Metode
viden-category-image

Årsagstræ – redskab til forståelse og forebyggelse

Årsagstræet er et redskab til at opnå en dybere forståelse af de bagvedliggende årsager for både konflikter og trivsel.

Hvorfor bruge Årsagstræet?

Formålet med redskabet er, at man ikke kun fokuserer på at håndtere eventuelle voldsomme episoder, men også brug tid på at forstå hvad der ligger bag dem. Med andre ord er Årsagstræet et konkret redskab til at mentalisere i kollegagruppen – men også til at støtte borgere eller elever til selv at reflektere over de bagvedliggende årsager. Fordi årsagstræet gør komplekse situationer nemt og illustrativt, kan det med fordel bruges i arbejdet med børn og mennesker med udviklingshandicap.

Når man har et tydeligt billede af bagvedliggende årsager til konflikt – og til trivsel – kan man på bæredygtig vis forebygge konflikter og styrke trivsel.

Hvordan bruger man redskabet?

Redskabet er opdelt i to dele: et vintertræ og et forårstræ.

Vintertræet bruges til at undersøge, hvad der ligger bag konflikter og uro – mens forårstræet bruges til at undersøge, hvad der ligger bag gode oplevelser og trivsel.

Når man udfylder årsagstræet, skal man tage udgangspunkt i en konkret hændelse. Man kan udfylde den i en kollegagruppe – men man kan med fordel inddrage borgeren, når man udfylder det.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal man bruge Årsagstræet?

Det er en god ide at tage udgangspunkt i en konkret oplevelse – god eller dårlig – når man udfylder årsagstræet. I personalegruppen kan man udfylde Årsagstræet umiddelbart efter en oplevelse, men i samarbejde med borgeren skal oplevelser med konflikt eller uro helst være lidt på afstand, så følelserne er faldet til ro.

Hvilken effekt kan redskabet give?

  • At synliggøre skjulte årsager til voldsomme episoder eller konflikter.

  • At styrke det fælles sprog og refleksion i medarbejdergruppen.

  • At fremme trivsel og arbejdsmiljø gennem erkendelse af, hvad der fungerer godt.

  • At understøtte en kultur med læring frem for blot reaktion.

Hvor ofte skal skemaet udfyldes?

Man behøver ikke udfylde Årsagstræet hver gang, der er sket en oplevelse, men det kan fx være brugbart når:

  • Man er i gang med at lære en ny borger at kende.
  • En episode har eskaleret hurtigt – og er umiddelbart svær at forstå.
  • Borgeren har svært ved at sætte ord på sine egne følelser og handlinger.

Få flere metoder

Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.