Her finder du et samlet overblik over de cases, der indgår i undervisningsmaterialet.
Kategori: Undervisningsmoduler
Case: Ting-ting-ting
Carsten, der bor på et botilbud, reagerer ofte voldsomt ved at smide og ødelægge ting, når han bliver stresset. Medarbejdere og beboere påvirkes af situationen, som opleves svær at håndtere.
Brug casen som udgangspunkt for drøftelser i personalegruppen. Hvorfor tror I, at Carsen reagerer, som han gør?
Casen er konstrueret.
Carsten
”Jeg kan ikke holde alle de ting ud!” Carsten sparker til bordet og slår til lampen på væggen, som lige er blevet sat op – igen. Carsten har autisme og bliver let stresset af at være sammen med andre – og især af ting.
Medarbejderne i botilbuddet har store problemer med Carsten. Han flår lamper ned fra vægge og lofter, ødelægger fjernsyn og møbler. Både i sin egen lejlighed og i fællesrummene. Carsten bor i en klynge sammen med tre andre.
Han har ikke rørt, truet eller skadet, så de anser ham ikke for at være farlig for hverken de andre beboere eller medarbejderne. På den anden side er der altid en risiko for, at nogen kan komme i klemme, når han kaster med møblerne.
Carsten er på dagsordenen på personalemødet. Medarbejderne drøfter årsagen til hans adfærd, og hvad de kan gøre.
Lone tror, at han mangler oplevelser i hverdagen. Søren og Lise mener, at han reagerer, som han gør, når noget bliver for uoverskueligt, eller han får et nej. Og at det er blevet en dårlig vane.
Alle synes, at situationen er svær. De andre beboere bliver urolige, når Carsten larmer og smider med tingene. Nogle medarbejdere bliver også utrygge, når de voldsomme situationer opstår.
Det virker svært at gøre noget ved det, fordi Carstens’ adfærd er som den er. Oveni tynger de mange ødelagte ting også hans økonomi, fordi han selv skal betale, når han ødelægger noget.
Gode overvejelser
- Hvad tror du er årsag til Carstens adfærd?
- Hvis du var medarbejder på botilbuddet, hvad vil du så synes, at der var brug for at vide mere om eller gøre, for at hjælpe Carsten bedst muligt?
Modul 4.4: Gode rammer for hverdagslivet
De fysiske rammer og omgivelser samt borgerens muligheder for at udfolde sig og have en meningsfuld hverdag spiller en stor rolle for trivslen. Nogle forhold kan du som medarbejder selv ændre på, andre forhold må du samarbejde med ledelsen og dine kolleger om.
I mange tilfælde vil din arbejdsplads være borgerens hjem.
Og indretningen og aktiviteterne i det sociale tilbud har selvfølgelig stor betydning for, om borgeren føler sig hjemme og godt tilpas.
Det er vigtigt, at du og dine kolleger ved, hvad I skal være opmærksomme på, når I skal skabe gode og trygge omgivelser for borgerne.
Fysiske rammer og faciliteter
Indbydende, lyse og hyggelige omgivelser kan være med til at dæmpe konflikter og forebygge voldsomme episoder.
I kan gøre meget for at gøre tilbuddet til et rart og behageligt sted for både borgere og medarbejdere. Her er nogle forhold, som det er godt at være opmærksom på:
- Placeringen og indretningen af lejligheder, gangarealer, fællesrum og indgange kan have stor betydning for konfliktniveauet. Fx kan det være vigtigt for nogle borgere at kunne komme ud og ind af deres lejlighed uden at skulle igennem et fællesareal.
- Indretningen bør både give mulighed for fællesskab og for at trække sig tilbage.
- Sanseindtryk som lys, akustik, farver mv. kan have stor betydning for borgernes velbefindende. Borgere med funktionsnedsættelser og psykiske sårbarheder kan være særligt følsomme over for sanseindtryk.
- Adgang til sanserum med fx musik, afdæmpet belysning, kugledyner eller lignende kan være med til at sænke borgerens stressniveau.
