Tema 2: Sproglig ledelse
Sproget former virkeligheden, vores forståelser og de handlemuligheder, vi ser. Og det kan være et vigtigt element i den faglige ledelse.
“En farlig situation”
De ord, vi bruger, har stor betydning for, hvordan vi forstår en situation – og for, hvordan vi handler.
Hvis vi omtaler mennesker som farlige, præger det måden, vi møder dem på. Og hvis vi beskriver ledelsens opgave som at beskytte medarbejdere mod trusler og vold, skaber det en bestemt forståelse af praksis. En anden forståelse opstår, hvis vi i stedet taler om voldsomme episoder og ser ledelsesopgaven som at balancere mange forskellige hensyn.
Sprog skaber konsekvenser. Pointen er ikke, at der findes én rigtig måde at tale på, men at det er vigtigt at reflektere over sproget i sin egen praksis.
Hvad gør vores måde at tale på ved os selv, ved vores arbejde – og ved borgerne? Alle ordvalg har både styrker og svagheder.
Derfor kan det være nyttigt at stoppe op og reflektere over, hvilke ord vi bruger om det voldsomme. Ord som fx: vold, voldsomme episoder, risiko, risikovurdering, tryghed, farlig, udadreagerende, forebyggelse, trussel, truende, overfaldsalarm, mestring, chikane, håndtering, konflikt, krise, overgreb, uforudsigelig.
Har du som leder forholdt dig til, hvordan du gerne vil bruge sproget eller til sprogbrugen i organisationen?
Få øje på sprogbruget
Når du ser nærmere på sproget, opdager du måske, at nogle af de ord, I bruger, hvor du er, kan have utilsigtede og negative konsekvenser for praksis. Det gælder fx, når nogen bliver beskrevet som udadreagerende eller som en tung borger.
Men hvordan ændrer man sprogbrug i en organisation?
Som leder kan man bringe sine overvejelser i spil, invitere til dialog og justere sproget i organisationens styrende dokumenter – som retningslinjer, handleplaner, mission, vision og værdier. Man kan også selv gå foran ved bevidst at ændre sin egen sprogbrug.
Det kræver balance at invitere til en ny måde at tale på uden at gøre medarbejderne forkerte eller få dem til at tie.
Opgaven er at pege på sprogets betydning på en måde, der åbner for refleksion i stedet for at lukke samtalen. Humor eller eksempler fra ens egne sproglige udfordringer kan være en hjælp. Det handler om at undgå at fremstå som “sprogpoliti” – for lederens rolle og magtposition kan gøre det ekstra sårbart for medarbejderne at få deres sprog taget op til diskussion.
Sprog og sprogbrug: Gode spørgsmål
- Hvilken sprogbrug har vi hos os? Hvor ens og forskellig er den? Hvor bevidst er den? Har vi reflekteret over og taget stilling til den?
- Hvordan er sprogbrugen i vores retningsgivende dokumenter og i vores dokumentation?
- Hvad betyder sprogbrugen for, hvordan medarbejderne ser på borgerne og omvendt? Hvad siger den om, hvordan vi ser vores samspil, og hvordan vi ser på det voldsomme?
- Taler vi om, hvordan borgeren er, eller hvad borgeren gjorde? Eller taler vi om, hvad der skete i situationen? Taler vi om, hvad borgeren reagerede på, og hvilke bevæggrunde borgeren havde?
- Taler vi om vores egen part i en voldsom situation, og husker vi på, at vi også er repræsentanter for et system, som borgeren måske har dårlige erfaringer med og reagerer på?
Hvad gør fagsprog?
At bruge fagsprog kan have mange formål – og mange konsekvenser. Der er både fordele og ulemper ved det.
På plus-siden kan fagsprog skabe præcision, signalere ekspertise og gøre det lettere at kommunikere på skrift og på tværs af organisationer og sektorer.
På minus-siden kan fagsprog få mennesker til at føle sig som objekter og lukke dem ude, hvis de ikke mestrer sproget – eller hvis de ikke ønsker at blive beskrevet på den måde, fagsproget gør. Det kan gøre dialogen uligeværdig, når den professionelles sprog markerer, hvem der er eksperten.
Derfor er det vigtigt, at organisationer overvejer, hvordan de vil bruge fagsprog.
Generelt vil det være en fordel at have samme sprog i skrift og tale – så der er en sammenhæng mellem de retningsgivende dokumenter og den praksis, man ønsker i organisationen.
Samtidig må man forholde sig til de sproglige krav, der stilles udefra. Nogle krav er tydelige, andre mere subtile – men fælles er, at man i visse sammenhænge kan blive vurderet som mindre kompetent, hvis man ikke bruger fagsprog.
Fagsprog: Gode spørgsmål
- Hvornår bruger vi fagsprog?
- Bruges der et andet sprog, når medarbejderne taler med hinanden, end når de taler med borgerne? Og hvilke følger har det mon?
- Hvad gør det ved os, borgerne og vores relationer, hvis vi bruger ord som ’udadreagerende’, ’habituel’, ’seksualiserende adfærd’, ’mestring’, ’psykotisk’, ’realitetskorrigere’ etc.? Hvad vil vi gerne opnå ved at bruge netop disse ord i stedet for at bruge et ’almindeligt’ sprog? Hvordan opleves det at blive talt og skrevet om med disse ord?
- Hvad vil konsekvensen være, hvis vi bruger ’almindeligt’ sprog frem for fagsprog?