Kategori: Undervisningsmoduler

At arbejde på et værested eller en varmestue kræver både faglighed, samarbejde og omsorg. Hverdagen kan rumme stærke udtryk, svære relationer og følelsesmæssigt pres. Her finder du viden og redskaber, der styrker både det faglige fællesskab og den psykologiske tryghed – så du som medarbejder eller leder kan skabe et trygt og respektfuldt miljø for både borgere og kolleger.

Den faglige tilgang og samarbejdet med borgerne

Princippet handler om at møde borgerne med respekt, nysgerrighed og faglig bevidsthed. Det kræver, at medarbejdere og ledere har en fælles forståelse af, hvad der ligger bag en voldsom udtryksform – og hvordan man kan arbejde professionelt med relationer, grænser og samarbejde. Her finder du inspiration til at udvikle en fælles faglig tilgang, hvor borgernes perspektiv og medarbejdernes trivsel går hånd i hånd.

Psykologisk tryghed i personalegruppen

Et trygt arbejdsmiljø er grundlaget for at kunne håndtere komplekse situationer og støtte hinanden i pressede øjeblikke. Psykologisk tryghed betyder, at man kan tale åbent om fejl, tvivl og udfordringer uden frygt for at blive dømt. Det styrker læring, trivsel og det fælles ansvar for opgaverne på værestedet eller varmestuen.

Forråelse – når arbejdspres og afmagt påvirker fagligheden

Forråelse kan opstå, når medarbejdere gradvist mister forståelsen og empatien i mødet med borgere. Det kan ske i miljøer, hvor afmagt, travlhed eller følelsesmæssig belastning bliver en del af hverdagen. Her kan du læse om, hvordan forråelse udvikler sig, og hvordan I som arbejdsfællesskab kan forebygge og genoprette fagligheden – sammen.

Identifikation af voldsomme episoder

At identificere voldsomme hændelser handler om at blive klogere på omfang og karakter af konflikter og voldsomme episoder,

Data som anmeldelser til Arbejdstilsynet, jeres registreringer af voldsomme episoder og nærved-hændelser (situationer, som var tæt på at udvikle sig voldsomt), APV og trivselsundersøgelser kan hjælpe til at kortlægge mønstre:  Sker episoderne fx typisk sidst på måneden, når brugerne får løn? Ved højtider? Når værestedet lukker? Hvis I vækker en gæst, der sover?

Registér og analysér episoderne

Mange væresteder oplever sjældent direkte voldsomme episoder, men ofte en udadreagerende og uforudsigelig adfærd, som kan påvirke medarbejdere og frivillige. Ved at registrere alle fysiske og psykiske belastninger kan I få værdifuld indsigt i, hvor og hvordan jeres praksis kan justeres. Registreringer giver først mening, når I analyserer dem og deler dem i personalegruppen.

Hvad er voldsomme episoder hos jer?

For at kunne identificere voldsomme episoder er det vigtigt, at medarbejdere og frivillige har en fælles forståelse af, hvad der betragtes som voldsomt. Grænserne for, hvad der opleves som voldsomt, kan variere, men en klar og fælles definition er afgørende for forebyggelsesarbejdet.

Her får I redskaber, der kan hjælpe med at identificere voldsomme episoder og planlægge jeres praksis.

Forebyggelse af voldsomme episoder

Den bedste forebyggelse er den høje faglighed i jeres arbejde. At I opbygger respektfulde relationer til gæsterne og forstår deres udfordringer. Tillid mellem kolleger er lige så vigtigt, så I kan støtte hinanden, hvis der opstår alvorlige situationer.

Den fysiske indretning af værestedet spiller også en rolle. Det kan være vigtigt, at gæster, der er i affekt, har mulighed for at trække sig, og at medarbejdere og frivillige kan trække sig, hvis de føler sig utrygge.

Forebyggelse i samarbejde med brugerne

I kan også forebygge konflikter ved at samarbejde med gæster, der ofte udviser voldsom adfærd, om hvordan episoderne kan undgås. Det er især relevant for gæster, der ofte besøger værestedet, og hvor der er risiko for gentagne episoder.

En forebyggelsesplan eller tryghedsplan, som er en samarbejdsaftale mellem gæsten og medarbejderne, kan hjælpe med at afklare, hvad medarbejderne kan gøre i konfliktsituationer.

