Metode
viden-category-image

Afstemt Pædagogik

Metoden er inspireret af Low Arousal og bygger på en tænkning om, at man som fagperson skal have fokus på borgerens ressourcer frem for begrænsninger og udfordringer.

Hvad er Afstemt Pædagogik?

Formålet er at forebygge konflikter ved at sænke borgerens affekt- og stressniveau. Metoden handler om at identificere tegn på udfordrende adfærd og have en plan for, hvad man skal gøre under en kritisk situation og bagefter.

Metoden beskriver en række konkrete tiltag. Blandt andet skal man udarbejde en stressprofil i samarbejde med borgeren og sammen finde frem til, hvordan borgeren kan mestre svære situationer og gøre omgivelserne mere forudsigelige og meningsfulde.

Metoden beskriver desuden en række afstemte pædagogiske strategier før, under og efter en kritisk situation. Det handler blandt andet om rutiner, om hvordan man stiller krav, kommunikerer og etablerer en god relation til borgeren. Disse strategier indgår i en vidensbank og giver dermed medarbejderne mulighed for at have en fælles tilgang til borgeren.

Hvem er målgruppen?

I Danmark er Afstemt Pædagogik blandt andet afprøvet i særforanstaltninger, fx på botilbud. En særforanstaltning er en indsats, der har en personalenormering på 1:1 hele døgnet.

Læs mere om metoden

Social- og Boligstyrelsen har udviklet og afprøvet metoden Afstemt Pædagogik i forhold til at forebygge eller reducere udfordrende adfærd for mennesker i særforanstaltninger. Læs om det på styrelsens hjemmeside.

Få flere metoder

Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.