Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker

Download udgivelsen

Arbejdet med mennesker er både berigende og meningsfuldt; det giver en oplevelse af formål og glæde, og det styrker fællesskabsfølelsen og selvværdet. Men som medarbejder er det også følelsesmæssigt krævende at engagere sig i andre.

Dette temahæfte kan hjælpe med at få de høje følelsesmæssige krav frem i lyset, så man kan forebygge en belastning af medarbejdernes mentale velbefindende.

Bak, L. M., Tauby-Theill, C., & Bahnson, A. K. (2024). Trygge leve- og arbejdsmiljøer – en guide til implementering af nye tiltag i sociale tilbud. Vold som Udtryksform.

Trygge leve- og arbejdsmiljø

Download udgivelsen

Implementeringsguiden kan inspirere og vejlede arbejdspladser på velfærdsområdet til at implementere nye tiltag i praksis.

Guiden er struktureret, så den støtter hele processen – fra indledende undersøgelser og involvering til idéudvikling, planlægning, afprøvning og evaluering af tiltagene. På den måde tilbyder guiden en praktisk og tilgængelig model for, hvordan sociale tilbud kan forebygge det voldsomme og skabe trygge inkluderende rammer for både borgere og medarbejdere.

Bak, L. M., Tauby-Theill, C., & Bahnson, A. K. (2024). Trygge leve- og arbejdsmiljøer – en guide til implementering af nye tiltag i sociale tilbud. Vold som Udtryksform.

Læring forebygger voldsomme episoder – inspiration til at lære af konflikter og vold

Download udgivelsen

Hæftet præsenterer tilgange og metoder, som kan være virksomme, når vi ønsker at lære af voldsomme episoder – som medarbejdere, i personalegruppen og på arbejdspladsen samlet set.

Læs om:

  • Analyse og registrering
  • Affektudbrudsmodellen
  • Praksisfortællinger
  • Beboerkonferencer
  • Tavlemøder
  • FIT – Feedback Informed Treatment
  • LA2-trivsels-, trygheds- og læringsplan
  • Mestringsskemaet i kombination med BVC
  • Perspektivskifte
  • Coachende samtaler og systematisk pædagogisk udredning

Læs også om hvordan en række arbejdspladser bruger metoderne.

Brasch, B. B., & Pedersen, K. T. (2024). Læring forebygger voldsomme episoder – inspiration til at lære af konflikter og vold (2. udgave). Vold som Udtryksform.

Ledelse i arbejdet med det voldsomme

Download udgivelsen

Voldsomme situationer i samspillet mellem mennesker

Dette materiale henvender sig til ledere af sociale tilbud, plejecentre og andre steder, hvor der indimellem, jævnligt eller ofte forekommer voldsomme situationer i samspillet mellem mennesker.

Formålet er at invitere ledere til – med afsæt i den lokale kontekst – at overveje og reflektere over, hvordan man kan finde ståsteder og skabe rammer for at arbejde med forebyggelse af det voldsomme. For at skabe det bedst mulige leve- og arbejdsmiljø på et område, der er komplekst og fyldt med dilemmaer.

En faglig og etisk udfordring 

Vores kerneopgave er det, vi tilbyder borgerne. Men vi skal arbejde med kerneopgaven på en måde, der tager hensyn til arbejdsmiljøet. Det kan være vanskeligt og kan kalde på nogle kompromiser, som kan være svære at lande – og svære overhovedet at tale om.

Det kan være vanskeligt at udfordre eller nuancere udsagn som: ”Vold og trusler er uacceptabelt” eller ”Det skal være sikkert at gå på arbejde”. Samtidig kan der være brug for nuancerne, for det er ikke altid muligt at undgå voldsomme episoder. Vi ved fx, at der er mennesker med voldsomme reaktionsmønstre, som har brug for hjælp, støtte og omsorg. Der er situationer, som af gode grunde udløser voldsomme reaktioner, og der er samfundsmæssige forhold, som producerer vold.

