Kategori: Metoder

Dialogkort til ansatte i ældreplejen – et redskab til at forebygge og håndtere voldsomme episoder

Kortene giver ansatte i ældreplejen mulighed for at tale om og reflektere over nogle af de svære og voldsomme situationer, der kan opstå i hverdagen på et plejehjem eller i hjemmeplejen.

Hvad er dialogkort til ansatte i ældreplejen?

Dialogkortene – eller dilemmakortene – er udviklet af SUS – Socialt Udviklingscenter som et konkret refleksionsværktøj til at forebygge og håndtere voldsomme episoder.

De kan bruges på personalemøder, teamdage eller i mindre grupper, hvor medarbejdere ønsker at:

  • drøfte håndtering af voldsomme episoder
  • dele erfaringer og bekymringer
  • udvikle fælles retningslinjer
  • styrke samarbejdet om forebyggelse og læring

Kortene tager udgangspunkt i realistiske dilemmaer fra hverdagen på et plejehjem eller i hjemmeplejen – og inviterer til samtale om både identifikation, forebyggelse, håndtering og læring.

Sådan kan dialogkortene bruges

  • Brug ét kort ad gangen på møder eller i supervision
  • Læs casen højt, og drøft refleksionsspørgsmålene
  • Sammenfat erfaringer og forslag til handling
  • Følg op med fælles læring på tværs af personalegruppen

Kortene er udviklet til ansatte i ældreplejen, men kan bruges i alle fællesskaber, hvor konflikter og utryghed kan opstå.

Formålet med dialogkortene

Formålet er at styrke det forebyggende arbejde mod vold og konflikter gennem refleksion, læring og fælles ansvar. Når medarbejdere taler åbent om svære situationer, bliver det lettere at skabe et trygt og respektfuldt miljø for alle.

Hent Dialogkort til ansatte i ældreplejen

Dialogkort til sosu-elever i ældreplejen – et redskab til at forebygge og håndtere voldsomme episoder

Kortene giver sosu-elever mulighed for at tale om og forberede sig på situationer, de kan møde, når de er i praktik i ældreplejen.

Hvad er dialogkort til sosu-elever i ældreplejen?

Dialogkortene – eller dilemmakortene – er udviklet af SUS – Socialt Udviklingscenter som et konkret refleksionsværktøj til at forebygge og håndtere voldsomme episoder.

De kan bruges på temadage eller til undervisningsgange, hvor sosu-elever ønsker at:

  • drøfte håndtering af voldsomme episoder
  • dele erfaringer og bekymringer

Kortene tager udgangspunkt i realistiske dilemmaer fra ældreplejen og inviterer til samtale om både identifikation, forebyggelse, håndtering og læring.

Sådan kan dialogkortene bruges

  • Brug ét kort ad gangen
  • Læs casen højt, og drøft refleksionsspørgsmålene
  • Sammenfat erfaringer og forslag til handling
  • Følg op med fælles læring

Kortene er udviklet til sosu-elever i ældreplejen, men kan bruges i alle situationer, hvor medarbejdere og ledere samarbejder med borgere og pårørende om at skabe en hverdag med mest mulig trivsel og tryghed for alle parter. Men hvor hverdagen også kan være udfordret af forskellige sygdomme, bekymringer, konfliktfyldte og voldsomme episoder.

Formålet med dialogkortene

Formålet er at styrke det forebyggende arbejde mod vold og konflikter gennem refleksion, læring og fælles ansvar. Når vi taler åbent om svære situationer, bliver det lettere at skabe et trygt og respektfuldt miljø for alle.

Hent Dialogkort til sosu-elever i ældreplejen

Brug Virtual Reality til at forebygge vold og konflikter

Vold som Udtryksform tilbyder ny VR-film til elever og medarbejdere i ældreplejen – brug den til at træne perspektivskifte.

Vold som Udtryksforms nye VR-film

VR er et læringsredskab, der giver medarbejdere i ældreplejen eller SOSU-elever mulighed for at opleve konfliktfyldte situationer i et sikkert og kontrolleret miljø. Derfor har vi i Vold som Udtryksform udviklet en VR-film.