- Der bør være mulighed for at være i et uforstyrret lokale, hvis en medarbejder skal have en personlig samtale med en borger.
- Rummene bør være indrettet, så både medarbejdere og borgere hurtigt kan komme væk, hvis der bliver behov for det.
Inviter borgerne med til at snak om, hvordan indretningen og dagligdagen skal være for at skabe mest mulig trivsel og tryghed. Og vær opmærksom på, at der kan være behov for at ændre det over tid, fx hvis borgerne eller deres udfordringer ændrer sig.
Tilrettelæggelse og organisering af arbejdet
Hvornår har jeg lyst til at stå op? Hvad skal der ske i løbet af dagen. Hvad skal jeg have at spise i aften?
Du kender sikkert fra dig selv, at det er vigtigt at kunne bestemme over sin hverdag. Det er det også for de borgere, du er ansat til at støtte.
Du og dine kolleger skal støtte borgerne i at have et meningsfuldt hverdagsliv. Det kan I gøre ved at tilrettelægge jeres arbejdsopgaver, aktiviteter og samvær, så det imødekommer borgernes behov bedst muligt.
Overvej løbende, hvordan I tilrettelægger hverdagen sammen med borgerne, og se på jeres regler og rutiner. Giver de mening?
Forestil dig, at du arbejder på et botilbud for unge. Beboerne kommer hjem fra job eller aktivitetstilbud ved 15-tiden.
Ofte er det på det tidspunkt, der opstår konflikter. Det er måske også der, der er overlevering til aftenvagterne, så du og dine kolleger ikke kan være så meget sammen med de unge, som der er brug for.
Den slags observationer er vigtige for at kunne ændre rutinerne. Måske kunne I her organisere overlappet anderledes, så I bedre kan støtte de unge, lige når de kommer hjem?
Små justeringer i hverdagen kan være vigtige for at skabe gode rammer for at være nærværende og give borgerne den hjælp og støtte, de har behov for. Som ny medarbejder er dine observationer ekstra vigtige. Du ved ikke, hvordan tingene plejer at være, du kan undre dig og stille vigtige spørgsmål.
Det kan også være borgerne stiller dig spørgsmål om indretningen og hverdagen. Eller du kan spørge dem, hvad de synes er vigtigt.
Læs case
Opsummering
- Arkitekturen og måden et socialt tilbud er indrettet på har stor betydning for både borgernes og for din og dine kollegers tryghed og trivsel.
- For at trives og være tryg er det vigtigt, at borgerens hverdag er meningsfuld. Det kan I som medarbejdere være med til at understøtte blandt andet ved den måde, I tilrettelægger arbejdet på.
- Som ny medarbejder kan du undre dig og være med til at få øje på vigtige forhold i indretningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, der måske kan justeres.
Litteratur
- 10. Retningslinje for trivselsfremmende fysiske rammer og faciliteter
- Arbejdsmiljø København (2013): Fredelig indretning. Gode råd til fredelig indretning.
- Sociale mursten – seks eksempler på arkitektur, som gør en forskel for socialt udsatte (2017): Den A.P. Møllerske Støttefond og Realdania.
- Vold som Udtryksform (2022): Konflikter og vold – en faglig udfordring. 3. rev. udgave.
Gå til næste afsnit: Casebank
Case: Fra hospital til botilbud
Sofie, der bor på et botilbud og lever med skizofreni, vender hjem efter en indlæggelse. Hun bliver hurtigt utryg, da der opstår tvivl om hendes medicindosering.
Brug casen som udgangspunkt for drøftelser i personalegruppen. Hvad ville I gøre for at gøre Sofie tryg?
Casen er konstrueret.
Sofie
Sofie bor på et botilbud for unge med psykiske vanskeligheder. Hun har boet der i tre år og er efterhånden faldet godt til. Sofie har brug for, at nogen hjælper hende med at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen. Det har taget hende lidt tid at blive tryg både ved stedet, medarbejderne og de øvrige beboere.