I kan også bruge et skema til risikovurdering, hvor I – evt. sammen med gæsten – kan identificere og beskrive hvad, der kan føre til affekt, og hvad der bedst kan afhjælpe situationen.

Det er vigtigt at dele erfaringer om, hvad der hjælper gæsten, med kollegerne. Det reducerer risikoen for, at nogen i bedste mening kommer til at handle på en måde, der forværrer situationen.

Her er to redskaber, der kan hjælpe med at reflektere over og planlægge jeres praksis med at forebygge voldsomme episoder.

Håndtering af voldsomme episoder

Når der en voldsom episode opstår, er det afgørende, at alle ved, hvad de skal gøre. Værestedet bør have en beredskabsplan, der beskriver, hvordan I håndterer situationen. Hvem der støtter den ramte kollega og hjælper de øvrige gæster, og hvordan arbejdsopgaverne fordeles mellem ledelse, medarbejdere og frivillige.

Det er også vigtigt, at medarbejdere og frivillige ved, hvordan de reagerer i tilspidsede situationer, så konflikten ikke eskalerer. Metoden Low Arousal fokuserer på, hvordan man med sin egen adfærd og ved at undgå konfrontation kan støtte gæsten i at ændre adfærd. Det er også godt at kende konflikttrappen, der viser, hvordan en konflikt optrappes, og hvad I kan gøre for at hjælpe med, at det ikke sker.

Opfølgning efter en voldsom episode

Efter en voldsom episode er det afgørende at tage hånd om dem, der var direkte involveret eller vidne til episoden. Der skal være tid til at drøfte, hvad der skete, og måske skal lederen kontaktes, hvis vedkommende ikke var til stede. En fast procedure for opfølgning og efterfølgende registrering er vigtig for at sikre, at episoden ikke bliver glemt i tumulten.

Alle medarbejdere og frivillige skal kende beredskabsplan og procedurer for opfølgning, og nye medarbejdere skal introduceres til dem.

Nyttige metoder til at håndtere vold og konflikter

Vold og konflikter kan opstå i mange former – fra verbale sammenstød til grænseoverskridende adfærd. Med de rette metoder kan I skabe trygge rammer, forebygge eskalation og styrke samarbejdet i hverdagen. Her finder I konkrete redskaber og tilgange, der hjælper jer med at håndtere svære situationer professionelt og med respekt for alle parter.

Læring efter voldsomme episoder

At lære af voldsomme episoder er afgørende for at blive bedre til at forebygge. For at lære af de voldsomme episoder er det vigtigt at have en dialog både om konkrete episoder og løbende.

Når I registrerer episoderne, kan I bruge oplysningerne til at forstå, hvad der skete før, under og efter episoden. Der er altid en optakt til voldsom adfærd – den opstår aldrig ud af ingenting.

For systematisk læring kan I bruge værktøjer som Affektudbrudsmodellen, der giver en fast ramme for dialogen om episoden. At analysere episoden i fællesskab gør det muligt at fastholde viden om, hvad der virkede godt, og hvad der skal justeres fremadrettet.

Husk gæstens perspektiv

En anden vigtig form for læring er at inddrage gæstens perspektiv. Det kan være værdifuldt at tale med gæsten næste gang, I ses, for at forstå hans eller hendes oplevelse af episoden. Spørg nysgerrigt ind til, hvordan gæsten oplevede situationen, hvad der fik den til at eskalere, og hvordan gæsten opfattede jeres håndtering. Denne indsigt kan give jer viden, I ellers ikke ville få, og hjælpe med at undgå lignende situationer i fremtiden.

Her er nogle spørgsmål, I kan bruge til at reflektere over det, der er sket, fra både medarbejderens og gæstens perspektiv.

Nyttige metoder til læring af voldsomme episoder

Brug erfaringerne fra voldsomme episoder som grundlag for jeres fælles læring og forebyggelse.

Når medarbejdere, borgere og ledelse sammen undersøger, hvad der skete, og hvorfor situationen udviklede sig, kan man skabe en dybere forståelse og forebygge gentagelser. Her får I en række metoder, der kan støtte refleksion, dialog og fælles læring – både umiddelbart efter en episode og som en del af det systematiske voldsforebyggende arbejde.