VR-filmen tager udgangspunkt i en konfliktfyldt situation på et plejehjem, som kan opstå i samarbejdet med pårørende. Hvis samarbejdet med de pårørende skal lykkes og være en ressource, må man som medarbejder forsøge at forstå, hvem de pårørende er, og se samarbejdet med dem som en del af kerneopgaven.

VR-filmen bygger på perspektivskifte som metode

Perspektivskifte er en metode, der går ud på at skifte sit eget udefra-perspektiv på andres adfærd til andres indefra-perspektiv. Det vil sige, at man aktivt forsøger at sætte sig i andres sted og forstå, hvad der er på spil for andre mennesker.

VR-filmen fra Vold som Udtryksform gør det derfor muligt at opleve en mindre konfliktsituation set fra tre forskellige personers perspektiv:

  1. En ældre beboer på et plejehjem
  2. Pårørende til den ældre beboer
  3. Medarbejder på plejehjemmet

Filmen har på den måde til hensigt at illustrere forskellige roller, følelser og behov, som hver part bringer med sig i samarbejdet. Gennem træning i at skifte mellem disse perspektiver i VR-filmen, får man et dybere indblik i, hvad der skaber konflikter og hvordan de kan forebygges.

 

Se VR-filmene her. 

Man kan både se VR-filmen med og uden VR-briller.

 

Fordele ved VR som læringsredskab:

VR som læringsredskab åbner for at man kan koble teori og praksis på en ny måde, fordi det giver mulighed for at være fysisk til stede i en ikke-fysisk verden. Det betyder, at vi kan lære af konfliktfyldte situationer uden, at vi behøver at have oplevet dem på egen krop i virkeligheden, hvilket er med til at:

  • styrke grundlaget for erfaringsbaseret læring.
  • gøre det ikke-synlige synligt og gøre det fjerne nært.

Dialogkort til væresteder – et redskab til at forebygge og håndtere voldsomme episoder

Kortene giver medarbejdere og frivillige på væresteder og varmestuer mulighed for at tale om svære situationer, dele erfaringer og styrke det fælles arbejde med tryghed og konflikthåndtering.

Hvad er dialogkort til væresteder?

Dialogkortene – eller dilemmakortene – er udviklet af SUS – Socialt Udviklingscenter som et konkret refleksionsværktøj til at forebygge og håndtere voldsomme episoder.

De kan bruges på personalemøder, teamdage eller i mindre grupper, hvor medarbejdere og frivillige ønsker at:

  • drøfte håndtering af voldsomme episoder
  • dele erfaringer og bekymringer
  • udvikle fælles retningslinjer
  • styrke samarbejdet om forebyggelse og læring

Kortene tager udgangspunkt i realistiske dilemmaer fra hverdagen på væresteder og varmestuer – og inviterer til samtale om både identifikation, forebyggelse, håndtering og læring.

Eksempler på dilemmaer

  1. Et voldsomt skænderi. To gæster kommer op at toppes, og stemningen er ved at løbe løbsk. Hvordan kan medarbejdere og frivillige handle bedst muligt – både i situationen og bagefter?
  2. Ventetid. En gæst bliver skubbet, og stemningen bliver utryg. Hvordan støttes den frivillige, og hvordan hjælpes gæsterne videre?
  3. En misforståelse. En frivillig bliver råbt ad og truet verbalt. Hvordan håndteres verbal vold, så både frivillige og gæster føler sig trygge?
  4. Grænseoverskridende adfærd. En frivillig oplever fysisk grænseoverskridelse fra en gæst. Hvordan kan episoden håndteres og bruges til at forebygge lignende hændelser?
  5. For lidt plads. Trængsel skaber konflikt. Hvordan hjælper man de involverede, og hvordan kan man forebygge nye episoder?
  6. Da bægeret flød over. En frivillig bryder sammen efter længere tids pres. Hvordan kan lederen støtte – her og nu og på længere sigt?
  7. Forskellige holdninger. To frivillige er uenige om håndtering af et slagsmål. Hvordan sikres fælles retningslinjer og læring?
  8. Provokerende adfærd. En frivillig oplever gentagne provokationer fra en gæst. Hvordan kan lederen og medarbejderne gribe ind og forebygge gentagelser?
  9. Hvordan bliver vi bedre? Et værested tager initiativ til en lærende samtale med en gæst om konflikter. Hvordan kan samtalen gøres konstruktiv og tryg?

