Casefilm: Hvem er du?
I denne film er Lissi for nylig flyttet på plejecenter. En morgen kommer Maja, for at hjælpe hende i bad – det vil Lissi ikke, hun slår ud efter Maja. Da Lissis søn senere på dagen kommer på besøg, bliver han vred over, at hans mor stadig ligger i sengen.
Hvad kan filmen bruges til?
Filmen inviterer til faglig debat om:
- Mødet med borgeren og pårørende
- Kommunikation
- Forebyggelse af konflikter og vold
Brug filmen i jeres faglige arbejde
Casefilmen kan bruges til at facilitere samtaler og refleksioner om dynamikken mellem borger, pårørende og personale. Den egner sig især til:
-
Personalemøder og teammøder
-
Temadage om forebyggelse af konflikter og vold
-
Undervisningsforløb og faglige oplæg
-
Møder i arbejdsmiljøorganisationen
Ved at se og drøfte filmen kan medarbejdere styrke deres fælles forståelse for, hvordan kommunikation, samarbejde og faglig refleksion bidrager til voldsforebyggelse og tryghed i hverdagen.
Varighed: 3:50 minutter
Nedenfor kan I downloade vejledningen til filmen, der bidrager til at facilitere den faglige diskussion om filmens dilemmaer.