Metode
viden-category-image

Kriseplan – tryg håndtering af voldsomme episoder

Alle arbejdspladser bør have en kriseplan, der beskriver, hvad der skal ske, og hvem der gør hvad, hvis en medarbejder bliver udsat for en voldsom episode.

Hvad er en kriseplan?

Kriseplanen er en del af retningslinjerne for at identificere, forebygge og håndtere trusler og vold. Den skal sikre, at alle ansatte ved, hvad der skal ske, og hvem der skal gøre hvad, hvis en medarbejder bliver udsat for trusler eller vold. Af kriseplanen fremgår det, hvem der skal kontaktes, hvem der skal yde kollegial psykisk førstehjælp, og hvem der skal sørge for, at episoden efterfølgende bliver registreret og anmeldt. Kriseplanen rummer desuden en plan for, hvordan arbejdspladsen samler op på og giver støtte efter voldsepisoden.

Hvorfor skal man have en kriseplan?

Uanset hvor dygtige medarbejdere og ledere er til at forebygge vold, kan ikke alle voldsomme episoder undgås. Derfor bør alle arbejdspladser, hvor man risikerer at møde vold, have en kriseplan eller en beredskabsplan, som den kaldes nogle steder. Oftest er kriseplanen beskrevet i arbejdspladsens retningslinjer for voldsforebyggelse.

Kriseplanen skal sikre

  • At voldsramte medarbejdere, kolleger, vidner, borgere og pårørende får den nødvendige hjælp og støtte.
  • At episoden registreres og anmeldes korrekt.
  • At episoden evalueres, og at resultaterne bruges til at kvalificere det voldsforebyggende arbejde og håndteringen af voldsomme episoder.

En kriseplan kan også bruges, hvis der sker andre voldsomme begivenheder på arbejdspladsen. For eksempel ulykker eller dødsfald.

For at en kriseplan skal kunne fungere, er det vigtigt at alle medarbejdere – også vikarer og studerende og elever i praktik – kender til indholdet i den, og at planen er klar, overskuelig og konkret.

Det bør fremgå af planen, hvordan og hvor ofte planen skal evalueres, og hvem der har ansvaret for det. Ligesom det bør fremgå, hvordan nye medarbejdere, studerende og elever skal introduceres til planen og brugen af den.

Eksempel på kriseplan – forløb efter episode

Vigtige telefonnumre

Ambulance/Politi/brand: 112
Skadestue:
Nærmeste leder:
Nabo-afdeling:
Xxx:

Hvornår Hvad sker der Ansvarlig
Skab ro over situationen
Umiddelbart efter episoden
  • Få den voldsramte kollega et roligt sted hen.
  • Vurder, om den voldsramte skal til lægen/på skadestuen.
  • Tilkald evt. kolleger, som kan tage sig af borgerne.
  • Tag kontakt til leder.
  • Tilkald den, som skal yde kollegial psykisk førstehjælp (hvis der er en aftale).
Leder og aftalte kolleger
Psykisk kollegial førstehjælp
Umiddelbart efter episoden HUSK:

  • Den ramte kan ikke selv vurdere, hvad han/hun har brug for, og hvad der skal gøres.
  • Den voldsramte må ikke være alene.
  • Undgå bebrejdelser og imødegå selvbebrejdelser.
  • Vær lyttende og spørg ind til, hvad der er sket.
  • Tal ikke om dine egne oplevelser.
  • Støt den voldsramte med praktiske ting, fx ringe til pårørende, følge hende/ham hjem, sørg for, at der er nogen hjemme sammen med den voldsramte (andre voksne).
Kollega
Opfølgning mhp. støtte
Samme dag eller få dage efter
  • Informere de øvrige ansatte og evt. borgere og pårørende.
  • Sørge for professionel krisehjælp, hvis nødvendigt.
  • Evt. iværksætte en debriefing.
  • Holde kontakten med den voldsramte og aftale løbende samtaler, særligt hvis den voldsramte er sygemeldt.
Leder
Registrering og anmeldelse
Samme dag eller få dage efter
  • Registrere episoden.
  • Anmelde episoden til Arbejdstilsynet og evt. til politiet.
  • Det gøres sammen med den voldsramte nogle dage efter episoden.
Leder og arbejdsmiljørepræsentant
Opsamling mhp. læring
Inden en måned
  • Supervision eller lignende.
  • Ændringer i retningslinjer og handleplan mhp. forebyggelse af lignende situationer.
Leder

Få flere metoder

Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.