Sådan kan dialogkortene bruges

  • Brug ét kort ad gangen på møder eller i supervision
  • Læs casen højt, og drøft refleksionsspørgsmålene
  • Sammenfat erfaringer og forslag til handling
  • Følg op med fælles læring på tværs af personale og frivillige

Kortene er udviklet til væresteder, natvarmestuer og sociale caféer, men kan bruges i alle fællesskaber, hvor konflikter og utryghed kan opstå.

Formålet med dialogkortene

Formålet er at styrke det forebyggende arbejde mod vold og konflikter gennem refleksion, læring og fælles ansvar.
Når medarbejdere og frivillige taler åbent om svære situationer, bliver det lettere at skabe et trygt og respektfuldt miljø for alle.

Hent Dialogkort til væresteder

Dialogkort – et redskab til at forebygge og håndtere voldsomme episoder

Skab tryghed og åben dialog ved at bruge Dialog i det voldsforebyggende arbejde.

Dialogkorte er et enkelt og effektivt redskab, der hjælper medarbejdere og ledere på velfærdsområdet med at tale åbent om situationer, hvor hverdagen kan blive præget af frustrationer, konflikter eller voldsomme episoder. Kortene gør det lettere at reflektere sammen, dele erfaringer og finde fælles løsninger, som styrker både trivsel og samarbejde.

Brug dialogkortene i hverdagen

Dialogkortene kan bruges på teammøder, i supervision eller som en del af den daglige refleksion. Spørgsmålene på kortene sætter gang i samtaler som:

  • Hvad skete der i situationen?
  • Hvad gjorde vi godt?
  • Hvad kan vi gøre anderledes næste gang?
  • Ved at bruge kortene jævnligt opbygger personalegruppen en fælles forståelse af udfordringer og handlemuligheder – og styrker evnen til at forebygge uønskede episoder, før de udvikler sig.

En del af systematisk voldsforebyggelse

Dialogkortene understøtter en kultur med åbenhed, læring og fællesskab. Når medarbejdere og ledere taler sammen om det, der kan være svært, bliver det lettere at handle tidligt og forebygge situationer, der ellers kunne udvikle sig til voldsomme episoder.

Få flere metoder

Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.

Brug en trivselsplan forebygge konflikter

Trivselsplanen hjælper medarbejdere med at beskrive udfordrende hverdagsituationer, inddrage borgerens ressourcer og dermed forebygge voldsomme episoder.

Hvad er en trivselsplan?

En trivselsplan er en detaljeret beskrivelse af en hverdagssituation, som er udfordrende for en borger/beboer – og som personalet har svært ved at håndtere. Det kan fx dreje sig om udfordringer i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne eller at borgeren har svært ved at finde rundt, men alligevel gerne vil gå ture væk fra sin bolig.

Trivselsplanen indeholder en beskrivelse af, hvad der virker godt i de udfordrende situationer, og hvordan medarbejderne kan støtte borgeren og inddrage borgerens ressourcer.

Planen beskriver:

  • Hvad der fungerer godt i situationen

  • Hvad der skaber vanskeligheder eller risiko for voldsomme episoder

  • Hvordan medarbejderne kan støtte borgerens ressourcer aktivitets- og relationsmæssigt

En trivselsplan udarbejdes i tre trin

Gennem tre trin går personalet sammen på tværs af faggrupper og laver en plan for, hvordan de kan tackle en udfordrende situation mest hensigtsmæssigt.

  1. Brainstorm og kortlægning

    Først laver personalet en brainstorm og et mindmap, som giver overblik over alle de situationer, der er udfordrende for borgeren – og vælger en af situationerne ud.

  2. Involvering af borgere og pårørende

    Efterfølgende inddrages borgeren og de pårørende i det videre arbejde med at forstå borgeren, borgerens reaktioner og få baggrundsfortællinger fx fra borgerens livshistorie, som kan bidrage til at finde løsninger på den udfordrende situation.

