Hvad er perspektivskifte?

Perspektivskifte er en refleksiv metode, som handler om at sætte sig i en andens sted. Metoden er brugbar i situationer, hvor medarbejdere oplever uforståelig adfærd fra borgere, og hvor beskrivelser af borgeren kan risikere at blive fastlåste og komme til udtryk i negative beskrivelser. Metoden fokuserer på, at man træder ind i borgerens perspektiv for at forstå adfærden fra nye vinkler.

Metoden er inspireret af narrativ og systemisk teori, hvor man skaber nuancerede fortællinger ved at bevæge sig rundt i forskellige positioner for at få nye forståelser af en fastlåst position. Metoden kan bruges af personalegrupper, hvor det centrale er en fælles meningsskabelse omkring borgere, men den er også relevant ift. at sætte sig i pårørendes, samarbejdspartneres eller kollegers sted.

Hvordan bruger man metoden?

Når man benytter metoden, bevæger man sig helt konkret over i den andens sted. Bevægelsen kan hjælpes på vej med perspektivskiftespørgsmål, hvor en facilitator stiller spørgsmål til personalegruppen eller kollegaen. Spørgsmålene kan inddeles i tre temaer og stilles i denne rækkefølge:

1. Faktuelle og nysgerrige spørgsmål til situationen/borgeren. Først tager facilitatoren
   udgangspunkt i personalets beskrivelser af borgeren, pårørende eller samarbejdspartnere. Dermed skabes et anerkendende rum for, hvad der er sket fra personalets perspektiv.
2. Forestillinger om borgerens tænkning, følelser og meningsskabelse. Derefter gentages personalets beskrivelser af borgeren, og facilitatoren inviterer til et perspektivskifte,
   fx ved at spørge: ”Hvis vi skal prøve at skifte perspektiv, hvad tror vi så, der kunne være på spil for borgeren i situationen?”.
3. Forestillinger om borgerens relation til de professionelle. Til sidst kan facilitatoren
   spørge til relationen mellem borgeren og de ansatte. Det giver personalet mulighed for at give bud på, hvad der rører sig i borgerens perspektiv.

Det centrale er at stille spørgsmål og formulere konkrete svar, som siges højt. Man får mest effekt af øvelsen, hvis den laves i fællesskab. Herved opnår medarbejderne en kropslig fornemmelse af positioner og udsagn. Det vigtige er processen undervejs, at der stilles spørgsmål og reflekteres over borgerens perspektiv. Det er knap så vigtigt, præcis hvilke spørgsmål der stilles.

Hvorfor skal man bruge perspektivskifte?

Med perspektivskifte skabes der nysgerrighed om den andens perspektiv, hvilket åbner op for nye handlemuligheder i situationer, der ellers kan virke fastlåste. Det kan bidrage til, at man sætter sig i borgerens sted og dermed får større forståelse og sympati for borgeren.

Metoden er også brugbar til at få indblik i kollegers tanker og forståelser. Metoden kan derfor give nye forståelser af konflikter og voldsomme episoder, og åbne op for nye idéer til hvordan disse kan håndteres. Det kan både opløse og forebygge konflikter.

Hvordan kan man bruge metoden?

Brug Virtual Reality

En givende måde at træne perspektivskifte er gennem Virtual Reality. Vold Som Udtryksform har lavet en VR-film, hvor man oplever den samme episode udspille sig fra tre forskellige synspunkter: borger, pårørende og medarbejder. For mange er filmen tankevækkende og en god samtalestarter på arbejdspladsen eller uddannelsen. Du kan finde den her.

En perspektivskifteøvelse

I kollegagruppen fortæller en medarbejder om en konkret oplevelse, mens kollegaerne stiller reflekterende spørgsmål om borgerens oplevelse. Når medarbejderen skal fortælle fra borgerens perspektiv kan man med fordel stille sig et nyt sted i rummet.

Når øvelsen skal bruges, kan man også lægge bademåtter eller tæpper ud på gulvet, der markerer de forskellige perspektiver. Når man står på det røde tæppe taler man ud fra sit eget perspektiv – og når man står på den grå, taler man ud fra borgerens. Selve bevægelsen at flytte sig fysisk har ofte en stor effekt.

Få flere metoder

Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.