Undervisningsmodul
viden-category-image

Tema 7: Eksisterende redskaber og lokale løsninger

Redskaber kan hjælpe med at skabe en systematisk praksis i arbejdet med det voldsomme. Det er vigtigt at overveje, hvad der er brug for redskaber til, og hvordan redskaberne understøtter praksis.

Redskaber i arbejdet med voldsomme episoder – hjælp eller begrænsning?

På nogle arbejdspladser er det centralt besluttet, hvilke redskaber der skal bruges. Her handler ledelsesopgaven primært om at tilpasse og implementere redskaberne lokalt.

Dette tema henvender sig især til ledere, der selv kan beslutte, hvilke redskaber de vil bruge, og hvornår de vil bruge dem.

Som leder er det en god start at orientere sig i de nationale retningslinjer:

Redskaber skaber systematik – men også rammer

Redskaber hjælper med at skabe systematik, så man ikke skal opfinde løsninger fra gang til gang. De sikrer også, at arbejdet udføres på en måde, som hele organisationen står bag.

Men redskaber er aldrig neutrale. De ord, begreber og forståelser, de bygger på, former måden vi ser mennesker og situationer på.

Samtidig kan faste rammer være en begrænsning. Hvis fx et botilbud skal udarbejde en tryghedsplan i et bestemt skema inden for to uger efter indflytning, kan det stå i vejen for at finde den mest meningsfulde tilgang til netop den enkelte borger.

Eksisterende eller lokalt udviklede redskaber?

Der er fordele ved at bruge eksisterende og måske evidensbaserede redskaber: De er velafprøvede, skaber legitimitet og kan være nemmere at forsvare over for både interne og eksterne interessenter.

Ulempen er, at de ikke altid passer til den lokale praksis.

At udvikle egne redskaber kan derimod skabe større ejerskab og bedre tilpasning til organisationens behov – men det kan være udfordrende at udvikle redskaber, der både er enkle at bruge og samtidig rummer kompleksitet og forskellige hensyn.

Hvis man anvender et evidensbaseret redskab, skal det bruges præcis, som det er beskrevet. Man kan dog lade sig inspirere og tilpasse til lokale forhold – men så må man være ærlig om, at evidensen ikke længere kan påberåbes i samme grad.

Spørgsmål til vurdering af redskaber

  • Praksis: Hvordan skal redskabet bruges helt konkret – hvor, hvornår og af hvem?

  • Faglig tilgang: Passer sprog og perspektiv i redskabet til vores måde at se på borgere, medarbejdere og situationer?

  • Ressourcer: Har vi tid og ressourcer til at bruge redskabet, og står indsatsen mål med udbyttet?

  • Kompetencer: Har medarbejderne de nødvendige kompetencer til at anvende redskabet i praksis?

  • Dokumentation: Hvordan passer redskabet ind i vores øvrige dokumentationspraksis? Risikerer vi dobbeltdokumentation eller data, der ikke kan bruges?

Svarene kan bruges til at vurdere, om redskabet er egnet, om det skal tilpasses til den lokale kontekst – eller om det er bedre at udvikle et eget redskab.