Personcentreret omsorg – blik for livshistorier og ressourcer
Personcentreret omsorg skaber rammer for at medarbejdere fokuserer på borgerens unikke behov, livshistorie og ressourcer – og kan dermed forebygge voldsomme episoder og styrke relationskompetence.
Hvad er personcentreret omsorg?
Personcentreret omsorg er en teoretisk ramme, som både beskriver en holdning, en måde at forstå mennesker – og en samlet tilgang til arbejdet med bl.a. mennesker med demens. Målet med at bruge personcentreret omsorg er at skabe mest mulig trivsel og velbefindende hos borgeren. Medarbejderne træner evnen til at være opmærksom på borgerens tilstand og adfærd, forstå borgerens signaler og undersøge, om borgerens psykologiske behov er opfyldt.
Teorien om personcentreret omsorg er udviklet af Tom Kitwood og videreført af Dawn Brooker, begge er engelske psykologer.
Hvordan bruger man personcentreret omsorg?
I personcentreret omsorg sætter man borgeren i centrum fremfor sygdommen og har en individuel tilgang, hvor man tager udgangspunkt i borgerens livshistorie og ressourcer. Der er særlig opmærksomhed på seks psykologiske behov, som er væsentlige hos alle mennesker, for at kunne trives. Særligt mennesker med demens har behov for at få støtte til at opfylde de seks psykologiske behov, som omtales som ’blomsten’.
Modellen ‘Blomsten’
- Kærlighed, i form af ubetinget accept og empati. Det betyder, at medarbejderne har øje for, hvad de kan gøre for at få borgeren til at trives.
- Trøst, borgeren har brug for tryghed, varme og nærhed, som kan gives gennem både berøring, trøstende ord og ved at være til stede.
- Identitet, at vide, hvem man er og have tilknytning til fortiden. Medarbejderne hjælper borgeren med at holde fast i identiteten ved at kende borgerens livshistorie og tale med borgeren om den.
- Tilknytning, at knytte bånd, forbindelser og relationer til andre. At opleve at man hører til og føler sig knyttet til andre.
- Meningsfuld beskæftigelse, at deltage og bruge sine evner og kræfter og opleve, at andre har brug for en. Borgeren har brug for støtte til at være aktiv, blive involveret og bruge sine ressourcer.
- Inklusion, at opleve sig som en del af et socialt fællesskab og føle sig accepteret. Borgeren kan have brug for hjælp til at undgå social isolation, ved at blive inddraget i fællesskabet, i samtaler m.m.
VIPS-modellen
VIPS-modellen er også udgangspunkt for personcentret omsorg, den består af fire elementer:
- V: Et værdigrundlag, som anerkender menneskets absolutte værdi uafhængig af alder eller mental formåen.
- I: En individuel tilgang, som lægger vægt på det unikke i hvert enkelt menneske.
- P: Evnen til at se verden fra personens perspektiv.
- S: Etablering af et støttende socialt miljø, som dækker personens psykologiske behov.
Personcentreret omsorg kan øge trivsel og livsglæde
Personcentreret omsorg kan medvirke til at øge tryghed og trivsel hos bl.a. borgere med demens. Samtidig får borgeren bedre mulighed for at bevare sin identitet, selvstændighed og initiativ, hvilket er afgørende for oplevelsen af livsglæde. Tilgangen modvirker også uro og kan være med til at forebygge, at voldsomme episoder opstå.
Sådan kan man arbejde med personcentreret omsorg i praksis
Pejlemærker for personcentreret omsorg
Alle mennesker er unikke – sæt personen fremfor demenssygdommen i centrum
- Se borgeren som en person med en unik personlighed og livshistorie.
Kend personens demenssygdom for at få ideer til virksomme pædagogikker
- Der findes mange forskellige demenssygdomme, som påvirker borgerens adfærd forskelligt. Hvilken tilgang du kan bruge, og hvilken reaktion du kan forvente vil afhænge af, hvilken type demenssygdom borgeren har. Du kan læse mere om demenstyper her.
Målet for din indsats er at skabe velbefindende hos personen
- Tegn på godt velbefindende er fx: smil, grin, glæde, afslappethed i krop og muskler, at være positivt optaget af noget. Tegn på dårligt velbefindende er fx: gråd, vrede, frygt, apati, uro, anspændthed i krop og muskler, at have svært ved at engagere sig i noget.
Udeluk altid, at ændringer i adfærd kan skyldes noget somatisk
- Vær opmærksom på, om ændret adfærd kan være tegn på anden sygdom, smerter eller fx forstoppelse. Overvej også, om borgeren får nok at spise og drikke.
Kend demensligningen, og brug den til at forstå demensudtrykket
- Demensligningen består af fem faktorer: biografi, personlighed, helbred, neurologisk svækkelse og socialpsykologi. Faktorerne kan hjælpe med at forstå og beskrive demensudtrykket, dvs. hvordan demens kommer til udtryk i den enkelte borgers adfærd.
Forandring starter hos medarbejderne
- Den måde medarbejdere møder borgeren på har stor betydning. Derfor er det vigtigt at have blik for, hvad man selv gør og hvordan borgeren reagerer på det.
Kend blomsten, og brug den til at analysere personens psykologiske behov.
- Blomsten består af seks grundlæggende psykologiske behov (se ovenfor), som gælder alle mennesker. Personer med demens har ofte brug for støtte til at få opfyldt sine behov. Blomsten kan bruges til at analysere adfærd, som er svær at forstå. Analysen kan vise, hvilke behov borgeren får opfyldt, og hvor der evt. er uopfyldte behov.
Antag at alt, hvad personen gør, er meningsfuldt – brug perspektivskifte som metode
- At kunne tage den andens perspektiv er særligt vigtigt, når borgeren har svært ved selv at fortælle om sin situation. Perspektivskifte vil sige, at du ser situationen ud fra borgerens perspektiv og overvejer, hvad adfærden kan betyde. Hvorfor gør borgeren mon sådan?
Tag afsæt i borgerens ressourcer, og understøt meningsfuld beskæftigelse
- Det er forskelligt fra person til person, hvad der er meningsfuldt at beskæftige sig med. Derfor er det væsentligt at kende borgerens livshistorie, interesser og måder at gøre ting på. Det hjælper til at finde samtaleemner og aktiviteter, som bringer borgerens ressourcer i spil.
Betragt al adfærd som kommunikation
- Ofte vil borgere med demens kommunikere gennem adfærd. Derfor er det vigtigt at forsøge at forstå borgerens udtryksformer. Tal gerne med kolleger og pårørende om, hvordan I forstår og fortolker borgerens signaler og udtryksformer. Du kan læse mere om demenssprog her.