Identifikation

At identificere voldsomme hændelser handler om at blive klogere på omfang og karakter af konflikter og voldsomme episoder,

Data som anmeldelser til Arbejdstilsynet, jeres registreringer af voldsomme episoder og nærved-hændelser (situationer, som var tæt på at udvikle sig voldsomt), APV og trivselsundersøgelser kan hjælpe til at kortlægge mønstre:  Sker episoderne fx typisk sidst på måneden, når brugerne får løn? Ved højtider? Når værestedet lukker? Hvis I vækker en gæst, der sover?

Registér og analysér episoderne

Mange væresteder oplever sjældent direkte voldsomme episoder, men ofte en udadreagerende og uforudsigelig adfærd, som kan påvirke medarbejdere og frivillige. Ved at registrere alle fysiske og psykiske belastninger kan I få værdifuld indsigt i, hvor og hvordan jeres praksis kan justeres. Registreringer giver først mening, når I analyserer dem og deler dem i personalegruppen.

Hvad er voldsomme episoder hos jer?

For at kunne identificere voldsomme episoder er det vigtigt, at medarbejdere og frivillige har en fælles forståelse af, hvad der betragtes som voldsomt. Grænserne for, hvad der opleves som voldsomt, kan variere, men en klar og fælles definition er afgørende for forebyggelsesarbejdet.

Her får I to redskaber, der kan hjælpe med at identificere voldsomme episoder.

Forebyggelse

Den bedste forebyggelse er den høje faglighed i jeres arbejde. At I opbygger respektfulde relationer til gæsterne og forstår deres udfordringer. Tillid mellem kolleger er lige så vigtigt, så I kan støtte hinanden, hvis der opstår alvorlige situationer.

Den fysiske indretning af værestedet spiller også en rolle. Det kan være vigtigt, at gæster, der er i affekt, har mulighed for at trække sig, og at medarbejdere og frivillige kan trække sig, hvis de føler sig utrygge.

Forebyggelse i samarbejde med brugerne

I kan også forebygge konflikter ved at samarbejde med gæster, der ofte udviser voldsom adfærd, om hvordan episoderne kan undgås. Det er især relevant for gæster, der ofte besøger værestedet, og hvor der er risiko for gentagne episoder.

En forebyggelsesplan eller tryghedsplan, som er en samarbejdsaftale mellem gæsten og medarbejderne, kan hjælpe med at afklare, hvad medarbejderne kan gøre i konfliktsituationer.

I kan også bruge et skema til risikovurdering, hvor I – evt. sammen med gæsten – kan identificere og beskrive hvad, der kan føre til affekt, og hvad der bedst kan afhjælpe situationen.

Det er vigtigt at dele erfaringer om, hvad der hjælper gæsten, med kollegerne. Det reducerer risikoen for, at nogen i bedste mening kommer til at handle på en måde, der forværrer situationen.

Her er to redskaber, der kan hjælpe med at reflektere over og planlægge jeres praksis med at forebygge voldsomme episoder.

Årsager

Risikovurdering

Trafiklysmetoden er en enkel metode til risikovurdering. Den hjælper med at aflæse borgerens signaler og fastlægge personalets handlemuligheder. Metoden er særligt nyttig i forhold til brugere, der ofte besøger værestedet, og hvor der jævnligt opstår konflikter eller voldsomme episoder.

Skemaet opdeler og beskriver brugerens adfærd i tre zoner: ‘grøn’, ‘gul’ og ‘rød’. Beskrivelserne kan omfatte fysisk adfærd, sindsstemning og humør, sociale relationer mv. ‘Grøn’ betyder, at borgeren er i sin komfortzone, ‘gul’ indikerer begyndende problemadfærd, og ‘rød’ signalerer en konfliktzone med truende eller voldsom adfærd.

For hver zone beskriver skemaet også, hvad personalet kan gøre for at nedtrappe situationen, og hvilke forholdsregler de skal tage.

Husorden

En husorden kan sætte en ramme for samværet i værestedet eller varmestueen,

Det er afgørende, at både medarbejdere og gæster kender rammen om værestedet for at kunne respektere den. Derfor kan det være en god ide at have en kort og overskuelig husorden. Det gør, at husets regler, herunder regler i forhold til voldsom adfærd, er tydelige, så snart man træder ind ad døren. Og hvis der opstår uenighed eller er optakt til konflikt, kan medarbejderne henvise til husordenen. Husordenen kan udarbejdes sammen med brugerne eller gæsterne.