Sofie lider af skizofreni. Hun hører stemmer hver dag, men har lært at leve med dem. En gang imellem forværres stemmerne og bliver så destruktive, at Sofie har svært ved at abstrahere fra dem. Når det sker, får hun ofte selvmordstanker. Hun har flere alvorlige forsøg på selvmord bag sig, så medarbejderne på botilbuddet er opmærksomme på, at de skal hjælpe Sofie ind på den psykiatriske skadestue, når stemmerne bliver værre.
Sofie har netop været indlagt en uges tid. Nu er det fredag, og hun skal udskrives. Hendes kontaktperson skal komme og hente hende kl. 13.30 og være med til en udskrivningssamtale. Men da Sofies mor kommer forbi på hospitalet om formiddagen, vil Sofie bare gerne hjem, så udskrivningssamtalen bliver holdt der, og Sofies mor er med til samtalen.
Sofies kontaktperson bliver overrasket, da Sofie og moren kommer hjem til botilbuddet ved 12-tiden. Kontaktpersonen byder Sofie velkommen hjem og følger hende og moren op til Sofies lejlighed. Sofie fortæller, at hun har det noget bedre, end da hun blev indlagt, men at hun stadig er lidt bekymret. Moren og kontaktpersonen forsikrer, at de nok skal være der for hende og støtte hende.
Om aftenen går Sofie ud for at finde sin kontaktperson, så hun kan få sin medicin og komme tidligt i seng. Det har været en hård dag. De piller, hun får, svarer ikke til den dosis, hun har fået de seneste aftener. Sofie er utryg, når der ikke er styr på hendes medicin, hun bliver irriteret og frustreret.
Kontaktpersonen prøver at berolige hende med, at de nok skal finde ud af det. Hun lover at ringe til hospitalet i morgen for at høre, om der er lavet ændringer i medicinen. Men Sofie er allerede så urolig, at både hun og kontaktpersonen ved, at det bliver en rigtig svær nat.
Gode overvejelser
- Hvad ville du gøre for at skabe ro over situationen og gøre Sofie tryg igen?
- Har du selv oplevet en situation, hvor du ikke fik videregivet eller ikke modtog vigtige oplysninger?
Modul 4.3: Samarbejde og videndeling
I arbejdet med at forebygge vold skal du bruge din faglighed. Samtidig skal du være i stand til at inddrage og samarbejde med andre fagpersoner og bruge deres viden og kompetencer, når der er behov for det. Det kræver både noget af dig og din leder.
Samarbejde og videndeling er vigtigt for at lykkes med at understøtte borgernes trivsel og tryghed.
Du skal både samarbejde med dine nærmeste kolleger og med andre professionelle uden for det sociale tilbud. Det er ikke altid så ligetil.
Derfor er det vigtigt, at du ved, hvad du skal være opmærksom på i det tværfaglige samarbejde.
Samarbejde med andre fagligheder
Ofte er der mange forskellige fagpersoner ansat i et offentligt tilbud. I skal vide, hvordan I bruger hinandens viden og kompetencer, og hvordan I samarbejder om at hjælpe borgerne bedst muligt.
Der vil være mange situationer, hvor det er vigtigt både at bringe dine egne perspektiver i spil og bruge andres kompetencer til at se hele vejen rundt om borgeren og hans eller hendes situation.
For at udnytte dine og kollegernes kompetencer bedst muligt er det vigtigt, at I har tid og rum til at dele viden og sparre med hinanden.
Det er ledelsens ansvar at sørge for det og at understøtte en kultur, som lægger op til et godt samarbejde.
En borger i et offentligt tilbud vil ofte være i kontakt med mange forskellige fagpersoner også udenfor tilbuddet. Det kan være:
- Sagsbehandler i socialforvaltningen
- Jobkonsulent i jobcentret
- Egen læge
- Psykiater i behandlingspsykiatrien
- Behandler på misbrugscenter
- Socialrådgiver fra Kriminalforsorgen.
