Metode
viden-category-image

Supervision som metode til voldsforebyggelse

Supervision styrker medarbejderes refleksion og relationskompetence og er et værktøj til voldsforebyggelse og arbejdsmiljøforbedring.

Hvad er supervision i kontekst af voldsforebyggelse?

Supervision handler om, at medarbejdere med jævne mellemrum mødes med en supervisor for at reflektere over faglige udfordringer og belastende episoder. Supervision gør det nemmere at forstå dynamikkerne mellem borger og medarbejder – og mellem kolleger – og det bidrager til forebyggelse af konflikter, trusler og voldsomme episoder.

På nogle arbejdspladser er supervision et tilbud til de ansatte, andre steder er det obligatorisk.

Hvorfor vælge supervision?

  • Supervision giver mulighed for at skabe rum til faglig refleksion.

  • Den styrker fællesskab og forståelse i kollegagruppen.
  • Den styrker medarbejderens forståelse af samarbejdet med borgere og kolleger.

  • Den bidrager til at skelne mellem, hvad der handler om borgerens udfordringer, og hvad der handler om arbejdspladsens tilgang.

  • Supervision et væsentligt redskab i arbejdsmiljøet og til voldsforebyggelse.

Hvordan organiseres supervision?

Supervision foregår oftest i grupper med en supervisor, som har faglig indsigt, erfaring med området og er uddannet til at supervisere. Supervisoren kan komme udefra eller være fra arbejdspladsen, men skal ikke være en del af den personalegruppe, som deltager i supervisionen.

Fordelen ved supervision i gruppe er, at de refleksioner, tanker og idéer, som kommer frem, bliver til fælles viden i personalegruppen. Medarbejderne får endvidere trænet og udviklet deres sociale kompetencer i forhold til at tale om og løse deres arbejdsopgaver.

Gruppen mødes med jævne mellemrum, fx en gang om måneden. Deltagerne deler og reflekterer over de faglige udfordringer og belastende episoder, de har oplevet i arbejdet.

Personalegruppen eller den enkelte medarbejder kan medbringe en ’sag’, som man har fokus på i supervisionen. Det kan for eksempel være et vanskeligt samarbejde med en borger. Supervisor stiller uddybende spørgsmål til fælles refleksion og kan bidrage med input i form at faglig viden, oplyse om regler og eventuelt være konfronterende i forhold til deltagerne. Det faglige er i fokus, men deltagernes personlige holdninger og forståelser kan også blive inddraget og udfordret. Medarbejderne kan også tage succeshistorier og vellykkede forløb op i supervisionen.

Uanset om fokus er en udfordring eller en succes, er formålet i fællesskab at få øje på nye muligheder og skabe faglig udvikling i personalegruppen. Supervisionen giver medarbejderne et fagligt forum, hvor de har tid og ro til at drøfte vanskelige opgaver, som ellers kan risikere at fylde meget og blive en belastning for den enkelte.

Supervisorens rolle

  • Coachende: Lader deltagerne selv finde frem til løsninger.

  • Vejledende eller undervisende

  • Konfronterende (når det er nødvendigt)

Det er vigtigt, at arbejdspladsen vælger en supervisor, hvis stil og tilgang matcher personalets behov – og at man vurderer behovet løbende (fx skifter supervisor efter nogle år).

Forankring i organisationskulturen

Supervision både kan være et tilbud og et krav – afhængig af arbejdspladsen. For at få effekt som metode til voldsforebyggelse kræver det, at supervision er en velintegreret del af arbejdskulturen: at der prioriteres tid og rum til refleksion – ikke blot som “ekstra” opgave.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem bør deltage i supervision?

Alle medarbejdere, der arbejder med borgere og oplever faglige eller relationelle udfordringer, kan have gavn af supervision – både som del af et tilbud og som obligatorisk del af arbejdsmiljøindsatsen.

Hvor ofte bør supervision finde sted?

En god tommelfingerregel er månedligt mødegang, men frekvensen kan tilpasses arbejdspladsens størrelsen, kompleksitet og behov.

Skal supervisoren være ekstern?

Det er ikke et krav, men vigtigt at supervisoren ikke tilhører den gruppe, der deltager i supervisionen – for at sikre rum til åbenhed og refleksion.

Hvilken effekt har supervision?

Supervision kan styrke medarbejdernes faglighed, mindske belastning, forbedre relationskompetencer og dermed bidrage til færre voldsomme episoder og bedre trivsel.

Få flere metoder

Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.