Tema 4: Når voldsomme episoder er en del af hverdagen

Nogle tilbud retter sig mod mennesker, der er i en livssituation, hvor voldsomme reaktioner er svære at forebygge og derfor er en del af hverdagen. Som leder kalder det på nogle særlige overvejelser.

Når det voldsomme er en del af hverdagen, er det vigtigt stadig at have fokus på, hvordan man kan arbejde på måder, der mindsker den afmagt, angst, frustration, desperation etc., der ofte udløser de voldsomme reaktioner. Men at have en idé om, at vi kan få det til helt at gå væk er ikke hensigtsmæssigt, og det skaber nogle dilemmaer.

Det kan opleves som uforsvarligt, hvis man ikke taler om trusler og vold som noget, der er uacceptabelt, og som man ikke vil tolerere. Det synes forkert, at man ikke kan gå på arbejde, uden at risikere at blive udsat for den slags. Samtidig kan det føles meningsløst at tale om det på den måde, hvis man arbejder i et miljø, hvor trusler og vold forekommer, og hvor det ikke er realistisk, at man kan få det til at forsvinde. Ord som ’uacceptabelt’ og ’nul-tolerance’ kan blive tomme eller skabe forventninger, som ikke kan imødekommes, hvilket kan føre til frustration og afmagt.

Vold som udtryksform

På mange måder kan det være konstruktivt at se på det voldsomme som noget meningsfuldt. Vold kan være en udtryksform, fordi man måske ikke har andet sprog. Vold kan være en måde at forsvare sig på, hvis man oplever sig truet og ikke kan se andre muligheder. Vold kan være den eneste måde, man oplever, at man kan bevare sin værdighed på.

At forstå det voldsomme som meningsfuldt kan være til stor hjælp, både i samarbejdet med det menneske, der reagerer voldsomt, og for en selv. Hvis man fx bliver truet eller slået, kan det påvirke en meget forskelligt, afhængigt af, hvilken forståelse man har af handlingen. Truer og slår denne person for at skade mig, eller er der andre grunde bag, som ikke har ret meget med mig at gøre?

Denne forståelse kan samtidig føre til en form for accept af volden, som kan føles forkert. Og man kan blive i tvivl om, hvorvidt man risikerer at være med til at vedligeholde de voldsomme reaktionsmønstre, hvis man ikke fordømmer dem.

Opfølgning efter en voldsom episode

Når voldsomme episoder er en del er hverdagen, kan man komme til kort med nogle af de måder og metoder, som ellers er hjælpsomme i arbejdet med det voldsomme. Især i forhold til at følge op efter voldsomme episoder. Ofte bygger redskaber til opfølgning på, at det giver mening at lære af hver enkelt episode, og at man kan komme igennem en proces med fx defusing, debriefing og efterfølgende refleksion og læring, før den næste episode dukker op.

Invitation til overvejelser – opfølgning efter en voldsom episode

Det kan være værd at overveje, om man har et system til opfølgning, der passer til niveauet af voldsomme episoder i organisationen.

Hvordan kan vi arbejde med refleksion og læring på baggrund af voldsomme episoder, hvis de optræder så ofte, så der ikke er mulighed for at arbejde med alle episoder hver for sig?
Er der brug for et særligt system, som tager højde for, at det er en kontinuerlig opgave både at følge op på, om alle er ok, og at skabe løbende muligheder for at bearbejde de følelser og tanker, der kan opstå efter voldsomme episoder?
Er der fx brug for at prioritere tid til daglig refleksion og at sætte dette i system.

Belastningspsykologi

I miljøer, hvor de voldsomme episoder er hverdag, kan det være vigtigt at overveje, hvordan bearbejdning af voldsomme episoder kan foregå mere løbende. Der kan være brug for en mere specialiseret viden om det at arbejde i et miljø, der er krævende på denne måde på daglig basis. Her kan der være hjælp at hente i belastningspsykologien, bl.a. i forhold til, hvordan man håndterer risiko og belastning, finder meningsfuldhed i praksis og som leder sikrer medarbejdernes og sin egen trivsel.

Måden man taler om risiko, belastning og psykisk krævende arbejde har betydning. Fokus kan ikke blot være på at fjerne risiko og belastning, da dette netop er en del af jobbet. I stedet må man forholde sig til, hvordan risiko og belastninger kan håndteres og behandles på måder, der gør det muligt at holde til arbejdet. I stedet for at komme til at stå med en oplevelse af, at vi er uformående, fordi vi ikke kan få det voldsomme til at gå væk, så kan vi forsøge at få succes med at arbejde med og i det voldsomme på en bæredygtig måde.

Belastningspsykologi

Som leder i en organisation, hvor det voldsomme er en del af dagligdagen, kan der være hjælp at hente i belastningspsykologien og forståelsen af højrisikojob. Et højrisikojob kan defineres som arbejde, hvor medarbejderen regelmæssigt konfronteres med ulykker, traumer, trusler, overgreb, død mv., og hvor arbejdet stiller krav om indlevelse og evne til at håndtere det smertefulde.

Meningsfuldhed i praksis

Medarbejdere med psykisk krævende arbejde er i mindre risiko for at udvikle mentale arbejdsskader, hvis de finder deres arbejde meningsfuldt og oplever at lykkes med det. Som leder er det vigtigt at være opmærksom på, om de forståelser og fortællinger organisationen har om meningsfuldhed og succes, gør det muligt for medarbejderne at opleve, at de lykkes med noget, der er vigtigt.

Når man arbejder med mennesker, hvis liv er præget af meget ulykke, smerte, afmagt, håbløshed og voldsomhed – er målet og succeskriteriet så at få alt dette til at forsvinde og få glade, velfungerende, selvhjulpne mennesker ud af det? Og hvad er i så fald chancen for at opleve, at man lykkes med sit arbejde? Eller kan man have nogle mere nuancerede fortællinger om, hvad opgaven er, og fx have mere fokus på, om det lykkes at bidrage til forandringsprocesser, om man medvirker til at skabe muligheder, om man skaber små gode oplevelser i et ellers meget svært liv. En fare ved dette kan selvfølgelig være, at man resignerer og dermed kan være med til at slukke – eller undlade at være med til at tænde – håbet om et godt liv. Så heller ikke her er det enkelt.

Lederens egen trivsel

Hvis man som leder både har ansvar for medarbejderne, ansvar for borgerne og også selv arbejder med og i de voldsomme situationer, kan det mentale pres være meget stort. Lederens trivsel har stor betydning for medarbejdernes trivsel. Det er derfor vigtigt, at man som leder også tager det alvorligt at få set på, hvad der skal til, for at man selv kan være i arbejdet på en måde, der er bæredygtig.

Der er megen inspiration at hente i belastningspsykologien. Både i forhold til at forstå påvirkningerne og reaktionerne og i forhold til at tilrettelægge arbejdet, udarbejde personalepolitikker og procedurer, tilrettelægge kompetenceudvikling, supervision og kollegial støtte.

Hent dette tema som pdf.
Hent hele materialet som pdf.
Hvis I vil arbejde mere med temaet, er her et forslag til workshop.