Borgerinddragelse mindsker konflikter
Når borgere, patienter, elever føler sig hørt, anerkendt og inddraget, mindskes risikoen for vold. Grundlæggende har medarbejdere og borgere fælles interesse i at undgå vold.
Hvad er borgerinddragelse?
Det er generelt vigtigt at støtte borgerne til mest mulig selvbestemmelse i deres eget liv og inddrage dem i forhold til den hjælp, de modtager. Derudover er det også en god idé at inddrage borgerne og evt. de pårørende i det voldsforebyggende arbejde.
Brugere af sociale tilbud og beboere på fx botilbud, bosteder, hospitalsafdelinger og plejecentre kender ikke nødvendigvis deres rettigheder til selvbestemmelse og inddragelse. De kan være autoritetstro og vant til, at andre tager beslutninger på deres vegne. Og medarbejderne er samtidig i mange tilfælde vant til at tage beslutninger og tage over, sætte struktur og køre efter stedets og personalets rutiner, døgnrytme, normer osv. Men der er god grund til at gøre det voldsforebyggende arbejde til en fælles mission mellem medarbejder og borger.
Hvorfor skal man lave borgerinddragelse?
Når borgere, beboere og patienter føler sig hørt, anerkendt og inddraget, mindskes risikoen for vold. Det viser både undersøgelser om borgerinddragelse og erfaringer fra forskellige arbejdspladser. Grundlæggende har medarbejdere og borgere fælles interesse i at undgå vold.
At ændre på et tilbuds grundlæggende forhold og i højere grad inddrage borgere og
pårørende kræver en kulturændring i medarbejdergruppen, hvilket tager tid. Til gengæld giver det både mere tilfredse og initiativrige borgere og bedre arbejdsmiljø for de ansatte, når borgeren får mere indflydelse på sit eget liv og får støtte til at opnå sine behov og forfølge sine ønsker, og drømme.
Hvordan laver man borgerinddragelse?
Borgerne og de pårørende har viden om, hvordan borgeren reagerer i forskellige situationer, hvad borgeren trives med, og hvad der evt. kan udløse en konfliktsituation. Mange borgere ved også, hvad der hjælper dem, hvis en konflikt er under optrapning. Derfor er det vigtigt at lytte til borgerens viden og erfaringer.
Spørg borgerne
Et godt afsæt er at spørge borgerne, hvordan de oplever den støtte, de får. Om de har den indflydelse på dagligdagen, de ønsker. Om de føler sig hørt, anerkendt og inddraget – og i øvrigt godt behandlet. Hvis ikke borgeren kan se og mærke, at han har indflydelse på sit liv, øges risikoen for konfrontationer og vold.
Når et tilbud får en ny borger, kan personalet – i visitationssamtalen og i samværet i hverdagen – tale med vedkommende om erfaringer med konflikter og eventuelle voldsomme reaktioner og oplevelser. Det kan give både medarbejder og borger vigtig viden om, hvordan de kan forebygge voldsomme reaktioner og håndtere eventuelle fremtidige konflikter, så de ikke ender i stor vrede og vold. Derudover skaber det fra første møde et grundlag, som dialogen kan fortsættes ud fra.
En eller flere samtaler med borgeren og eventuelle pårørende kan også bidrage til at forebygge konflikter og andre konfrontationer. Samtalernes formål er at afdække borgerens ressourcer og udfordringer, og tale om de gensidige forventninger. Gennem samtalerne får borger og pårørende indsigt i, hvad tilbuddet rummer, og hvordan medarbejderne vil støtte borgeren til at opnå øget trivsel og bevare eller udvikle sit funktionsniveau. Og medarbejderne får viden om, hvem borgeren er og hvilke ønsker og behov borgeren har.
Sådan kan I arbejde med borgerinddragelse
Inden opstart af samarbejdet
- Inviter borger og evt. pårørende til en forventningsafstemmende samtale før opstart eller indflytning i tilbuddet. At borger, pårørende og medarbejder møder hinanden inden opstart kan gøre det mere trygt for borgeren at skulle møde op første gang.
- Fortæl borgeren og de pårørende om, hvad tilbuddet rummer (og ikke rummer), så der er mest mulig åbenhed og klarhed over tilbuddet og samarbejdet.
- Husk, at der kan være meget viden, som tages for givet af medarbejderne, men som borgeren og de pårørende ikke på forhånd har kendskab til.
- Lyt til borgerens ønsker for samarbejdet, der kan være både vigtig viden og mange erfaringer, som medarbejderne kan få indsigt i.
- Spørg ind til, hvad der evt. kan trigge borgeren, hvordan borgeren reagerer i konfliktsituationer, og hvad der kan skabe ro hos borgeren igen.
Under samarbejdet
- Efter fx den første uge og jævnligt derefter kan der holdes opfølgende samtaler om forventninger, trivsel m.m. Spørg til hvordan borgeren og evt. pårørende oplever samarbejdet og den støtte, borgeren modtager.
- Anerkend og understøt borgerens ret til selvbestemmelse, og værdsæt og inddrag borgerens og de pårørendes ressourcer, det betyder meget for deres trivsel og tilfredshed.
- Tal med borgeren, når der har været en uenighed, konflikt eller en voldsom episode. Undersøg episoden fra både borgerens og medarbejderens perspektiv. Find sammen frem til, hvad der kan forebygge nye episoder.
- Gennemfør en årlig brugerundersøgelse, som er tilpasset målgruppen. Spørg fx ind til om borgerene oplever, at de får den støtte de har behov for, har den indflydelse, de ønsker, om de føler sig hørt, anerkendt og inddraget. Samt hvor de evt. ser muligheder for forbedring
- Sæt konflikter og vold på dagsordenen ved beboermøder, borgermøder, pårørendemøder og lignende. Fælles drøftelser kan give god viden om, hvad det er borgere og pårørende oplever som konfliktskabende.
- Gør det til et fælles anliggende at forebygge og håndtere konfliktsituationer, så de undgår at udvikle sig destruktivt. Drøft fx hvad vold er – og hvordan I sammen kan forebygge volden.
- Udarbejd en fælles retningslinje for konflikthåndtering og voldsforebyggelse. Den kan fx indeholde en definition af konflikt og vold, spilleregler for kommunikation og samarbejde i tilbuddet. Og hvem der skal gøre hvad, hvis der alligevel opstår konflikter eller vold.
- Afhold et fælles kursus for borgere og medarbejdere om konfliktforståelse og -håndtering. Det giver et fælles grundlag, som I efterfølgende kan tage udgangspunkt i, når en konflikt er under optrapning.
Eksempler på borgerinddragelse i voldsforebyggelse
Borgerne kan også inddrages i mere konkrete tiltag, der handler om at forebygge vold. Omfanget og karakteren er naturligvis afhængig af borgerens livssituation. Her er nogle eksempler:
- Oprettelse af et konfliktråd, hvor både borgere og medarbejdere deltager.
- Tilbud til borger og medarbejdere om fælles debatarrangement eller undervisning i konflikthåndtering
- Fælles drøftelse af dilemmaer og cases, fx som afsæt for aftaler om, hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd.
Få flere metoder
Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.
