“Vi møder borgerne som unikke mennesker. Ikke opgaver.”

Medarbejderne på Hundested Plejecenter arbejder med at skabe gode levemiljøer for beboerne, evidensbaseret hvis muligt. Flere indsatser har trukket overskrifter i danske medier. Gode levemiljøer er et must, hvis man skal skabe et godt arbejdsmiljø ­– også på plejecentret.

Af Nana Toft, Foto: Bax Lindhardt

“Hej Bente. Er du klar til at nyde det gode vejr?”

Det er en onsdag i september, klokken har netop passeret 10.30, og ude foran hoveddøren ved Hundested Plejecenter i Lynæs, blander små børnestemmer sig med mere modne stemmer. Det var egentlig ikke planen, at en håndfuld lokale børnehavebørn skulle med rundt på plejehjemmets sædvanlige onsdags-gåtur, men det er ret typisk for det arbejdsmiljø, der er på plejehjemmet: Idéer opstår hele tiden blandt personalet, og får man en idé, så går man efter den. Og leder Mette Sofie Haulrich behøver ikke nødvendigvis blive orienteret, forklarer hun.

“Jeg tilskynder folk til at prøve ting af. Jeg opfordrer og nurser om gode idéer, der også gerne er nye og anderledes, som giver værdi for beboerne. Tit er der tiltag, jeg pludselig hører om. Som den koncert, jeg kan forstå bliver afholdt i eftermiddag. Det vidste jeg heller ikke for fem minutter siden. Men det fortæller mig, at dét jeg, og i øvrigt resten af ledergruppen, tilskynder til, lander et trygt og tillidsfuldt sted hos medarbejderne. Det virker simpelthen. For der sker vitterligt hele tiden noget,” siger Mette Sofie Haulrich.

“De skal gerne have en på opleveren.”

Fisketure, beboere der er med til matematik i en 9.klasse og en ambition om et dyrehold af høns og grise. Udendørs vægmalerier, spisestel der stimulerer appetitten og en filosofiklub. Og så må vi ikke glemme: Medarbejdere i nattøj.

På Hundested Plejecenter i Lynæs, smukt placeret i vandkanten lige ned til Isefjord, skorter det ikke på aktiviteter for og med beboerne. De skal meget gerne have en på opleveren. Af en sådan art der allerhelst giver næring til både krop og sjæl. Hjerne og hjerte.

For så øger det beboernes livskvalitet. Og det er i bund og grund dét, der er hele ambitionen, når man arbejder i omsorgsfaget. I hvert fald hvis du spørger leder af Hundested Plejecenter Mette Sofie Haulrich.

“Det lyder som en kliché, men alle jeg kender, der arbejder i det her fag, ønsker jo i bund og grund at gøre det godt. Når vi går på arbejde her, er det fordi, beboerne skal have et godt liv. For når de har det godt, så er vi glade. Og omvendt; når vi er glade og oplever, vi har et godt arbejdsmiljø som ansatte, så forplanter glæden sig i beboerne,” siger Mette Sofie Haulrich.

Hånd i hånd

“Vil du med på tur i labyrinten?”

Mette Sofie Haulrich lægger hånden på Axels skulder, der vender hovedet i et smil.

“Jo, det kan vi da godt,” siger han, rejser sig fra sin stol og tager Mette Sofie Haulrich i hånden.

Børn, beboere, pædagoger og plejehjemspersonale er endt i plejehjemmets partytelt, som de kalder det for at få en bid mad sammen. De sidste tyve minutter er gået med at gå, trille og blive kørt rundt på plejehjemmets nye “oplevelsesrute”, som de kalder den. En rute der starter ved tre spritnye vægmalerier, malet af den lokale kunstner Ulrik Schiødt, af henholdsvis mark, fjord og skov, og som fortsætter forbi kigget til Isefjorden, hen til det område, hvor der forhåbentlig om nogle måneder går både høns og tamme Kunekune-grise rundt, forbi det nye partytelt for til sidst at ende foran huset i en labyrint med hundredevis af forskellige blomster.

