Tema 8: Organisering af arbejdet
Måden arbejdet organiseres på, og hvordan relationerne til borgerne opbygges, har stor betydning for samarbejdet. En god organisering og stærke relationer er afgørende for at forebygge og håndtere voldsomme episoder.
Organisering og relationer – nøglen til at forebygge voldsomme episoder
Den måde, man organiserer arbejdet på, og de relationer, man bygger til borgerne, har stor betydning for samarbejdet – og dermed for, hvordan man kan forebygge og håndtere voldsomme episoder.
Hvis samarbejdet er præget af ligeværd, respekt, åbenhed og tillid, er chancen for at håndtere det voldsomme på en konstruktiv måde langt større.
Det gør en forskel, om man står i en svær situation med en borger, man næsten ikke kender – eller med en borger, man har opbygget en relation til og måske allerede har talt med om, hvad der kan udløse voldsomme reaktioner, og hvordan de bedst kan håndteres.
Relationernes betydning
Relationer er ofte afgørende i arbejdet med mennesker. God kemi og mulighed for at lære hinanden at kende kan styrke samarbejdet. Flere steder lader man i dag borgerne selv vælge de medarbejdere, de vil samarbejde med. Det kan give borgeren en følelse af indflydelse og værdighed – og samtidig motivere medarbejderne, fordi borgeren netop ønsker at samarbejde med dem.
Denne organisering kan dog være udfordrende. Den kan skabe usikkerhed blandt medarbejdere, rokke ved oplevelsen af retfærdig arbejdsdeling og kollidere med organisatoriske krav om effektivitet og overskuelighed.
Planlægning af arbejdstid
På døgntilbud er arbejdstidsplanlægning ofte kompleks. Ressourcer, opgaver, arbejdsmiljø og borgernes behov skal gå op i en højere enhed.
Samarbejdet styrkes, når de rigtige medarbejdere er til stede på de tidspunkter, der er vigtige for borgerne.
Men regler, overenskomster og økonomi kan gøre det svært at imødekomme ønskerne.
Organisering, der vægter dialog
Mange voldsomme episoder opstår, når mennesker føler sig overset eller oplever, at beslutninger træffes hen over hovedet på dem. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvordan møder, supervision og samtaler organiseres, og hvem der inddrages.
I dag udfordres de traditionelle mødeformer af princippet “Intet om os – uden os”, hvor borgerne involveres i de samtaler, som tidligere kun var for medarbejdere og ledere.
Det kan være svært at finde balancen: Fagsprog kan virke ekskluderende, borgernes behov er forskellige, og det kræver en ny måde at tale og samarbejde på. Men når det lykkes, kan det styrke samarbejdet og reducere risikoen for voldsomme episoder.
Spørgsmål til organisering og struktur
-
Borgerindflydelse: Hvordan er vores organisering, og hvor giver den plads til, at borgerne kan få indflydelse på det, der er vigtigt for dem – fx hvilke medarbejdere, de samarbejder med?
-
Ændringer i organisering: Hvilke konsekvenser får det for planlægning, møder, ledelsesopkobling og arbejdsfællesskaber, hvis vi ændrer organiseringen?
-
Borgernes valg: Hvad sker der med struktur og praksis, hvis borgerne får mulighed for selv at vælge medarbejdere?
-
Samtaler om borgerne: Hvornår og hvordan taler vi om borgerne uden deres tilstedeværelse – og hvordan kan vi skabe rammer, der gør det muligt at inddrage dem mere?
-
Arbejdstidsplanlægning: Hvad styrer vores arbejdstidsplanlægning – økonomi, regler, traditioner, medarbejderønsker eller borgernes behov? I hvilken grad tager vi højde for borgernes ønsker, så vi også kan forebygge konflikter?
Andre forhold kan også være vigtige at overveje: fx hvor og hvornår dokumentation udføres, hvordan informationer overleveres, hvordan pauser organiseres, og hvem der har ansvar for de daglige opgaver.