Case: Ting-ting-ting
Carsten, der bor på et botilbud, reagerer ofte voldsomt ved at smide og ødelægge ting, når han bliver stresset. Medarbejdere og beboere påvirkes af situationen, som opleves svær at håndtere.
Brug casen som udgangspunkt for drøftelser i personalegruppen. Hvorfor tror I, at Carsen reagerer, som han gør?
Casen er konstrueret.
Carsten
”Jeg kan ikke holde alle de ting ud!” Carsten sparker til bordet og slår til lampen på væggen, som lige er blevet sat op – igen. Carsten har autisme og bliver let stresset af at være sammen med andre – og især af ting.
Medarbejderne i botilbuddet har store problemer med Carsten. Han flår lamper ned fra vægge og lofter, ødelægger fjernsyn og møbler. Både i sin egen lejlighed og i fællesrummene. Carsten bor i en klynge sammen med tre andre.
Han har ikke rørt, truet eller skadet, så de anser ham ikke for at være farlig for hverken de andre beboere eller medarbejderne. På den anden side er der altid en risiko for, at nogen kan komme i klemme, når han kaster med møblerne.
Carsten er på dagsordenen på personalemødet. Medarbejderne drøfter årsagen til hans adfærd, og hvad de kan gøre.
Lone tror, at han mangler oplevelser i hverdagen. Søren og Lise mener, at han reagerer, som han gør, når noget bliver for uoverskueligt, eller han får et nej. Og at det er blevet en dårlig vane.
Alle synes, at situationen er svær. De andre beboere bliver urolige, når Carsten larmer og smider med tingene. Nogle medarbejdere bliver også utrygge, når de voldsomme situationer opstår.
Det virker svært at gøre noget ved det, fordi Carstens’ adfærd er som den er. Oveni tynger de mange ødelagte ting også hans økonomi, fordi han selv skal betale, når han ødelægger noget.
Gode overvejelser
- Hvad tror du er årsag til Carstens adfærd?
- Hvis du var medarbejder på botilbuddet, hvad vil du så synes, at der var brug for at vide mere om eller gøre, for at hjælpe Carsten bedst muligt?