kan nemt komme til at føle sig ansvarlige for borgerens valg og adfærd. Men i arbejdet med voldsomme episoder er det vigtigt at skelne:

• Medarbejdere har ansvar for egne handlinger og for den støtte, de tilbyder.

• De kan have indflydelse på, hvad borgere reagerer på – men ikke fuldt ansvar for borgerens handlinger.

Målet er at forebygge og bidrage til trygge rammer, men ingen medarbejder kan garantere, at det voldsomme ikke opstår.

Lederens ansvar

Ledere har et særligt ansvar ifølge Arbejdsmiljøloven og Socialstyrelsens nationale retningslinjer. Det handler om at sikre, at arbejdet planlægges, udføres og følges op på en sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Som leder kan man dog ikke garantere, at voldsomme episoder aldrig sker. Ansvaret handler om at:

• Instruere og oplære medarbejdere,

• Følge op og føre tilsyn,

• Handle, hvis arbejdet ikke udføres som planlagt.

Vilde og tamme problemer

Socialt arbejde rummer både tamme problemer, der kan løses med faste procedurer, og vilde problemer, der kræver fleksible, kreative løsninger.

Ledere skal derfor skabe rammer, der både sikrer tryghed og lovmedholdelighed – og samtidig giver plads til fagligt skøn og improvisation i de unikke situationer, hvor det voldsomme opstår.

Tag snakken om ansvar

Ansvar kan hurtigt blive et abstrakt begreb. Derfor kan det være en fordel at tage udgangspunkt i konkrete erfaringer og episoder. Fx kan borger, medarbejder og leder sammen gennemgå en voldsom situation og tale om, hvilket ansvar de forskellige personer havde i netop den situation.

Det mellemmenneskelige ansvar

Ud over det formelle ansvar findes der også et mere generelt og mellemmenneskeligt ansvar. Den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup beskrev det sådan:

“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt – en stemning, man vækker eller ødelægger – men det kan også være forfærdende meget, så det står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”

I arbejdet med mennesker – og særligt i mødet med voldsomme episoder – kan det være nyttigt at tale om, hvordan denne ansvarsfølelse spiller sammen med det formelle ansvar.

Det kan give klarhed at kunne skelne mellem de to former for ansvar, men også værdi blot at få øje på dem begge og reflektere over, hvad de kalder os til at gøre.

Nogle gange kan de to typer ansvar pege i samme retning – andre gange kan de skabe modsatrettede forventninger.

Som medarbejder eller leder kan det derfor være vigtigt at være bevidst om, hvordan man forstår ansvar, og hvordan balancen mellem formelt og mellemmenneskeligt ansvar påvirker praksis.