Sammen med husordenen kan man aftale og beskrive, hvilke konsekvenser det skal have at overtræde husordenen. Så er det tydeligt for alle, og medarbejdere og frivillige handler ens.

Måltider som redskab til konfliktnedtrapning

Konflikter mellem gæster, frustrationer og abstinenser kan få bølgerne til at gå højt på væresteder. Der er svært at løse konflikter med en person, der er sulten. Ved at tilbyde en gæst et måltid mad uden for et planlagt tidspunkt skaber man et mønsterbrud og får ofte en mulighed for at sidde sammen med gæsten. Det kan skabe ro og give mulighed for at tale sammen om, om der noget, der går gæsten på.

At tilbyde et måltid for at skabe ro er et konkret eksempel på tilgangen Low Arousal.

Ventileringssamtale

Ventileringssamtaler med brugere og gæster kan være med til at forebygge voldsom og udadreagerende adfærd. Hvis en bruger eller gæst er i stand til at genkende tidlige tegn på, at en voldsom reaktion er på vej, kan I aftale, at brugeren kontakter en medarbejder for at få en ventileringssamtale. Det vil sige en styret samtale, hvor brugeren kan komme af med sin frustration eller vrede, og få hjælp til at finde konstruktive løsninger, så konflikter undgås.

Hvis voldsomme reaktioner kommer meget hurtigt, uden at brugeren har mærket tegn på det, eller ikke er bevidst om disse tegn, skal man måske samarbejde med brugeren om at træne at mærke efter.

Eksemplet stammer fra Blå Kors’ væresteder.

Post-it-processen

Hverdagen på væresteder kan være præget af dilemmaer, og nogle situationer med gæster kan fylde for medarbejdere og frivillige i forskellig grad. Post-it-processen et redskab til hurtigt at afgrænse og  vurdere, hvad der fylder mest i personalegruppen, og hvad der er behov for at drøfte.

Post-it-processen kan for eksempel indgå på faste møder. Det kræver ikke nødvendigvis, at der er en leder til stede, men processen kan også give lederen indblik i, hvad der rører sig blandt medarbejderne.

Eksemplet kommer fra værestedet Parasollen i Aalborg, KFUM’s Sociale Arbejde.

Low Arousal

Low Arousal, eller LA, er en pædagogisk tilgang, som går ud på at skabe ro, nedtrappe konfrontationer og forebygge vold. Derfor bliver metoden også kaldt rogivende pædagogik.

Arousal kan oversættes til ophidselse, og LA-metoden handler om at holde niveauet af ophidselse (arousal niveau) så lavt som muligt – hos både brugere og personale.

Håndtering

Når der en voldsom episode opstår, er det afgørende, at alle ved, hvad de skal gøre. Værestedet bør have en beredskabsplan, der beskriver, hvordan I håndterer situationen. Hvem der støtter den ramte kollega og hjælper de øvrige gæster, og hvordan arbejdsopgaverne fordeles mellem ledelse, medarbejdere og frivillige.

Det er også vigtigt, at medarbejdere og frivillige ved, hvordan de reagerer i tilspidsede situationer, så konflikten ikke eskalerer. Metoden Low Arousal fokuserer på, hvordan man med sin egen adfærd og ved at undgå konfrontation kan støtte gæsten i at ændre adfærd. Det er også godt at kende konflikttrappen, der viser, hvordan en konflikt optrappes, og hvad I kan gøre for at hjælpe med, at det ikke sker.

Opfølgning efter en voldsom episode

Efter en voldsom episode er det afgørende at tage hånd om dem, der var direkte involveret eller vidne til episoden. Der skal være tid til at drøfte, hvad der skete, og måske skal lederen kontaktes, hvis vedkommende ikke var til stede. En fast procedure for opfølgning og efterfølgende registrering er vigtig for at sikre, at episoden ikke bliver glemt i tumulten.

Alle medarbejdere og frivillige skal kende beredskabsplan og procedurer for opfølgning, og nye medarbejdere skal introduceres til dem.

Nyttige metoder til at håndtere vold og konflikter

Vold og konflikter kan opstå i mange former – fra verbale sammenstød til grænseoverskridende adfærd. Med de rette metoder kan I skabe trygge rammer, forebygge eskalation og styrke samarbejdet i hverdagen. Her finder I konkrete redskaber og tilgange, der hjælper jer med at håndtere svære situationer professionelt og med respekt for alle parter.

