Casefilm: Jeg bestemmer!
I casefilmen er Bjørn, som har udviklingshæmning, ude at gå tur med sin kontaktpædagog, da talen falder på øl. Pædagogen mener, det er dumt, at Bjørn bruger alle sine penge til øl. Senere – i supermarkedet – popper diskussionen op igen, med konflikt og kaos til følge.
Hvad kan filmen bruges til?
Filmen inviterer til faglig refleksion om:
-
Kommunikation
-
Selvbestemmelse vs. omsorgspligt
-
Borgerperspektiv vs. medarbejderperspektiv
- Forebyggelser af konflikter og vold
Brug filmen i jeres faglige arbejde
Casefilmen kan bruges til at facilitere samtaler og refleksioner om selvbestemmelse vs. omsorgspligt. Den egner sig især til:
-
Personalemøder og teammøder
-
Temadage om forebyggelse af konflikter og vold
-
Undervisningsforløb og faglige oplæg
-
Møder i arbejdsmiljøorganisationen
Ved at se og drøfte filmen kan medarbejdere styrke deres fælles forståelse for, hvordan kommunikation, samarbejde og faglig refleksion bidrager til voldsforebyggelse og tryghed i hverdagen.
Varighed: 3:49 minutter
Nedenfor kan I downloade vejledningen til filmen, der bidrager til at facilitere den faglige diskussion om filmens dilemmaer.