  3. Udfyld skemaet

    Til sidst udfylder personalet trivselsplanen (se eksempel længere nede), hvor den udfordrende situation beskrives før, under og efter den finder sted. Skriv gerne kort og konkret, så alle kolleger forholdsvist nemt kan overskue trivselsplanen.

Trivselsplaner understøtter selvbestemmelse og inddragelse

En trivselsplan er med til at forebygge konfliktsituationer og voldsomme reaktioner fra borgerne, fordi planen støtter medarbejderne i at inddrage borgerens perspektiv og finde løsninger ud fra borgerens præmisser. Trivselsplanen er med til at understøtte borgerens ret til selvbestemmelse.

Eksempel på trivselsplan

Dato: Borgerens navn: Udarbejdet af:

Hvilken situation handler trivselsplanen om?

FØR
1. Beskriv, hvad der skal ske FØR situationen
Hvilke ressourcer har borgeren?
Hvordan skal medarbejderne støtte borgeren i situationen?
Hvordan skal medarbejder og borger kommunikere i situationen?

UNDER
2. Beskriv, hvad der skal ske UNDER situationen
Hvilke ressourcer har borgeren?
Hvordan skal medarbejderne støtte borgeren i situationen?
Hvordan skal medarbejder og borger kommunikere i situationen?

EFTER
3. Beskriv, hvad der skal ske EFTER situationen
Hvilke ressourcer har borgeren?
Hvordan skal medarbejderne støtte borgeren i situationen?
Hvordan skal medarbejder og borger kommunikere i situationen?

Kommunikation med borgere med begrænset sprog

Når borgere har udfordringer med at kommunikere, er det vigtigt at bruge metoder og redskaber, der understøtter dialog og gør det muligt at udtrykke sig på egne præmisser.

Hvilke redskaber findes til kommunikation med borgere med begrænset sprog?

Når borgere har vanskeligt ved at kommunikere, fx på grund af kognitive funktionsnedsættelser eller manglende verbalt sprog, er der brug for metoder og redskaber, der støtter kommunikation og dialog. Det kan fx være:

Metoderne har det til fælles, at de giver alternative virkemidler til at hjælpe borgeren med at udtrykke ønsker, behov, følelser eller historie og interesser. Metoderne bruger fx tegn og billeder til at gøre begreber, som kan være svære at forstå og udtrykke sig om, mere konkrete.

Metoderne og redskaberne giver borgeren og dig som medarbejder fælles begreber, som I begge kan forstå og bruge. Det gør, at du kan støtte borgeren i at kommunikere om sine behov og følelser. Og dermed mindske den oplevelse af frustration og magtesløshed, der nemt kan opstå, når man har svært ved at udtrykke sig verbalt.

Hvem er målgruppen?

Redskaberne kan bruges til borgere med begrænset ekspressivt verbalt sprog. Og til borgere med autismespektrumforstyrrelser, der kan have vanskeligt ved at aflæse og udtrykke følelser.

Læs mere om metoden

Få flere metoder

Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.

Recovery og rehabilitering

Recovery handler om ’at komme sig’ helt eller delvist efter psykiske lidelser og opnå et meningsfuldt og tilfredsstillende liv – med egne ønsker og drømme i fokus.

Hvad er Recovery- og rehabiliteringsorienteret arbejde?

Når du arbejder recoveryorienteret, skal du støtte op om borgerens proces med at komme sig. Borgerens ønsker, håb og drømme er i fokus, og som medarbejder skal du lytte til borgerens meninger om, hvad trivsel er for ham eller hende.

Recovery lægger op til et ligeværdigt samarbejde, hvor borgernes egne vurderinger og planer vægter højere end personalets ideer om, hvad der vil være bedst. Recoveryprocessen kan derfor være meget forskellig fra person til person.

En række elementer går ofte igen, når mennesker beskriver, hvad der hjalp dem til at komme sig:

  • at opleve fællesskab og gensidige relationer med andre
  • selv at opleve og at blive mødt med troen på, at man kan komme sig (håb)
  • at udvikle en positiv identitet, som gør det muligt at vokse ud over sygdommens begrænsninger
  • at (gen)opbygge en oplevelse af mening og retning i livet
  • at opbygge empowerment og handlekraft.