Læring

At lære af voldsomme episoder er afgørende for at blive bedre til at forebygge. For at lære af de voldsomme episoder er det vigtigt at have en dialog både om konkrete episoder og løbende.

Når I registrerer episoderne, kan I bruge oplysningerne til at forstå, hvad der skete før, under og efter episoden. Der er altid en optakt til voldsom adfærd – den opstår aldrig ud af ingenting.

For systematisk læring kan I bruge værktøjer som Affektudbrudsmodellen, der giver en fast ramme for dialogen om episoden. At analysere episoden i fællesskab gør det muligt at fastholde viden om, hvad der virkede godt, og hvad der skal justeres fremadrettet.

Husk gæstens perspektiv

En anden vigtig form for læring er at inddrage gæstens perspektiv. Det kan være værdifuldt at tale med gæsten næste gang, I ses, for at forstå hans eller hendes oplevelse af episoden. Spørg nysgerrigt ind til, hvordan gæsten oplevede situationen, hvad der fik den til at eskalere, og hvordan gæsten opfattede jeres håndtering. Denne indsigt kan give jer viden, I ellers ikke ville få, og hjælpe med at undgå lignende situationer i fremtiden.

Her er nogle spørgsmål, I kan bruge til at reflektere over det, der er sket, fra både medarbejderens og gæstens perspektiv.

Nyttige metoder til læring af voldsomme episoder

Brug erfaringerne fra voldsomme episoder som grundlag for jeres fælles læring og forebyggelse.

Når medarbejdere, borgere og ledelse sammen undersøger, hvad der skete, og hvorfor situationen udviklede sig, kan man skabe en dybere forståelse og forebygge gentagelser. Her får I en række metoder, der kan støtte refleksion, dialog og fælles læring – både umiddelbart efter en episode og som en del af det systematiske voldsforebyggende arbejde.

Arbejdsmiljølovens rammer

Lederen har et særligt ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø, både når det handler om at forebygge voldsomme episoder og tage vare på medarbejdere og frivillige. Det fremgår af arbejdsmiljøloven og er beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning om vold.

I praksis varetages arbejdsmiljøarbejdet ofte sammen med arbejdsmiljørepræsentanten eller arbejdsmiljøorganisationen.

APV

For at sikre et sundt og sikkert skal arbejdspladsen gennemføre regelmæssige arbejdspladsvurderinger (APV), som også skal afdække udfordringer med fysisk og psykisk vold. I APV’en kan medarbejdere og frivillige give udtryk for, hvordan de oplever arbejdsmiljøet i værestedet.

Retningslinjer og handleplaner

Ledelsen skal sikre, at arbejdspladsen har retningslinjer og handleplaner for at forebygge, håndtere og lære. af voldsomme episoder. Det er også ledelsens ansvar at instruere medarbejdere og frivillige i retningslinjerne, som også skal dække trusler eller chikane uden for arbejdstiden.

Retningslinjer og handleplaner bør evalueres systematisk mindst en gang årligt og tilpasses ved ændringer på arbejdspladsen.

Registrering og anmeldelse af voldsomme episoder

Et vigtigt element i at forebygge, at voldsepisoder gentager sig, er at få episoderne registreret. Det har man pligt til som arbejdsgiver. Registreringen skal bruges til at påpege hyppigheden af voldsepisoder, og skal samtidig føre til læring på arbejdspladsen.

Vold på arbejdspladsen skal anmeldes som en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, hvis episoden fører til sygefravær ud over den dag, volden skete. Episoder kan også anmeldes, selvom der ikke har været fravær. Mange arbejdspladser anmelder alt det, der falder inden for definitionen af vold, og som medarbejderen oplever sig belastet af.

Anmeldelse via EASY

Arbejdsulykker anmeldes i EASY på virk.dk. EASY er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets system til at anmelde arbejdsulykker. Når du anmelder en arbejdsulykke i EASY, bliver anmeldelsen automatisk sendt videre til de rigtige modtagere, hvis den er anmeldepligtig. Det kan for eksempel være virksomhedens forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Arbejdstilsynet.