Borgeren har brug for, at samarbejdet fungerer. Du og dine kolleger skal tage ansvar for det og dele den viden, der er nødvendig for at støtte borgeren bedst muligt. Ledelsen skal bakke op om det ved at sikre klare arbejdsgange og mulighed for at prioritere samarbejdet med andre sektorer.
De svære overgange
Vi ved, at en del voldsomme episoder finder sted i forbindelse med overgange til noget nyt, som har betydning for borgeren.
Det kan fx være, hvis borgeren skal indlægges eller udskrives fra et hospital. Eller hvis borgeren skal flytte i et nyt botilbud.
I sådanne situationer er borgeren ofte ekstra sårbar og kan have svært ved at overskue situationen. Her kan du gøre noget særligt for at hjælpe borgeren til at føle sig tryg og forberede ændringerne i hans eller hendes liv.
Hvis en borger skal indlægges, kan du fx være opmærksom på, at personalet på sygehuset får at vide, hvad der kan hjælpe borgeren i stressede eller konfliktfyldte situationer.
Ved udskrivning kan du, hvis borgeren ønsker det, være med, så I bagefter kan tale om, hvad der blev sagt, og hvad der blev aftalt.
Hvis borgeren skal flytte, kan du hjælpe med at forberede flytningen og gøre den begribelig. Måske kan du tage fotos af det nye sted, måske skal I besøge stedet sammen.
Regler for at indhente og videregive oplysninger
Når du samarbejder med andre professionelle, skal du overholde regler for at indhente og videregive oplysninger samt regler for tavshedspligt.
Det gør du lettest ved at inddrage borgeren i samarbejdet, så vidt det er muligt, og ved sørge for at have samtykke fra borgeren, når du taler med andre professionelle.
Når der er flere fagpersoner involveret, er det vigtigt at sørge for, at det er gennemskueligt for borgeren, hvad der foregår omkring ham eller hende.
Læs case
Opsummering
- Samarbejde og videndeling med andre fagpersoner, der har med borgeren at gøre, er centralt for at kunne tilbyde borgeren en sammenhængende, helhedsorienteret indsats.
- Du kan understøtte borgerens trivsel og forebygge voldsomme episoder ved at prioritere samarbejdet med andre professionelle og ved at være særligt opmærksom på ændringer i borgerens situation og overgange til noget nyt.
- Du kan hjælpe borgeren til at bevare overblikket ved at inddrage ham eller hende i samarbejdet i det omfang, det er muligt.
Gå til næste afsnit i Modul 4: Gode rammer for hverdagslivet
Case: I praktik
Lise oplever under sin praktik, at en beboer reagerer stærkt i frustration over økonomiske problemer. Episoden påvirker hende dybt og viser, hvor forskelligt kolleger kan tolke og håndtere situationer.
Brug casen som udgangspunkt for drøftelser i personalegruppen. Hvordan oplever I situationen, og hvad tror I, at Lise har brug for fra sine kolleger?
Casen er konstrueret.
Henning og Lise
Lise er i praktik på et forsorgshjem. En eftermiddag sidder hun sammen med en gruppe beboere i dagligstuen. Henning kommer ind i stuen og virker meget oprevet. Han hæver stemmen, råber vredt og sparker til nogle af møblerne.
”I er nogle idioter!” – ”Også dig, du vil ikke hjælpe mig,” siger han tæt på Lise. Han står helt tæt på, og hans frustration er tydelig.
Det lykkes Lise at få Henning til at falde til ro, så han igen kan tale mere roligt. Han forklarer, at han ikke har fået udbetalt sin kontanthjælp og ikke har kunnet få fat i sin sagsbehandler i tre dage. Han er bekymret, fordi han skal bruge pengene nu til at købe en fødselsdagsgave til sin søn. Lise foreslår, at de sammen ringer til sagsbehandleren. De får ikke fat i hende, men en anden sagsbehandler lover at undersøge, hvad der er gået galt med udbetalingen.
