Tema 7: Eksisterende redskaber og lokale løsninger

Redskaber kan hjælpe med at skabe en systematisk praksis i arbejdet med det voldsomme. Det er vigtigt at overveje, hvad der er brug for redskaber til, og hvordan redskaberne understøtter praksis i tilbuddet.

Der er mange forskellige redskaber man kan tage i brug i arbejdet med det voldsomme. Det kan fx være planer i forhold til hver enkelt borgers situation, redskaber til risikovurdering og skemaer til at registrere voldsomme episoder.

Redskaberne

På nogle arbejdspladser er det besluttet centralt, hvilke redskaber man skal bruge. Her er det vigtige spørgsmål for ledelsen, hvordan man lokalt skal arbejde med at tilpasse og/eller implementere redskaberne. Temaet her retter sig primært mod ledere på arbejdspladser, hvor man selv har mulighed for at beslutte, om og hvornår man vil bruge redskaber, og hvilke redskaber man vil benytte.

Som leder kan man starte med at orientere sig i de forskellige retningslinjer, som er udarbejdet på nationalt niveau; Arbejdstilsynets vejledning om vold, Socialstyrelsens nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse og Sundhedsstyrelsens anbefalinger og inspiration til ældreplejen om forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd.

Det kan være vigtigt at overveje, hvad der er brug for redskaber til, og hvornår det er mere nyttigt med noget andet – nogle gange har man måske mere gavn af en rygsæk med erfaringer og håb end en værktøjskasse.

Redskaber – hjælp eller begrænsning

Der findes mange forskellige redskaber, som baserer sig på forskellige forståelser og logikker, og som er udviklet i forskellige sammenhænge. Redskaber er med til at strukturere og forme vores praksis, og det er derfor vigtigt, at redskabet understøtter den praksis, man ønsker i organisationen. Redskaber er ikke neutrale. De ord, der benyttes, og måden hvorpå et redskab i øvrigt inviterer os til at se på mennesker og situationer, har stor betydning. Så hvordan finder man som leder ud af, hvad der giver mest mening at gøre i organisationen?

Alle redskaber ensretter. Det kan være en hjælp, at man ikke i hver eneste situation skal ’opfinde’ en måde at gøre tingene på, og det er også med til at sikre, at arbejdet foregår på en måde, som man har besluttet i organisationen, frem for at beslutningen er overladt til hver enkelt medarbejder.

Omvendt kan den begrænsning, som brugen af redskaber fører til, være en hæmsko for, at praksis kan udfolde sig meningsfuldt i situationen. Hvis man fx skal udarbejde en tryghedsplan i et bestemt skema indenfor to uger efter et menneske er flyttet ind på et botilbud, kan det være en hæmsko i forhold til at finde den måde at arbejde med tryghed på, som netop kunne være hensigtsmæssig med dette menneske.

Eksisterende eller egne redskaber

Det kan synes nemmest og også betryggende at vælge et eksisterende redskab, som er velafprøvet andre steder. Det kan måske også skabe mere legitimitet både indadtil og udadtil at benytte sig af kendte og måske endda evidensbaserede redskaber. På den anden side kan det være svært og måske endda uhensigtsmæssigt at benytte redskaber, der er udviklet i en anden kontekst, da de ikke nødvendigvis går hånd i hånd med den praksis, man har eller ønsker.

Når man selv udvikler redskaber, giver det mulighed for at skabe noget, der faktisk passer til organisationen og til det, man gerne vil. Samtidig giver det ofte mere ’ejerskab’ til redskaberne. Dog kan det være vanskeligt at udarbejde redskaber, der både er til at finde ud af at bruge, kan rumme kompleksiteten og imødekomme de forskellige behov: borgernes, medarbejdernes, organisationens, ledelsens og omverdenens.

Det er ikke alle redskaber, man har lov til at tilpasse. Hvis man vil bruge et evidensbaseret redskab, skal man bruge det på den måde, som det er beskrevet. Man må gerne lade sig inspirere af et evidensbaseret redskab og tilpasse det til den lokale kontekst. Så skal man bare kalde redskabet noget andet og være opmærksom på, at man ikke længere kan tale om, at der er den samme evidens for det man gør.

Invitation til overvejelser – redskaber

Hvis man ser på de eksisterende redskaber, kan man overveje nogle af disse spørgsmål:

Hvordan vil brugen af redskabet passe ind i vores praksis – helt konkret hvordan, hvor, hvornår skal medarbejderne bruge redskabet?
Passer sprogbrugen i redskabet og ’måden’, hvorpå man inviteres til at se på borgeren, medarbejderne og situationerne til vores faglige tilgang og det, vi gerne vil?
Er der tid og ressourcer til det og står ressourceforbruget mål med det, vi får ud af det?
Har medarbejderne kompetencerne, der skal til for at bruge redskabet?
Hvordan passer redskabet ind i vores øvrige arbejde med dokumentation? Kommer vi til at ’dobbeltdokumentere’ eller stå med nogle data, som ikke spiller godt sammen med den måde, vi ellers arbejder med dokumentation på?

Svarene kan bruges til at vurdere, om redskabet er velegnet i organisationen, som afsæt til at tilpasse et redskab, så det kommer til at passe bedre til den lokale kontekst, eller som afsæt til at udvikle sit eget redskab.

Hent dette tema som pdf.
Hent hele materialet som pdf.
Hvis I vil arbejde mere med temaet, er her et forslag til en workshop.