Anmeldelse til politiet

Arbejdspladser har ikke pligt til at anmelde vold mod medarbejdere til politiet, men nogle væresteder gør det konsekvent. I så fald bør det være ledelsen, der anmelder episoden, så medarbejderen ikke figurerer med navn, adresse og cpr-nummer. Fysisk vold samt krænkelser, hån og trusler kan være strafbare ifølge Straffelovens § 119 om vold mod tjenestemand i funktion.

Love og vejledninger om arbejdsmiljø og vold

Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet har udgivet en række vejledninger og bekendtgørelser om vold og trusler og arbejdsmiljø. For væresteder og varmestuer er disse de vigtigste:

AT-vejledninger

• Arbejdsrelateret vold – AT-vejledning D.4.3-5, 1. juni 2011
  Vejledningen handler om arbejdsgiverens pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold og om, hvordan man kan samarbejde om at forebygge og håndtere arbejdsrelateret vold.
• Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø – At-vejledning D.4.1, 1. november 2009
  Vejledningen beskriver metoder, som arbejdsmiljøorganisationen kan bruge til at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden.

Love og bekendtgørelser

• Arbejdsmiljøloven. Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø – Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021.
• Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø – Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020.
  Bekendtgørelsen omfatter det psykiske arbejdsmiljø, arbejdsgiverens pligter, og hvordan belastninger i det psykiske arbejdsmiljø kan forebygges.
• Bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid – Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1504 af 4. december 2015.

Data som anmeldelser til Arbejdstilsynet, jeres registreringer af voldsomme episoder og nærved-hændelser (situationer, som var tæt på at udvikle sig voldsomt), APV og trivselsundersøgelser kan hjælpe til at kortlægge mønstre:  Sker episoderne fx typisk sidst på måneden, når brugerne får løn? Ved højtider? Når værestedet lukker? Hvis I vækker en gæst, der sover?

Registerer og analyser episoderne

Mange væresteder oplever sjældent direkte voldsomme episoder, men ofte en udadreagerende og uforudsigelig adfærd, som kan påvirke medarbejdere og frivillige. Ved at registrere alle fysiske og psykiske belastninger kan I få værdifuld indsigt i, hvor og hvordan jeres praksis kan justeres. Registreringer giver først mening, når I analyserer dem og deler dem i personalegruppen.

Hvad er voldsomme episoder hos jer?

For at kunne identificere voldsomme episoder er det vigtigt, at medarbejdere og frivillige har en fælles forståelse af, hvad der betragtes som voldsomt. Grænserne for, hvad der opleves som voldsomt, kan variere, men en klar og fælles definition er afgørende for forebyggelsesarbejdet. Se her, hvordan varmestuen Fedtekælderen definerer krænkende og respektløs adfærd samt vold og trusler.

Væresteder og varmestuer er forskellige og har forskellige normer og holdninger,
som blandt andet afhænger af brugerne på stedet. Det afspejler sig også i de redskaber, de bruger for at forebygge og håndtere vold og konflikter.

Her har vi samlet information, redskaber og gode eksempler på både at identificere, forebygge, håndtere og lære voldsomme episoder.

AT-vejledninger

• Arbejdsrelateret vold – AT-vejledning D.4.3-5, 1. juni 2011
  Vejledningen handler om arbejdsgiverens pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold og om, hvordan man kan samarbejde om at forebygge og håndtere arbejdsrelateret vold.
• Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø – At-vejledning D.4.1, 1. november 2009
  Vejledningen beskriver metoder, som arbejdsmiljøorganisationen kan bruge til at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden.

Love og bekendtgørelser

• Arbejdsmiljøloven. Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø – Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021.
• Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø – Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020.
  Bekendtgørelsen omfatter det psykiske arbejdsmiljø, arbejdsgiverens pligter, og hvordan belastninger i det psykiske arbejdsmiljø kan forebygges.
• Bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid – Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1504 af 4. december 2015.

Lederen har et særligt ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø, både når det handler om at forebygge voldsomme episoder og tage vare på medarbejdere og frivillige. Det fremgår af arbejdsmiljøloven og er beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning om vold. I praksis varetages arbejdsmiljøarbejdet ofte sammen med arbejdsmiljørepræsentanten eller arbejdsmiljøorganisationen.

APV

For at sikre et sundt og sikkert skal arbejdspladsen gennemføre regelmæssige arbejdspladsvurderinger (APV), som også skal afdække udfordringer med fysisk og psykisk vold. I APV’en kan medarbejdere og frivillige give udtryk for, hvordan de oplever arbejdsmiljøet i værestedet.