Det er på lignende vis en meget stærk forståelse, at vi skal møde det andet menneske dér, hvor det er, og tage udgangspunkt i den andens situation. Det bliver på den måde både en faglig og etisk fordring at forsøge at møde, forstå og anerkende ’det voldsomme’, når det er en del af det andet menneskes situation, livshistorie og reaktionsmønstre.

Når forståelserne er så stærke og på nogle måder modsætningsfyldte, kan vi lande i en situation, hvor vi nemt kommer til at ’slå hinanden i hovedet’ med idealerne. Vi kan beskylde hinanden for ikke at tænke nok på medarbejdernes arbejdsmiljø eller ikke at tænke nok på borgerens situation, og hvad der er til borgerens bedste. Eller værre endnu: Vores drøftelser kan blive nærmest fordækte, fordi vi forsøger at lade som om, at der ingen modsætninger findes.

En kompleks opgave

Ledelse i arbejdet med ’det voldsomme’ hører til i samme boldgade som ledelse i forhold til andre komplekse opgaver. Der er ingen særlige ledelsesgreb, der lige præcis handler om forebyggelse af voldsomme episoder.

Der er meget underbygget og velbeskrevet viden om, hvordan man kan arbejde med at forebygge konflikter og voldsomme episoder i samspillet mellem medarbejdere og borgere. Socialstyrelsen har udarbejdet nationale retningslinjer, Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger,  og Vold som Udtryksform har i mange år arbejdet med at udvikle og formidle faglige metoder og redskaber. Men det gør det ikke nødvendigvis nemt at arbejde med i praksis.

Som leder kan man komme til at føle sig utilstrækkelig og måske endda tænke; er vi dårlige til vores arbejde, siden der bliver ved med at opstå voldsomme episoder? Og man kan tænke, at man ’bare’ skal komme i gang med at implementere nogle flere redskaber eller metoder.

Det er måske også en god ide, men der er ikke nogen enkel løsning, der passer til alle. Der er masser af nuancer, dilemmaer og spørgsmål.

Ressourcer – Medarbejdere og kompetencer

Når vi taler om forebyggelse af voldsomme episoder, kommer vi ikke udenom at tale om ressourcer. Vi kan ikke skabe god praksis ved hjælp af redskaber, vejledninger og procedurer, hvis der er alt for få ressourcer. Ressourcer handler både om antallet af medarbejdere og om kompetencer. Hvor mange medarbejdere, hvilke kompetencer, og hvor meget kompetenceudvikling der skal til, afhænger både af typen af tilbud, hvem målgruppen er, og kompetencerne hos de medarbejdere, det er muligt at rekruttere.

Som leder er det væsentligt at forholde sig til, hvad der er muligt, med de ressourcer man har til rådighed, så man ikke kommer til at stå med en umulig opgave. Det kan være vigtigt at gøre dette klart, både for sig selv, for medarbejderne og for omverdenen – også opad i systemet, hvis man er en del af en større organisation.

Abildtrup, L. T. (2020). Ledelse i arbejdet med det voldsomme. Vold som Udtryksform.

Sådan kan du bruge materialet

Håbet er, at dette materiale kan være en hjælp til at placere sig som leder eller ledergruppe i noget, der ikke er enkelt. Ikke ved at give svar, men ved at anerkende og åbne for det komplicerede og give en ramme til at tale om det i.

Materialet er bygget op om en række temaer, som beskriver udfordringer og dilemmaer. Til hvert tema er der refleksionsspørgsmål, som lægger op til overvejelser og drøftelser, som forhåbentlig kan lede til lokale standpunkter, svar og måder, som er hjælpsomme og mulige. Hvis I vil dykke dybere ned i temaet, er der også forslag til en workshop for ledergruppen.

