At have kontrol over sig selv og kunne mestre de situationer, der opstår i hverdagen, er afgørende for, at man kan føle sig tryg.

Jo bedre, en borger er i stand til at mestre sin situation, jo mindre er risikoen for at komme i kaostilstand, hvor trusler og vold bliver en måde at reagere på.

Hav fokus på ressourcer

At arbejde ressourcefokuseret vil sige, at du er optaget af borgerens interesser, trivsel, glæde, kreativitet og motivation. Alt det, der gør mennesker sunde frem for syge.

Når din faglige indsats understøtter det, som borgeren finder meningsfyldt, medvirker det til, at han eller hun oplever sammenhæng i hverdagen og bliver bedre i stand til at mestre den.

Eksempler på ressourcefokuserede tilgange og metoder er:

Low Arousal, Rehabilitering og recoveryorienteret arbejde, KRAP, LA2, Mestringsskemaet i kombination med BVC  og Åben Dialog.

Kend borgerens udfordringer

Ligesom det er vigtigt at have øje for borgerens ressourcer skal du også kende borgerens udfordringer og vide, hvordan han eller hun håndterer dem.

Det kan fx handle om sygdom, smerter, problematisk forbrug af rusmidler eller medicin eller vanskeligheder ved at kommunikere.

Med den viden kan du tage hensyn til udfordringerne og støtte borgeren i at mestre og evt. mindske dem.

Støt borgerens evne til at mestre

En åben og konstruktiv dialog med borgeren er afgørende for at udvikle strategier, der virker i praksis – både for borgere og medarbejdere, når en situation spidser til.

Det handler ikke kun om, hvordan medarbejderen kan støtte, men også om at finde strategier, borgeren selv kan bruge, når han eller hun oplever kaos eller mister kontrollen. Spørg derfor konkret ind til, hvad der skaber trivsel og tryghed for den enkelte borger.

Behovene varierer fra person til person, og der findes flere redskaber, som kan understøtte dialogen og arbejdet med mestring – fx

Mestringsskemaet i kombination med BVC, FIT samt Trivsels- og tryghedsplaner fra Metoden LA2.

Nogle borgere har brug for ekstra tid, tålmodighed og kreativitet for at kunne blive inddraget og indgå i et godt samarbejde. Det gælder fx borgere med kognitive funktionsnedsættelser, autisme eller manglende verbalt sprog, som ofte har stort behov for støtte.

Her kan forskellige kommunikationsredskaber være en hjælp, såsom ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation, KAT-kassen, Sociale historier og Talking Mats.

Det kan også være værdifuldt at inddrage borgerens familie eller netværk for at få indsigt i borgerens indefra-perspektiv og mestringsstrategier. Særligt metoden Åben Dialog kan være et effektivt redskab i dette arbejde.

Mestringsstrategier kan ændre sig

Borgerens funktionsniveau kan variere meget – nogle gange markant. Det kan skabe behov for nye mestringsstrategier og nye aftaler om støtte.

Som medarbejder skal du derfor løbende tilpasse støtten og hjælpe borgeren med strategier, der passer til den aktuelle situation.