Da Lise bagefter fortæller sin kollega Anita om episoden, begynder hun at græde, hun ryster over det hele. Anita sætter sig hos hende og henter et glas vand. Hun foreslår, at de går til lederen, og hun følger Lise ned til kontoret. Lederen taler med Lise om episoden og spørger, hvordan hun har det. De bliver enige om, at Lise skal tale med Henning om det, der er sket. Lise føler sig ikke helt tryg ved at gøre det alene, men får ikke sagt det til lederen.
På det næste teammøde fortæller Lise om episoden og om samtalen med Henning. Reaktionerne blandt kollegerne er forskellige. En siger, at hun ikke helt forstår, at Lise stadig er så påvirket: ”Det er jo bare Henning” – han kan hurtigt blive vred, men falder som regel også hurtigt ned igen.
Gode overvejelser
- Har du selv oplevet en konflikt eller en voldsom episode, fx i en praktik?
- Hvad ville du have brug for, hvis du var i Lises sted?
Modul 3.3: At se på tværs af voldsomme episoder
Læring handler også om at registrere, analysere og reflektere på tværs af de konflikter I oplever på jeres arbejdsplads. Hvilke typer episoder oplever I? Hvornår? Og under hvilke omstændigheder?
Løbende registrering og analyse af både voldsomme episoder og nærved-episoder er en måde at skabe åbenhed i medarbejdergruppen. Og det hjælper jer med at holde fokus på de voldsomme episoder som en fælles faglig udfordring.
I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at registrere og analysere episoder. Derfor er det vigtigt, at I får skabt nogle gode og meningsfulde måder at registrere på – og at I bruger den viden, I får gennem registreringerne, på en god måde.
Arbejdspladsen skal have procedurer for, hvordan man registrerer og samler op efter en voldsom episode og nærved-episode. Det er vigtigt, at du kender dem. Hvis du ikke får dem udleveret, kan du spørge din leder eller din arbejdsmiljørepræsentant.
Forskellig praksis for registrering
Man kan registrere fysisk og psykisk vold og nærved-hændelser på forskellige måder. Nogle arbejdspladser har egne registreringsskemaer, på papir eller elektronisk, andre steder bruger alle sociale tilbud i kommunen det samme skema.
På nogle arbejdspladser anmeldes alle episoder i systemet for anmeldelse af arbejdsskader. Andre steder, hvor der ofte er episoder som fx riv, slag, skældsord og trusler, laver man fælles afkrydsningsskemaer. Her kan medarbejderne notere, hvad de er udsat for, hvornår og i hvilken sammenhæng, men uden at registrere, hvem der er involveret.
Det er vigtigt, at den måde man vælger at registrere episoderne på, giver mening og er til at overskue for medarbejderne.
Registrering som afsæt for læring
Hvor mange episoder er der?
Hvor, hvornår, hvordan og hvorfor opstår de?
Når I registrerer de voldsomme episoder, kan I følge med i både antallet af episoder og karakteren af fysisk og psykisk vold. Og når I har dén viden, kan I sætte gang i initiativer, som kan være med til at mindske antallet af konflikter og voldsomme episoder.
For at sikre læring er det vigtigt at registrere alle episoder. Både de voldsomme episoder og nærved-episoder. I afsnittet om håndtering (opens in a new tab)kan du læse om reglerne for registrering og anmeldelse til Arbejdstilsynet.
Analyse på tværs
Ved at se på tværs af alle de registrerede episoder bliver det muligt at afdække, om I skal ændre på noget på arbejdspladsen generelt eller i forhold til samarbejdet med den enkelte borger.
Måske er der nogle mønstre i hændelserne, som kan gøre jer klogere.
Er det fx altid bestemte steder, de voldsomme episoder finder sted? Sker episoderne på bestemte tidspunkter på døgnet, eller når bestemte borgere eller medarbejdere er sammen? Når borgeren har kontakt med sin familie? I forbindelse med fælles aktiviteter? Eller ved personaleoverlap?