Om sproget i materialet

Vi bruger begreberne ’det voldsomme’, og vi taler om voldsomme reaktioner og episoder frem for om vold ud fra et ønske om at have opmærksomhed på, at voldsomme handlinger altid sker i samspil mellem mennesker og sjældent handler om at skade nogen. Voldsomme episoder står ikke alene. Hvis vi ikke interesserer os for de voldsomme historier, erfaringer og livssituationer, som episoderne er indlejret i, går vi glip af muligheder for at forstå – og dermed glip af handlemuligheder.

Vi bruger betegnelsen ’borger’ om de mennesker, som benytter sig af de sociale tilbud eller plejecentre. Det er ikke en ideel betegnelse, da medarbejderne jo også er borgere, og da ’borger’ kan føles lidt formelt. Hvor det er muligt bruges ordet menneske, og en gang imellem ’den anden’, som lægger vægt på den fælles menneskelighed og derfor forhåbentlig kan modvirke det ’dem’ og ’os’, som vi nemt kommer til at tænke i, og som kan skabe afstand frem for resonans.

Forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder på væresteder, varmestuer og sociale caféer

Download udgivelsen

Pjecen er et dialogredskab til ledere, medarbejdere og frivillige på væresteder, varmestuer og sociale caféer om, hvordan fokus på forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder kan opretholdes og styrkes.

Lausten, S. K., Dybdal, L., & Maack, S. (2021). Forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder på væresteder, varmestuer og sociale caféer. Vold som Udtryksform. 

Vold og magt og når det ikke går så galt – Voldsforebyggelse og konflikthåndtering i Orion

Download udgivelsen

“I Orion taler vi om leve- og arbejdsmiljø som to sider af samme sag. Vi kan ikke skille det, vi gør for arbejdsmiljøet, fra tilgangen til og samarbejdet med borgerne.”

I temahæftet fortæller medarbejdere fra bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion om deres generelle og specifikke tilgange til voldsforebyggelse og konflikthåndtering. Til beskrivelserne hører også medarbejdernes refleksioner og eksempler på, hvordan tilgange og metoder konkret kommer til udtryk  i hverdagen i Orion. Hæftet er samtidig et vigtigt indlæg i debatten om forholdene på botilbud for mennesker med psykiske lidelser.

Jensen, P. M. (2017). Vold og magt – og når det ikke går så galt: Voldsforebyggelse og konflikthåndtering i Orion. Vold som Udtryksform.

Samarbejd godt med pårørende til beboere på plejehjem

Download udgivelsen

På plejehjemmet Dragsbækcentret i Thisted er samarbejdet med de pårørende højt prioriteret. De arbejder aktivt og målrettet med at inddrage de pårørende og har et givende samarbejde.

“Det er en opadgående spiral. Beboerne trives, når de pårørende trives. Og medarbejderne trives, når beboerne og de pårørende trives,” fortæller Dragsbækcentrets leder Lotte Bloch.

I temahæftet (2. udg.) kan du læse, hvordan Dragsbækcentret konkret samarbejder med de pårørende og skaber den spiral.

Pedersen, K. T. (2023). Samarbejd godt med pårørende til beboere på plejehjem (2. oplag). Vold som Udtryksform

Risiko, tryghed og trivsel – Forebyggelse af vold med brug af redskaber til vurdering

Download udgivelsen

Temahæftet præsenterer nogle af de meste anvendte redskaber til at vurdere risiko og kortlægge, hvad der kan skabe mest mulig tryghed, trivsel og mestring for borgeren.

Hæftet er en samlet revideret udgave af to tidligere hæfter om risikovurdering.

Brasch, B. B., & Pedersen, K. (2019). Risiko, tryghed og trivsel: Forebyggelse af vold via brug af redskaber til vurdering (Revideret udgave). Vold som Udtryksform. 

