Hvad er Affektudbrudsmodellen?

Modellen beskriver, hvordan en konflikt eller episode udvikler sig i fem faser: hverdag → eskalering → kaos → deeskalering → hverdag igen.  Den viser også, hvornår følelsesintensiteten stiger, og hvornår kontrollen kan glide.

Medarbejdere kan bruge modellen til systematisk refleksion efter hændelser — og proaktivt til at tale med borgere om, hvad der kan føre til udbrud. Modellen udspringer fra en Low Arousal-tilgang, der handler om at støtte borgeren i at undgå kaos.

Modellen illustrerer, hvordan en person kan gå fra at være i kontrol i hverdagen, til at blive trigget af noget og komme i affekt. Situationen optrappes og personen kommer i kaos, dvs. sin mister selvkontrol. Herefter deeskalerer situationen og personen vender tilbage til kontrol og i hverdagstilstand. Følelsernes intensitet ses på den lodrette akse, mens tiden vises på den vandrette akse.

Den røde stiplede linje viser grænsen mellem kontrol og kaos – nogle mennesker kan magte meget modgang før de mister kontrol og kommer i kaos, mens andre har sværere ved at bevare selvkontrollen.

Hvordan kan bruge modellen?

Affektudbrudsmodellen giver en kronologisk struktur til samtaler om konfliktsituationer. Det betyder, at affektudbrudsmodellen er et redskab, man bl.a. kan bruge til systematisk læring og refleksion.

Modellen kan også bruges forebyggende i samtaler med borgeren, hvor man spørger ind til borgerens reaktioner i konfliktsituationer, og hvordan man som medarbejder kan forholde sig til og støtte borgeren i, at undgå kaostilstanden – eller komme bedst muligt ud af den.

På bagkant af en konkret konfliktsituation kan man, tale ud fra modellens 5 faser og systematisk gennemgå hvad der skete – hvad kunne man fx gøre på en anden måde for at undgå borgeren kom i affekt og hvad fungerede godt i situationen?

Hvorfor skal man bruge Affektudbrudsmodellen?

Affektudbrudsmodellen understøtter muligheden for den gode samtale mellem borger og medarbejder – fordi begge parter har interesse i, at undgå konfliktfyldte situationer. Medarbejderen har ansvaret for at tale med borgeren og støtte borgeren, og hvis man kender borgeren godt og ved hvad der kan trigge og udløse en konfliktsituation, er det et godt udgangspunkt for, at kunne støtte borgeren i at bevare selvkontrollen.

Modellen er gavnlig, fordi den kan hjælpe både borgeren og medarbejderne til at få indsigt i, hvad der kan udløse affekt. Den indsigt og viden borger og medarbejder opnår kan medvirke til at forebygge voldsomme situationer og gøre dem mindre alvorlige. Ligeledes kan modellen benyttes til vidensdeling og refleksioner mellem medarbejderne.

Få flere metoder

Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.