Retningslinjer og handleplaner

Ledelsen skal sikre, at arbejdspladsen har retningslinjer og handleplaner for at forebygge, håndtere og lære. af voldsomme episoder. Det er også ledelsens ansvar at instruere medarbejdere og frivillige i retningslinjerne, som også skal dække trusler eller chikane uden for arbejdstiden.

Retningslinjer og handleplaner bør evalueres systematisk mindst en gang årligt og tilpasses ved ændringer på arbejdspladsen.

Registrering og anmeldelse af voldsomme episoder

Et vigtigt element i at forebygge, at voldsepisoder gentager sig, er at få episoderne registreret. Det har man pligt til som arbejdsgiver. Registreringen skal bruges til at påpege hyppigheden af voldsepisoder, og skal samtidig føre til læring på arbejdspladsen.

Vold på arbejdspladsen skal anmeldes som en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, hvis episoden fører til sygefravær ud over den dag, volden skete. Episoder kan også anmeldes, selvom der ikke har været fravær. Mange arbejdspladser anmelder alt det, der falder inden for definitionen af vold, og som medarbejderen oplever sig belastet af.

Anmeldelse via EASY

Arbejdsulykker anmeldes i EASY på virk.dk. EASY er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets system til at anmelde arbejdsulykker. Når du anmelder en arbejdsulykke i EASY, bliver anmeldelsen automatisk sendt videre til de rigtige modtagere, hvis den er anmeldepligtig. Det kan for eksempel være virksomhedens forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Arbejdstilsynet.

Anmeldelse til politiet

Arbejdspladser har ikke pligt til at anmelde vold mod medarbejdere til politiet, men nogle væresteder gør det konsekvent. I så fald bør det være ledelsen, der anmelder episoden, så medarbejderen ikke figurerer med navn, adresse og cpr-nummer. Fysisk vold samt krænkelser, hån og trusler kan være strafbare ifølge Straffelovens § 119 om vold mod tjenestemand i funktion.

Læs mere om reglerne for anmeldelse af voldsomme episoder på Arbejdstilsynets hjemmeside

En faglig og etisk udfordring

At forebygge vold og trusler er en central del af ledelsesopgaven. Men det er også en balancegang mellem borgernes behov og medarbejdernes arbejdsmiljø.

Det kan være svært at tale om dilemmaerne, når idealer støder sammen – fx ønsket om et trygt arbejdsmiljø og samtidig at møde borgeren dér, hvor han eller hun er.

Materialet her giver dig redskaber til at åbne de svære samtaler og nuancere forståelsen af det voldsomme.

Hjælp til den komplekse ledelsesopgave

Forebyggelse af vold er ikke et spørgsmål om at finde ét enkelt værktøj eller én metode.

Der findes mange nationale retningslinjer, anbefalinger og redskaber – men ledelsesopgaven består i at omsætte dem til din lokale virkelighed.

Som leder kan du let føle dig utilstrækkelig, når voldsomme episoder alligevel opstår. Materialet hjælper dig med at se kompleksiteten – og styrke din ledelse i et felt uden enkle løsninger.

Ressourcer, medarbejdere og kompetencer

Ingen forebyggelse uden ressourcer.

Som leder har du en vigtig opgave i at forholde dig til, hvad der er muligt med de medarbejdere og kompetencer, du råder over. Det handler både om antal, faglighed og muligheder for kompetenceudvikling.

Materialet støtter dig i at skabe realistiske rammer – og i at kommunikere tydeligt både til medarbejdere, samarbejdspartnere og opad i systemet.

Introduktion

Undervisningsmaterialet er lavet til dig, der som underviser skal sætte temaet forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder på dagsordenen. Materialet er rettet mod et blended learning-forløb og forudsætter, at du faciliterer undervisningen.

Manualen her giver en kort introduktion til undervisningsmaterialet og dets læringsmål samt forslag til forskellige opgaver, du kan bruge i undervisningen.

Manualen gør det nemt for dig at sætte undervisningsmaterialet i spil ved hjælp af opgaver, som du kan tilpasse din aktuelle undervisning.

Indhold

Undervisningsmaterialet er baseret på Social- og boligstyrelsens Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på botilbud for hjemløse, og det tilhørende metodekatalog.