“Skal vi se, om vi kan finde en blomst med virkelig mange frø indeni sig? Så kan vi hælde dem ud? Så er der også blomster til næste år?,” lyder det fra Mette Sofie Haulrich. “Kom. Så kaster vi samtidig. 1-2-3,” lyder det i kor. Luften fyldes af frø, der hvirvler til alle sider. De griner.

Hvilket råd ville man give sig selv som 18-årig?

Axel kigger nysgerrigt og lytter, når Mette Sofie Haulrich fortæller, at blomsterlabyrinten indeholder over 30 forskellige blomsterarter, der er særligt udvalgt i forhold til at tiltrække danske sommerfuglearter.

“Børnene leger fangeleg herinde om sommeren, og spiser madpakker,” forklarer hun, og går videre med Aksel, hånd i hånd, mod labyrintens tropehus, der om sommeren huser, hvad der med al sandsynlighed er et særsyn for et plejehjem, nemlig beboernes egen filosofiklub.

“Plejehjemssnak kan være utroligt ikke-udfordrende. Sat på spidsen er det jo ofte sådan noget med “Hvad har du fået at spise i dag” eller “Hvad er klokken?” eller “Uh, der er lidt koldt i dag, hva´?” Lad os nu for Guds skyld tale om nogle vigtige ting,” pointerer hun og vender sig mod Axel. “Du er jo med i klubben, Axel. Vi taler jo både om venskaber og kærlighed og hvilket råd man ville give sig selv som 18-årig og sådan noget, ik?” Axel nikker.

“Det er beboernes eget rum, men hvor medarbejderne faktisk har været med de sidste par gange. For at lytte med til beboernes historier, og tage dem med sig ind i andre rammer. For at bibeholde værdien af at starte betydningsfulde, eksistentielle samtaler. For eksempel ved måltider eller på gåture. Som for eksempel den, Axel og jeg har lige nu,” forklarer Mette Sofie Haulrich.

Idéerne hviler på evidens

Filosofiklubben kører på andet år, hvor hovedprincippet er, at en gruppe beboere mødes hver tredje uge for at diskutere alt fra hvad der sker efter døden til, hvad venskaber betyder for livskvaliteten.

“Vores udgangspunkt er at kognitiv træning, hvor beboerne, og medarbejderne, reflekterer over eksistentielle emner, er mindst lige så vigtig som fysisk træning. Hvilket al forskning også peger på,” forklarer Mette Sofie Haulrich, der desuden fortæller, at Finn Thorbjørn Hansen, professor i praktisk filosofi ved Aalborg Universitet har hørt om os via netværk og har kontaktet plejehjemmet. Han er nysgerrig på os, da han ikke er stødt på andre plejehjem, der på den måde har en filosofiklub, og han har udvist interesse i at forske i, hvis vi kunne få fondsmidlerne, om beboerne, ved at være en del af filosofiklubben, rent faktisk får hævet deres reflektoriske niveau over tid.

“Filosofiklubben er dermed både en idé, der læner sig op ad videnskaben, der peger på væsentligheden af kognitiv træning og meningsfulde relationer i hverdagen, men klubben bliver måske også genstand for ny forskning. Vi får se. Men det er faktisk væsentligt for os; at de idéer, vi har, at de initiativer vi handler på, at store dele af dem også hviler på evidens,” understreger Mette Sofie Haulrich.

Fokus på det unikke menneske

Hun fortæller, at plejehjemmets teoretiske, men også menneskelige, udgangspunkt er, at ethvert menneske er unikt og ressourcefyldt, og at den filosofi og det psykologiske udgangspunkt gennemsyrer alt arbejde på plejehjemmet. Og at filosofiklubben her indgår som et led i netop det menneskesyn.