Konflikter og vold – En faglig udfordring

Download udgivelsen

Hvorfor opstår konflikter og vold i mødet mellem medarbejdere og borgere, brugere patienter eller elever? Og hvad kan man gøre for at forebygge og håndtere volden og lære af de voldsomme episoder? Det skriver fagfolk fra forskning og praksis om i bogen her.

Bogen henvender sig til studerende og elever, arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og medarbejdere – alle der ønsker at gøre en indsats for at forebygge konflikter og vold på arbejdspladsen.

Indhold

Når vold er en faglig udfording

Kapitel 1
Vold og trusler på arbejdspladsen
Af Annie Høgh, professor, ph.d. og Maj Fosgrau Byrgesen, videnskabelig assistent, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
– Arbejdspladseksempel
Botilbuddet Fogedvænget: Bamse og Kylling får Victor til at sove
uden ballade

Kapitel 2
Vold på arbejdet – set i et samfundsmæssigt perspektiv
Af Peter Berliner, professor MSO, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
– Arbejdspladseksempel
Forsorgshjemmet Saxenhøj: Faglighed fremfor farlighed

Kapitel 3
Low Arousal som metode til at håndtere voldsom adfærd
Af Bo Hejlskov Elvén, autoriseret psykolog
– Arbejdspladseksempel
Botilbuddet Tuesten Huse: Det er vigtigt at lære af konflikterne

Kapitel 4
Professionel konflikthåndtering
Af Nethe Plenge, konfliktmægler og forfatter
– Arbejdspladseksempel
Borgercenter Voksne: Indretningen kan forebygge konflikter

Kapitel 5
Selvbestemmelse og magt – regler og gråzoner
Af Susanne B Holm, jurist og underviser
– Arbejdspladseksempel
Psykiatrisk afdeling i Aabenraa: En blid arm i stedet for et stramt bælte

Kapitel 6
Indsatser og metoder til voldsforebyggelse
Af Birgitte Bækgaard Brasch, chefkonsulent, og Bjarne Møller, chefkonsulent, Vold som Udtryksform

APV – kortlægning af arbejdsmiljøet
Borgerinddragelse i voldsforebyggelse
Defusing og debriefing
Faglige tilgange og metoder
Fysiske metoder til at undvige, frigøre og fastholde
Fysiske rammer og indretning
Handleplan for den voldsforebyggende indsats
Kollegial psykisk førstehjælp
Konflikthåndtering
Kriseplan
Nye medarbejdere på arbejdspladsen
Organisering af arbejdet
Registrering, analyse og anmeldelse af vold
Retningslinjer for forebyggelse af vold
Risikovurdering
Social kapital
Supervision
– Arbejdspladseksempel
Fuglsangsø Centret: Film afslører, hvorfor Henning slog personalet

Kapitel 7
Arbejdsmiljøsystemet
Af Karen Pedersen, kommunikationskonsulent, Vold som Udtryksform

Mere viden
Links, lovstof, litteratur, film, podcast og materialer

Møller, B., Brasch, B. B., & Pedersen, K. (Red.). (2022). Konflikter og vold – en faglig udfordring (3. udg.). Vold som Udtryksform.

Tryghed for borgere og ansatte – Voldsforebyggelse på ældreområdet

Download udgivelsen

Temahæftet præsenterer anerkendte metoder, tilgange og organisatoriske opmærksomhedspunkter, som kan bidrage til at forebygge udadreagerende adfærd hos borgere og dermed også vold mod ansatte.

Indhold: Retningslinjer, Registrering og analyse, Brugerinddragelse, Risikovurdering, Ledelse og organisering, Kompetenceudvikling.
Metoder: Beboerkonferencer, Low Arousal, Marte Meo.

Hæftet henvender sig til ledere og medarbejdere på ældrecentre og i hjemmeplejen og er blevet opdateret og udkommet i 2. oplag i 2023.

Brasch, B. B., & Pedersen, K. T. (2023). Tryghed for borgere og ansatte: Voldsforebyggelse på ældreområdet (2. oplag). Vold som Udtryksform.