Medarbejdere kan støtte en borgers recoveryproces ved at bruge metoder, der inddrager borgeren, ved at støtte borgeren i at bevare håbet for fremtiden, og derved skabe en positiv identitet, meningsfuld hverdag og bevare eller opbygge et netværk i og udenfor tilbuddet.

Rehabilitering er en tilgang i arbejdet, som kan bruges til at understøtte menneskers recoveryproces. Det er et målrettet og tidsbestemt samarbejde mellem en borger og en eller flere professionelle.

Man tager udgangspunkt i hele borgerens livssituation, tager fælles beslutninger om, hvad der skal til for at understøtte borgerens mål, og der er fokus på borgerens muligheder for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. De professionelle i rehabiliteringsarbejdet tager ansvar for at koordinere og yde en sammenhængende indsats.

Hvem er målgruppen?

Borgere med psykiske lidelser.

Læs mere om metoden

Du kan læse mere om recovery-orienteret rehabilitering på Social- og Boligstyrelsens vidensportal.

Få flere metoder

Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.

Åben Dialog

Udgangspunktet for Åben Dialog er en forståelse af, at forandringer skal findes i den sociale sammenhæng, fremfor hos det enkelte menneske.

Hvad er Åben Dialog?

Tilgangen har til hensigt at inddrage borgerens private og professionelle netværk og bruge deres ressourcer i støtten til borgeren. Det centrale er derfor netværksmødet mellem borgeren og netværket.

Det handler om at finde nye muligheder for borgeren ved at inddrage både borgerens, netværkets og den professionelles perspektiver i samtaler om borgerens muligheder. Den professionelles rolle er ikke at finde løsninger, men at give et fagligt perspektiv, som kan supplere borgerens eget og resten af netværkets perspektiver.

Tilgangen er baseret på syv principper: hurtig hjælp; inddragelse af netværk; kontinuitet; fleksibilitet; relevante fagprofessionelle; tolerance for usikkerhed; fremme dialog.

Hvem er målgruppen?

Åben Dialog kan anvendes til en bred gruppe af borgere med behov for støtte.

Metoden tilpasses den enkelte borger og målgruppe, så der vil være forskel i tilgangen, alt efter om målgruppen er voksne eller unge eller borgere med svære eller mildere grader af belastning.

Læs mere om metoden

Du kan læse mere om Åben Dialog på Social- og boligstyrelsens vidensportal

Få flere metoder

Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.

Afstemt Pædagogik

Metoden er inspireret af Low Arousal og bygger på en tænkning om, at man som fagperson skal have fokus på borgerens ressourcer frem for begrænsninger og udfordringer.

Hvad er Afstemt Pædagogik?

Formålet er at forebygge konflikter ved at sænke borgerens affekt- og stressniveau. Metoden handler om at identificere tegn på udfordrende adfærd og have en plan for, hvad man skal gøre under en kritisk situation og bagefter.

Metoden beskriver en række konkrete tiltag. Blandt andet skal man udarbejde en stressprofil i samarbejde med borgeren og sammen finde frem til, hvordan borgeren kan mestre svære situationer og gøre omgivelserne mere forudsigelige og meningsfulde.

Metoden beskriver desuden en række afstemte pædagogiske strategier før, under og efter en kritisk situation. Det handler blandt andet om rutiner, om hvordan man stiller krav, kommunikerer og etablerer en god relation til borgeren. Disse strategier indgår i en vidensbank og giver dermed medarbejderne mulighed for at have en fælles tilgang til borgeren.

Hvem er målgruppen?

I Danmark er Afstemt Pædagogik blandt andet afprøvet i særforanstaltninger, fx på botilbud. En særforanstaltning er en indsats, der har en personalenormering på 1:1 hele døgnet.

Læs mere om metoden

Social- og Boligstyrelsen har udviklet og afprøvet metoden Afstemt Pædagogik i forhold til at forebygge eller reducere udfordrende adfærd for mennesker i særforanstaltninger. Læs om det på styrelsens hjemmeside.

Få flere metoder

Du kan finde mange flere metoder og redskaber til at forebygge voldsomme episoder i mødet mellem fagprofessionelle og borgere her på sitet i vores metodebank.