Registrering og analyse handler ikke om at udpege og placere skyld, men om at ændre på de omstændigheder, som kan føre til en voldsom episode. Årsagerne kan være mange. At tale åbent og undersøgende om dem, kan hjælpe jer til at forstå episoderne og give jer idéer til at handle.
Det vigtige er at observere situationerne og undersøge, hvorfor borgerne reagerer, som de gør. Og hvad I eventuelt kan gøre anderledes for at undgå dette.
Læs case
Opsummering
- Registrering af voldsomme episoder er en vigtig del af arbejdet med at forebygge voldsomme episoder.
- Den viden I får, når I registrerer og analyserer på tværs af episoderne, giver en forståelse for, hvorfor episoderne opstår.
- Den opnåede viden kan give anledning til at justere og ændre jeres praksis og medvirke til at undgå lignende situationer fremover.
Gå til Modul 4: Forudsætninger
Modul 4: Forudsætninger
Faglige tilgange og kompetencer kan ikke stå alene. For at du som medarbejder kan støtte borgerne bedst muligt og forebygge voldsomme episoder, er der nogle overordnede forhold, der skal være i orden. Dem skal du også kende til.
Mange forhold på arbejdspladsen kan medvirke til at skabe trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere.
Ledelsen har det overordnede ansvar for, at I som medarbejdere har gode rammer og forudsætninger for at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder og nærved-episoder. Du spiller også en vigtig rolle.
Særligt tre forhold er vigtige:
- Ledelsen skal have løbende fokus på at sikre et trygt og godt arbejdsmiljø.
- Der skal være gode forudsætninger for samarbejde og videndeling.
- Indretningen af botilbuddet og tilrettelæggelsen af arbejdet og aktiviteter for borgerne skal understøtte et trygt og meningsfyldt hverdagsliv.
Et godt arbejdsmiljø
Det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet ligger hos ledelsen. Din leder skal hele tiden være opmærksom på de udfordringer, du og dine kolleger oplever, og sikre at I er rustede til at håndtere dem.
Udover at følge med i medarbejdernes registreringer af voldsomme episoder skal ledelsen sørge for, at arbejdspladsen løbende gennemfører den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).
Et godt arbejdsmiljø handler også om, at ledelsen bakker op om en åben og tillidsfuld kultur, der er vigtig for at kunne arbejde med at forebygge og håndtere voldsomme episoder.
Samarbejde og videndeling
Samarbejdet på arbejdspladsen er afgørende for arbejdet med at forebygge voldsomme episoder.
Et godt samarbejde er afsæt for at kunne reflektere sammen og give og modtage sparring blandt kollegerne. Dermed kan man også bedre udnytte forskellige faglige kompetencer til at opnå så bredt et perspektiv som muligt på borgeren og på hans eller hendes udfordringer.
Det er også vigtigt at samarbejde og dele viden med andre fagpersoner udenfor det sociale tilbud – fx borgerens sagsbehandler eller læge. Det er med til at skabe tryghed og gør, at borgeren oplever forudsigelighed og sammenhæng i støtten.
De fysiske rammer og tilrettelæggelsen af arbejdet
De fysiske rammer og indretningen er en vigtig faktor for trygheden og sikkerheden på tilbuddet. Er der fx hyggeligt og rart med behagelig akustik, lys og farver? Nogle borgere er meget følsomme overfor sanseindtryk, og derfor kan det have stor betydning for trivslen, at der er taget højde for dette.
Også indhold og aktiviteter i hverdagen er vigtige for, at borgerne trives. Det er ledelsens ansvar at organisere og tilrettelægge arbejdet og de daglige rutiner, så det understøtter borgernes behov bedst muligt. Her kan det være vigtigt løbende at drøfte jeres rutiner og vaner og ændre det, hvis noget ikke fungerer.
I de følgende afsnit går vi mere i dybden med disse tre forhold. Hvad der er vigtigt for dig at vide, og hvordan du og din leder spiller en rolle i at skabe gode forudsætninger for det voldsforebyggende arbejde.
Opsummering
- Ledelsen har ansvar for de overordnede rammer i forhold til at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne og et trygt hverdagsliv for borgerne.