Materialet er primært rettet mod kommende medarbejdere i sociale tilbud, men er også relevant i forhold til arbejdet på andre arbejdspladser, hvor man som fagprofessionel kan møde borgere i konfliktfyldte situationer, fx på et plejehjem eller en hospitalsafdeling.

Materialet har et stærkt fokus på praksis. Der indgår løbende praksisnære cases – skriftlige og film – som giver mulighed for at reflektere over fx betydningen af kommunikation, konflikthåndtering, samarbejde og inddragelse af borgeren. Alle cases er scenariebaserede og udarbejdet på baggrund af erfaringer fra praksis. Efter hver case er der to refleksionsspørgsmål, som inviterer den studerende til at reflektere over casen og relatere den til egne erfaringer.

Ud over cases er der løbende links til korte beskrivelser af de konkrete tilgange og metoder, som præsenteres undervejs.

Materialet knytter sig til fag og undervisning, hvor der er fokus på recovery, empowerment, rehabilitering, kommunikation, konflikthåndtering, arbejdsmiljø og forebyggelse af fysisk og psykisk vold.

Målgruppe

Materialet er målrettet studerende på følgende grunduddannelser:

• Pædagoguddannelsen
• Social- og sundhedsassistentuddannelsen
• Sygeplejerskeuddannelsen
• Ergo- og fysioterapeutuddannelserne.

Det kan også anvendes på andre uddannelser. Fx kan det med fordel bruges på efter- og videreuddannelsen, hvor professionerne mødes på tværs. Det kræver dog, at underviseren selv sætter rammen for dette.

Og så kan materialet naturligvis også anvendes bredt på velfærdsområdet, hvor social- og sundhedsprofessionelle arbejder med mennesker og vil forebygge voldsomme episoder.

Formål og læringsmål

Det samlede undervisningsmateriale klæder de studerende på til at arbejde med at forebygge voldsomme episoder og fremme trivsel og tryghed for både borgere og medarbejdere.

Materialet formidler viden og lægger op til øvelser og praksistræning i forhold til at opnå relevante færdigheder og kompetencer indenfor de fire områder, de nationale retningslinjer er bygget op om: forebyggelse, håndtering, læring og organisatoriske rammer.

Målet er at klæde de studerende og fagfolk på til at kunne reflektere over den praksis, de er eller bliver en del af. Herunder deres egen rolle i samarbejdet med borgerne og arbejdet med at forebygge konflikter og voldsomme episoder.

Undervisningsmaterialet har følgende konkrete læringsmål:

• Viden: Forståelse for det at arbejde med forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse. Og for det tankesæt, der ligger bag en praksis, hvor fokus er på tryghed og trivsel for både borgere og medarbejdere. Kendskab til anbefalinger og god praksis jf. de nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder.
• Færdigheder: At kunne analysere og reflektere over egen praksis samt den organisatoriske kontekst man som fag-professionel er en del af i forhold til at forebygge og håndtere voldsomme episoder.
• Kompetencer: At kunne vurdere konfliktfyldte situationer og handle hensigtsmæssigt i forhold til at fremme en ikke restriktiv praksis, der øger trivsel og tryghed både i eget arbejdsliv og for borgerne.

Du kan med fordel bruge materialet tæt på eller i forbindelse med et praktikophold, så de studerende har mulighed for at afprøve det lærte eller reflektere over den praksis, de netop har været en del af.

Undervisningsmaterialets opbygning

Materialet er bygget op om hovedtemaerne i de nationale retningslinjer: Forebyggelse, håndtering, læring og organisatoriske rammer (i undervisningsmaterialet kaldet forudsætninger for forebyggelse, håndtering og læring).

Som underviser kan du vælge at inddrage et eller flere af temaerne. Materialet indledes med en overordnet introduktion til de nationale retningslinjer, herunder vigtige definitioner og det tankesæt, der ligger bag retningslinjerne. Vi anbefaler, at de studerende præsenteres for dette, uanset hvilket tema du inddrager – da det giver et godt afsæt for forståelsen af materialet.

Undervisningsmaterialet indeholder samlet:

• Introduktion
• Forebyggelse
• Håndtering
• Læring
• Forudsætninger
• Casebank
• Metodebank

Du kan læse om det konkrete indhold og formålet med de enkelte hovedafsnit i materialet.