Undervisningsmodul
viden-category-image

Faglig styrke og tryghed i arbejdet på væresteder og varmestuer

På væresteder og varmestuer kræver arbejdet både faglighed, samarbejde og omsorg. Her finder du viden og redskaber, der styrker psykologisk tryghed og fagligt fællesskab.

At arbejde på et værested eller en varmestue kræver både faglighed, samarbejde og omsorg. Hverdagen kan rumme stærke udtryk, svære relationer og følelsesmæssigt pres. Her finder du viden og redskaber, der styrker både det faglige fællesskab og den psykologiske tryghed – så du som medarbejder eller leder kan skabe et trygt og respektfuldt miljø for både borgere og kolleger.

Den faglige tilgang og samarbejdet med borgerne

Princippet handler om at møde borgerne med respekt, nysgerrighed og faglig bevidsthed. Det kræver, at medarbejdere og ledere har en fælles forståelse af, hvad der ligger bag en voldsom udtryksform – og hvordan man kan arbejde professionelt med relationer, grænser og samarbejde. Her finder du inspiration til at udvikle en fælles faglig tilgang, hvor borgernes perspektiv og medarbejdernes trivsel går hånd i hånd.

Psykologisk tryghed i personalegruppen

Et trygt arbejdsmiljø er grundlaget for at kunne håndtere komplekse situationer og støtte hinanden i pressede øjeblikke. Psykologisk tryghed betyder, at man kan tale åbent om fejl, tvivl og udfordringer uden frygt for at blive dømt. Det styrker læring, trivsel og det fælles ansvar for opgaverne på værestedet eller varmestuen.

Forråelse – når arbejdspres og afmagt påvirker fagligheden

Forråelse kan opstå, når medarbejdere gradvist mister forståelsen og empatien i mødet med borgere. Det kan ske i miljøer, hvor afmagt, travlhed eller følelsesmæssig belastning bliver en del af hverdagen. Her kan du læse om, hvordan forråelse udvikler sig, og hvordan I som arbejdsfællesskab kan forebygge og genoprette fagligheden – sammen.

Læs faglige temaer