.
Tema 2: Sprog: ”Borgeren er farlig” eller ”farlige situationer kan opstå”
Vores sprog er med til at forme vores virkelighed, forståelser og handlemuligheder. Derfor er det vigtigt, at man som leder forholder sig til, hvordan man selv vil bruge sproget, til sprogbrugen i organisationen, og hvordan sproget kan være et vigtigt element i den faglige ledelse.
Det har stor betydning, hvilke ord vi bruger, og hvordan vi taler om tingene. Hvis vi forstår og taler om mennesker som farlige, har det konsekvenser for, hvordan vi møder dem. Og hvis vi forstår og taler om, at ledelsens opgave er at sikre, at medarbejderne ikke bliver udsat for trusler og vold, så får det nogle bestemte konsekvenser for vores praksis. Det gør det også, hvis vi i stedet taler om voldsomme episoder og om, at ledelsesopgaven handler om at balancere mange forskellige hensyn.
Sprogbrug har altid konsekvenser. Ærindet her er ikke at anvise én bestemt og rigtig måde at tale om tingene på, men at invitere til at reflektere over og tage stilling til sprogbrugen dér, hvor man er. Vi må overveje, hvad det gør ved os og vores praksis, når vi taler om tingene på den måde vi gør – og hvad det gør ved borgerne. Der vil altid være fordele og ulemper ved forskellige måder at forstå og tale om tingene på.
Det kan være værd at reflektere over og forholde sig til brugen af nogle af de mange ord, vi bruger om ’det voldsomme’. Ord som: vold, voldsomme episoder, risiko, risikovurdering, tryghed, farlig, udadreagerende, forebyggelse, trussel, truende, overfaldsalarm, mestring, chikane, håndtering, konflikt, krise, overgreb, uforudsigelig.
Hvis vi gerne vil ændre sprogbrugen
Kigger vi på sprogbrugen og ordene, får vi måske øje på, at nogle af de måder vi taler på, har negative konsekvenser for vores praksis. Et eksempel kan være det at kategorisere et andet menneske som udadreagerende eller som en ’tung’ borger.
Men hvordan ændrer man sprogbrug i en organisation? Som leder kan man præsentere sine overvejelser, drøfte det og fx ændre sprogbrug i organisationens retningsgivende dokumenter (vejledninger, procedurer, handleplaner, dokumenter, der beskriver mission, vision, strategi, værdier etc.). Man kan også gøre sig umage med selv at ændre sprogbrug.
Det kan være lidt af en balancegang at invitere til en anderledes sprogbrug uden at gøre medarbejderne ’forkerte’ og lukke munden på dem. Kunsten er at gøre opmærksom på sprogbrugen, uden at den anden føler sig irettesat, og i stedet forsøge at invitere til refleksion om sprogbrugen. Man kan evt. bruge humor eller tage udgangspunkt i ens egne udfordringer med at ændre sprogbrug. Det vil være uheldigt, hvis man bliver oplevet som ’sprog-politi’ eller vogter af politisk korrekthed. Den asymmetriske relation mellem leder og medarbejder kan gøre det ekstra sårbart at skulle forholde sig til medarbejdernes sprogbrug.
Invitation til overvejelser – sprog og sprogbrug
Overvej selv, i ledergruppen og med medarbejdere og borgere:
- Hvilken sprogbrug har vi hos os? Hvor ens og forskellig er den? Hvor bevidst er den? Har vi reflekteret over og taget stilling til den?
- Hvordan er sprogbrugen i vores retningsgivende dokumenter og i vores dokumentation?
- Hvad betyder sprogbrugen for, hvordan medarbejderne ser på borgerne og omvendt? Hvad siger den om, hvordan vi ser vores samspil, og hvordan vi ser på det voldsomme?
- Taler vi om, hvordan borgeren er, og hvad borgeren gjorde? Eller taler vi om, hvad der skete i situationen? Taler vi om, hvad borgeren reagerede på, og hvilke bevæggrunde borgeren havde?
- Taler vi om vores egen part i en voldsom situation og husker vi på, at vi også er repræsentanter for et system, som borgeren måske har dårlige erfaringer med og reagerer på?
Hvad gør fagsproget?
At bruge fagsprog har mange formål og mange konsekvenser, og der kan være både fordele og ulemper forbundet med brugen af det.
Fagsprog kan skabe præcision (men gør det måske sjældnere end vi tror). Det kan være effektivt, det kan signalere ekspertise, og det kan (nogle gange) gøre det lettere at kommunikere på skrift og på tværs af organisationer og sektorer.
Fagsprog kan også gøre den, vi taler om, til et objekt. Og det kan lukke mennesker ude, hvis de ikke mestrer fagsproget eller ikke ønsker at tale om sig selv eller blive talt om på den måde. Det kan være svært at have en ligeværdig dialog, hvis man ikke taler samme sprog, og hvis den professionelles sprog signalerer, at det er den professionelle, der er eksperten.
Så det kan være vigtigt, at tage stilling til, hvor man som organisation vil placere sig. Generelt vil det være en fordel at have samme sprog i skrift og tale – så der er en sammenhæng mellem de retningsgivende dokumenter og den praksis, man ønsker i organisationen. De fleste steder er man også nødt til at forholde sig til de krav der stilles til sprogbrugen udefra og oppefra. Kravene kan være eksplicitte eller mere implicitte; og i nogle tilfælde betyde, at man fx ikke bliver set som kompetent, hvis man ikke bruger fagsprog.
Invitation til overvejelse - fagsprog
Overvej selv, i ledergruppen og med medarbejdere og borgere:
- Hvornår bruger vi fagsprog?
- Bruges der et andet sprog, når medarbejderne taler med hinanden, end når de taler med borgerne? Og hvilke følger har det mon?
- Hvad gør det ved os, borgerne og vores relationer, hvis vi bruger ord som ’udadreagerende’, ’habituel’, ’seksualiserende adfærd’, ’mestring’, ’psykotisk’, ’realitetskorrigere’ etc.? Hvad vil vi gerne opnå ved at bruge netop disse ord i stedet for at bruge et ’almindeligt’ sprog? Hvordan opleves det at blive talt og skrevet om med disse ord?
- Hvad vil konsekvensen være, hvis vi bruger ’almindeligt’ sprog frem for fagsprog?
Læs mere
Tænk på sproget! En guide til, hvordan vi taler og skriver om psykiske problemer i medier, kunst og kultur. Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, 2020.
Hent dette tema som pdf.
Hent hele materialet som pdf.
Hvis I vil arbejde mere med temaet, er her et forslag til en workshop.
Sidst opdateret: 31. august 2023