Modul 4.4: Gode rammer for hverdagslivet
De fysiske rammer og omgivelser samt borgerens muligheder for at udfolde sig og have en meningsfuld hverdag spiller en stor rolle for trivslen. Nogle forhold kan du som medarbejder selv ændre på, andre forhold må du samarbejde med ledelsen og dine kolleger om.
I mange tilfælde vil din arbejdsplads være borgerens hjem.
Og indretningen og aktiviteterne i det sociale tilbud har selvfølgelig stor betydning for, om borgeren føler sig hjemme og godt tilpas.
Det er vigtigt, at du og dine kolleger ved, hvad I skal være opmærksomme på, når I skal skabe gode og trygge omgivelser for borgerne.
Fysiske rammer og faciliteter
Indbydende, lyse og hyggelige omgivelser kan være med til at dæmpe konflikter og forebygge voldsomme episoder.
I kan gøre meget for at gøre tilbuddet til et rart og behageligt sted for både borgere og medarbejdere. Her er nogle forhold, som det er godt at være opmærksom på:
- Placeringen og indretningen af lejligheder, gangarealer, fællesrum og indgange kan have stor betydning for konfliktniveauet. Fx kan det være vigtigt for nogle borgere at kunne komme ud og ind af deres lejlighed uden at skulle igennem et fællesareal.
- Indretningen bør både give mulighed for fællesskab og for at trække sig tilbage.
- Sanseindtryk som lys, akustik, farver mv. kan have stor betydning for borgernes velbefindende. Borgere med funktionsnedsættelser og psykiske sårbarheder kan være særligt følsomme over for sanseindtryk.
- Adgang til sanserum med fx musik, afdæmpet belysning, kugledyner eller lignende kan være med til at sænke borgerens stressniveau.
- Der bør være mulighed for at være i et uforstyrret lokale, hvis en medarbejder skal have en personlig samtale med en borger.
- Rummene bør være indrettet, så både medarbejdere og borgere hurtigt kan komme væk, hvis der bliver behov for det.
Inviter borgerne med til at snak om, hvordan indretningen og dagligdagen skal være for at skabe mest mulig trivsel og tryghed. Og vær opmærksom på, at der kan være behov for at ændre det over tid, fx hvis borgerne eller deres udfordringer ændrer sig.
Tilrettelæggelse og organisering af arbejdet
Hvornår har jeg lyst til at stå op? Hvad skal der ske i løbet af dagen. Hvad skal jeg have at spise i aften?
Du kender sikkert fra dig selv, at det er vigtigt at kunne bestemme over sin hverdag. Det er det også for de borgere, du er ansat til at støtte.
Du og dine kolleger skal støtte borgerne i at have et meningsfuldt hverdagsliv. Det kan I gøre ved at tilrettelægge jeres arbejdsopgaver, aktiviteter og samvær, så det imødekommer borgernes behov bedst muligt.
Overvej løbende, hvordan I tilrettelægger hverdagen sammen med borgerne, og se på jeres regler og rutiner. Giver de mening?
Forestil dig, at du arbejder på et botilbud for unge. Beboerne kommer hjem fra job eller aktivitetstilbud ved 15-tiden.
Ofte er det på det tidspunkt, der opstår konflikter. Det er måske også der, der er overlevering til aftenvagterne, så du og dine kolleger ikke kan være så meget sammen med de unge, som der er brug for.
Den slags observationer er vigtige for at kunne ændre rutinerne. Måske kunne I her organisere overlappet anderledes, så I bedre kan støtte de unge, lige når de kommer hjem?
Små justeringer i hverdagen kan være vigtige for at skabe gode rammer for at være nærværende og give borgerne den hjælp og støtte, de har behov for. Som ny medarbejder er dine observationer ekstra vigtige. Du ved ikke, hvordan tingene plejer at være, du kan undre dig og stille vigtige spørgsmål.
Det kan også være borgerne stiller dig spørgsmål om indretningen og hverdagen. Eller du kan spørge dem, hvad de synes er vigtigt.
Læs case
Opsummering
- Arkitekturen og måden et socialt tilbud er indrettet på har stor betydning for både borgernes og for din og dine kollegers tryghed og trivsel.
- For at trives og være tryg er det vigtigt, at borgerens hverdag er meningsfuld. Det kan I som medarbejdere være med til at understøtte blandt andet ved den måde, I tilrettelægger arbejdet på.
- Som ny medarbejder kan du undre dig og være med til at få øje på vigtige forhold i indretningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, der måske kan justeres.
Litteratur
- 10. Retningslinje for trivselsfremmende fysiske rammer og faciliteter
- Arbejdsmiljø København (2013): Fredelig indretning. Gode råd til fredelig indretning.
- Sociale mursten – seks eksempler på arkitektur, som gør en forskel for socialt udsatte (2017): Den A.P. Møllerske Støttefond og Realdania.
- Vold som Udtryksform (2022): Konflikter og vold – en faglig udfordring. 3. rev. udgave.
