Defusing og debriefing: Samtaler efter voldsomme episoder
Defusing og debriefing kan bruges til at samle op efter en voldsom episode – og støtte medarbejderne i at bearbejde oplevelsen i fællesskab med kollegaer.
Hvad er defusing og debreifing?
Defusing og debriefing er samtaler, som finder sted efter voldsomme episoder. De har til formål at samle op på episoden og forebygge skadevirkninger hos medarbejdere.
-
Defusing er en kort, delvist struktureret aflastningssamtale, som gennemføres umiddelbart efter episoden. Her drøftes hændelsen med de kolleger, der var til stede og involveret.
-
Debriefing er en mere formaliseret og systematisk krisepsykologisk samtale, der foretages nogle dage efter episoden, når de første følelsesmæssige reaktioner har lagt sig. Samtalen ledes af en person med erfaring og træning i debriefing.
Hvordan arbejder man med defusing og debriefing?
Defusing
Defusing er en delvist struktureret aflastningssamtale, som sker umiddelbart efter hændelsen. Her drøftes episoden med de kolleger, der var til stede og involveret i episoden. Hensigten er at skabe en forståelse af det, der er sket, og dæmpe oplevelsen af angst og kaos. Desuden er samtalen med til at forebygge en umiddelbar skadevirkning af hændelsen (defuse = afværge/inaktivere).
Den, der leder defusingen, skal være kompetent til det, men da defusing sker hurtigt efter hændelsen, er der ikke samme krav til systematik eller psykologisk ekspertise som ved en debriefing.
Defusing kan inddeles i tre faser
- Introduktion
Sæt rammerne for mødet – varighed, formål og hvordan samtalen foregår. Skab en atmosfære med anerkendelse og tryghed, og sørg for at alle har mulighed for at tale. - Gennemgang af episoden
Hvad skete? Hvordan udviklede situationen sig? Hvem var involveret? Hvad så/hørte/opfattede de involverede? Her kan også informere om mulighederne for yderligere hjælp. - Opfølgning
Informér om normale reaktioner, giv råd til krisehåndtering, og indgå aftale om eventuel debriefing eller anden støtte.
Debriefing
Debriefing er en formaliseret, systematisk krisepsykologisk indsats, der samler den gruppe medarbejdere, der har været involveret i eller overværet en voldsom hændelse, og eventuelt deres leder.
Debriefing har til formål at minimere skadevirkningerne efter en voldsom hændelse, så psykiske mén forebygges. Debriefing gennemføres få dage efter hændelsen, når de umiddelbare følelsesmæssige reaktioner er stilnet af.
Samtalen skal ledes af en person, der er uddannet til det og har erfaring med debriefing. Deltagernes tanker, følelser og reaktioner tales igennem for sammen at bearbejde hændelsen og skabe både en fælles og individuel forståelse for hændelsen, herunder egne og andres reaktioner.
Debreifing kan foregå i syv faser
- Introduktion
Sæt rammen for mødet, og forklar formålet med debriefingen. - Udforskning af hændelsen
Lav en fælles udforskning af hændelsen ved at gennemgå deltagernes individuelle oplevelser. - Tankefase
Lederen af debriefingen spørger ind til de involverede medarbejderes tanker før, under og efter hændelsen. - Sanseindtryk
De involverede sætter ord på forskellige sanseindtryk under hændelsen. - Reaktionsfase
Hvordan reagerede kroppen og følelserne – og hvordan kan reaktionerne håndteres? - Normaliseringsfase
Her italesættes normale reaktioner på voldsomme oplevelser, og deltagerne drøfter redskaber til håndtering af traumatiske hændelser. - Fremtidsplanlægning
Deltagernes behov for eventuel opfølgning drøftes, og lederen af debriefingen opsummerer hele forløbet.
Defusing og debriefing er ikke altid nok
Mange arbejdspladser har gode erfaringer med defusing og debriefing efter voldsomme episoder. Undersøgelser viser også, at langt de fleste har positivt og gavnligt udbytte af samtalerne. En stor fordel ved defusing og debriefing er, at det giver medarbejderne rum til at bearbejde hændelsen i fællesskab med hinanden.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at debriefing ikke altid er nok. Afhængigt af hændelsens voldsomhed – og af øvrige omstændigheder omkring medarbejderen – kan der også være brug for et individuelt forløb, fx hos en psykolog.
Få flere metoder
Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.