- Understøttelse af tryghed og trivsel handler blandt andet om samarbejde og videndeling, de fysiske rammer og indretningen samt selve tilrettelæggelsen af arbejdet.
- Ledelsen har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet, så det er sikkert for dig at gå på arbejde.
Gå til næste afsnit i Modul 4: Et godt og sikkert arbejdsmiljø
Case: Medicin på en ny måde
På botilbuddet opstår mange konflikter ved medicinudlevering. Samtaler med beboerne afslørede, at ventetid og manglende privatliv skaber irritation – selv små rutiner kan have stor betydning.
Brug casen som udgangspunkt for drøftelser i personalegruppen. Hvordan ville I gøre situationerne bedre ved medicinudlevering?
Casen er konstrueret.
Udlevering af medicin
Forestil dig et botilbud, hvor alle konflikter og nærved-episoder registreres i skemaer, som tastes ind elektronisk. Lederen og arbejdsmiljørepræsentanten samler jævnligt op og ser på tværs af episoderne for at blive klogere på, om der er et mønster i, hvornår og hvordan episoderne opstår. Hver tredje måned fremlægger de deres analyse på et personalemøde.
Den seneste analyse viste tydeligt, at mange konflikter opstår, når medarbejderne udleverer medicin til borgerne. Det sker fast på bestemte tidspunkter i løbet af ugen.
På personalemødet taler medarbejderne om, hvad årsagen til konflikterne kan være. Handler det om, hvor eller hvornår de udleverer medicin, eller handler det om medarbejdernes adfærd og procedurer i forbindelse med udleveringen af medicin? Er der noget, der kunne gøres på en anden måde? Der er forskellige input.
Medarbejderne vil også gerne spørge beboerne, hvordan de oplever medicinudleveringen.
Niels, som er arbejdsmiljørepræsentant, tager derfor emnet op på det kommende beboermøde. En af beboerne fortæller, at han synes, at det er stressende at stå og vente så længe på at få et glas vand til sine piller. Et par andre nikker til det. En anden er irriteret over, at der er så mange andre beboere til stede, når han skal have sin medicin. Ellers er der ikke mange, der siger noget på mødet.
Efterfølgende griner medarbejderne lidt af, at de efter aftale altid lader vandet løbe til det er koldt, når de skal udlevere vand sammen med pillerne.
”For beboerne skal da ikke drikke lunkent vand!”
Derfor tager det lidt tid at få et glas vand til pillerne. Det er gjort i den bedste mening.
Gode overvejelser
- Hvad kan medarbejderne i casen gøre for at mindske konflikter, når de skal udlevere medicin?
- Har du selv oplevet at gøre noget i den bedste mening, som så blev opfattet lige modsat?
Modul 3.2: Læring – hvordan?
Hvad skete der? Når I som medarbejdergruppe skal lære af en voldsom episode, skal I stille gode og præcise spørgsmål til, hvad der skete – både til jer selv som medarbejdere og til borgeren.
Det er vigtigt at arbejde systematisk med, hvordan I på arbejdspladsen drager læring af konflikter, voldsomme episoder eller nærved-episoder.
Læring efter voldsomme episoder kan sættes i system blandt andet med nogle faste spørgsmål.
På den måde skaber I et trygt læringsrum, hvor I får det bedste ud af de erfaringer, I gør jer. Og det bedste afsæt for at ændre på det, der skal til for at undgå lignende episoder.
Få først episoden på afstand
Før man kan lære af en voldsom episode, har man brug for at få bearbejdet det, der er sket.
Arbejdspladsen skal have retningslinjer for, hvordan I tager godt hånd om alle involverede efter en voldsom episode med kollegial psykisk førstehjælp, defusing og debriefing.
Du kan læse mere om dette i afsnittet om håndtering. Når episoden er kommet lidt på afstand, kan I se mere objektivt på det, der skete, for at kunne lære af det.
Hvad gjorde I selv – hvad gjorde borgeren?
