“En farlig situation”

De ord, vi bruger, har stor betydning for, hvordan vi forstår en situation – og for, hvordan vi handler.

Hvis vi omtaler mennesker som farlige, præger det måden, vi møder dem på. Og hvis vi beskriver ledelsens opgave som at beskytte medarbejdere mod trusler og vold, skaber det en bestemt forståelse af praksis. En anden forståelse opstår, hvis vi i stedet taler om voldsomme episoder og ser ledelsesopgaven som at balancere mange forskellige hensyn.

Sprog skaber konsekvenser. Pointen er ikke, at der findes én rigtig måde at tale på, men at det er vigtigt at reflektere over sproget i sin egen praksis.

Hvad gør vores måde at tale på ved os selv, ved vores arbejde – og ved borgerne? Alle ordvalg har både styrker og svagheder.

Derfor kan det være nyttigt at stoppe op og reflektere over, hvilke ord vi bruger om det voldsomme. Ord som fx: vold, voldsomme episoder, risiko, risikovurdering, tryghed, farlig, udadreagerende, forebyggelse, trussel, truende, overfaldsalarm, mestring, chikane, håndtering, konflikt, krise, overgreb, uforudsigelig.

Har du som leder forholdt dig til, hvordan du gerne vil bruge sproget eller til sprogbrugen i organisationen?

Få øje på sprogbruget

Når du ser nærmere på sproget, opdager du måske, at nogle af de ord, I bruger, hvor du er, kan have utilsigtede og negative konsekvenser for praksis. Det gælder fx, når nogen bliver beskrevet som udadreagerende eller som en tung borger.

Men hvordan ændrer man sprogbrug i en organisation?

Som leder kan man bringe sine overvejelser i spil, invitere til dialog og justere sproget i organisationens styrende dokumenter – som retningslinjer, handleplaner, mission, vision og værdier. Man kan også selv gå foran ved bevidst at ændre sin egen sprogbrug.

Det kræver balance at invitere til en ny måde at tale på uden at gøre medarbejderne forkerte eller få dem til at tie.

Opgaven er at pege på sprogets betydning på en måde, der åbner for refleksion i stedet for at lukke samtalen. Humor eller eksempler fra ens egne sproglige udfordringer kan være en hjælp. Det handler om at undgå at fremstå som “sprogpoliti” – for lederens rolle og magtposition kan gøre det ekstra sårbart for medarbejderne at få deres sprog taget op til diskussion.

Hvad gør fagsprog?

At bruge fagsprog kan have mange formål – og mange konsekvenser. Der er både fordele og ulemper ved det.

På plus-siden kan fagsprog skabe præcision, signalere ekspertise og gøre det lettere at kommunikere på skrift og på tværs af organisationer og sektorer.

På minus-siden kan fagsprog få mennesker til at føle sig som objekter og lukke dem ude, hvis de ikke mestrer sproget – eller hvis de ikke ønsker at blive beskrevet på den måde, fagsproget gør. Det kan gøre dialogen uligeværdig, når den professionelles sprog markerer, hvem der er eksperten.

Derfor er det vigtigt, at organisationer overvejer, hvordan de vil bruge fagsprog.

Generelt vil det være en fordel at have samme sprog i skrift og tale – så der er en sammenhæng mellem de retningsgivende dokumenter og den praksis, man ønsker i organisationen.

Samtidig må man forholde sig til de sproglige krav, der stilles udefra. Nogle krav er tydelige, andre mere subtile – men fælles er, at man i visse sammenhænge kan blive vurderet som mindre kompetent, hvis man ikke bruger fagsprog.