“Vores vision går ud på at leve fuldt og helt, herunder at motionere, få vind i håret og ikke mindst skabe mulighed for gode, dybe snakke. Bare den lille tur jeg går med Aksel, er jo en hverdagsaktivitet af stor betydning. Han får frisk luft og gode endorfiner i kroppen, men der dukkede også gode minder op, og jeg holdt hans hånd hele tiden, og dermed er der skabt en god og kærlig relation mellem os. Jeg håber og tror, at han kan mærke, at han er en del af verden, og at han er betydningsfuld,” siger Mette Sofie Haulrich.

Plejehjemmets fokus på det enkelte menneskes ressourcer, også når det enkelte menneske har demens, er i det hele taget centralt for den tilgang personalet har til beboerne på Hundested Plejecenter. Mette Sofie Haulrich fremhæver den amerikanske geriatriker (læge med medicinsk speciale i sygdomme hos ældre, red.) Allan Power, som hun karakteriserer som en art ‘guru’ indenfor arbejdet med mennesker med demens.

“Helt grundlæggende handler det jo om at se mennesket foran dig, uagtet om det menneske måtte være kognitivt svækket, som et menneske med ressourcer. Han er også en af årsagerne til, at vores døgnrytmeplaner er skrevet i jeg-form. For så møder samtlige medarbejdere, også de nye og vikarerne, et unikt menneske, når de besøger den enkelte beboer og ikke bare “en opgave,” forklarer Mette Sofie Haulrich.

“Så kan man da mærke, at man lever”

På samme måde forsøger personalet at inddrage hver enkelt beboer, lytte til ønsker og behov og forsøge at skabe oplevelser, der sætter drømme og personlighed i centrum. Som Erik der snart skal besøge en lokal 9. klasse, fordi han ytrede ønske om at se, hvordan en skoleklasse anno 2022 modtager undervisning i matematik. Eller som Axel, der er tidligere smed, men som elsker vores fiskerture, og som flere gange har flået fangsten efterfølgende. Eller som Boyse, der talte om at besøge den strand i Rørvig, han havde badet ved hver eneste sommer, da han var barn.

“Jeg kan ikke komme op af de klitter, lød det fra Gerda, en af de beboere, der tog med til Boyses strand. “Du kan godt”, hørte jeg mig selv sige. Op ad klitterne klatrede vi. Og ned igen. Dødbesværligt med tre beboere, som til dagligt bruger rollator, og hvad ved jeg. Da vi endelig sad der og kiggede ud over Kattegat i strålende solskin og drak øl og sodavand, og Gerda med et kæmpe smil udbryder: “Så kan man da mærke, at man lever”, var jeg lige ved at tude. Tænk, at det er mit arbejde.”

Som leder vil jeg høre alle 125 medarbejdere

Da Mette Sofie Haulrich startede som leder i januar 2021 var en af hendes allerførste opgaver at gennemføre og implementere en ny vision. De konsulenter der var tilknyttet projektet sagde tidligt i forløbet til hende, at hun var “sindssyg”, fordi hun insisterede på at høre og inddrage samtlige 125 medarbejdere i beslutningsprocessen.

“Er du klar over, hvad du åbner op for,” sagde de til mig. “Det kan du ikke styre.” Jeg svarede, at jeg ikke ønskede at styre det. Jeg vil høre alle, og min stemme har samme gyldighed som alle andre. Og sådan blev det. Jeg argumenterede for min mening på lige fod med alle andre, og blev i øvrigt stemt ned på flere ting. I fire dage var samtlige 125 medarbejdere fælles om samtlige diskussioner, og det tog tid. Men alle blev hørt, og det betyder, at alle har stemplet ind. Flertallet har talt, og nu er der opbakning,” forklarer Mette Sofie Haulrich.

Fredag 16. september 2022 fik Demensafsnittet Fjordhuset på Hundested Plejecenter i Hundested prisen for årets mest demensvenlige personale på årets demenstopmøde i Faaborg. Prisen blev givet på baggrund af deres “nattevagter i pyjamas”, hvor medarbejderne i Fjordhuset skifter til nattøj for at signalere, særligt overfor beboere med demens, at det er tid til at gå i seng.

Sidst opdateret: 19. september 2024

• Del på Facebook
• Del på LinkedIn
• Udskriv