Læring handler om, at I får så meget viden som muligt om, hvad der forårsagede den voldsomme episode.
Hvad sagde du? Hvordan var dit kropssprog? Havde du fysisk kontakt med borgeren? Var der reaktioner hos borgeren, som du overså eller mistolkede? Prøvede borgeren måske at komme ud af situationen ved at skælde ud?
Det kan være, at du stillede et krav til borgeren, som han eller hun ikke kunne honorere, eller at der var nogle rutiner, som du ikke overholdt. Det kan være, at du var stresset og smittede borgeren, så han eller hun blev følelsesmæssigt påvirket.
Samme fremgangsmåde hver gang
Det er en god idé at have nogle beskrivelser af, hvordan læringen skal ske. Det er lettere at holde det rette fokus, hvis I gør det på samme måde hver gang. Og det giver tryghed for dem, der har været involveret i episoden, at kende til den måde, læringen foregår på.
Du finder redskaber, der kan understøtte læring, i fx metoden LA2(opens in a new tab).
Her er nogle eksempler på spørgsmål, I kan arbejde med, når I skal tage læring af konfliktsituationer.
Spørgsmål til dialog
Spørgsmål til dialog mellem kolleger og ledelse
- Hvad gik forud for episoden?
- Hvad skete der under selve episoden?
- Stillede vi krav, som borgeren ikke kunne imødekomme?
- Hvad gjorde vi, som hjalp borgeren?
- Hvad gjorde vi, som forværrede situationen?
- Hvilke løsninger forsøgte borgeren for at klare situationen?
- Var det en farlig situation for os eller borgeren?
- Kunne vi have undladt at gribe ind?
- Hvordan landede konflikten?
- Hvad kan vi gøre sammen for at undgå en lignende episode i fremtiden?
Spørgsmål til dialog med borgeren
- Hvad skete der?
- Hvad tænkte du?
- Hvad gjorde medarbejderne, som hjalp dig?
- Hvad gjorde medarbejderne, som gjorde situationen værre?
- Hvad kunne medarbejderne have gjort i stedet for?
- Hvad gjorde du for at klare situationen?
- Hvordan virkede det, du gjorde?
- Har du gjort noget andet, der virkede godt andre gange?
- Hvad vil du gøre fremover i lignende situationer?
Vigtigt når du inddrager borgeren
Når du taler med en borger om en episode, er det vigtigt, at borgeren har fået episoden lidt på afstand og ikke længere er følelsesmæssigt påvirket.
Når man er i affekt, er man ikke i stand til at bearbejde information, så borgeren er måske slet ikke i stand til at høre, hvad du spørger om.
Det er også vigtigt at overveje, hvilken medarbejder der bedst vil kunne tage samtalen med borgeren.
Efter en voldsom episode skal relationen mellem borger og medarbejdere reetableres. Et redskab, som kan hjælpe dig til at opnå læring sammen med borgeren, er Min Læringsplan i metoden LA2(opens in a new tab).
Hvornår og med hvem?
Det er altid en god ide at tale med dine kolleger og din leder om, hvordan I opnår den bedste læring i et trygt miljø.
Det er lederens ansvar, at der er gode rammer for læring på arbejdspladsen, men I må sammen finde ud af, hvornår og hvordan læringen bedst finder sted. Fx som et fast punkt på personalemøderne, eller ved at arbejdsmiljøgruppen har ansvar for løbende at tage episoder op til fælles drøftelse.
Læringen kan også foregå i en mindre kreds, bare de fælles læringspunkter når ud til hele medarbejdergruppen.
Læs case
Opsummering
- For at I kan drage læring af en episode, skal de involverede parter først have episoden på afstand. Det gælder både borgere og medarbejdere.
- Det er vigtigt at have nogle fælles rammer og en systematik for, hvordan I drager læring af voldsomme episoder og nærved-episoder. Både for at sikre, at I får det gjort, for at holde fokus og stille de rigtige spørgsmål. Og for at skabe tryghed og forudsigelighed for de personer, der har været involveret.
