Sikkerhed og faglighed er hinandens forudsætninger

Alle medarbejdere i Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland har været på kursus i Low arousal. Den fælles faglighed skaber tryghed i hverdagen i forhold til at håndtere voldsomme situationer. Og der er langt færre magtanvendelser og arbejdsskader end tidligere.

– Du kan ikke have stor sikkerhed på arbejdspladsen, hvis fagligheden ikke er med. Og omvendt kan du ikke være tryg i at bruge din faglighed, hvis ikke sikkerheden er i orden. Det er blevet meget tydeligt for os.

Ordene kommer fra Tove Nedergaard, områdechef ved Specialområde Børn og Unge i Region Midt.

Områdets 16 døgn- og dagtilbud huser børn og unge med udviklingsforstyrrelser, funktionsnedsættelser og adfærdsmæssige vanskeligheder. Ofte har de flere anbringelser bag sig og flere diagnoser.

– Mange har en udadreagerende adfærd. Tidligere havde vi mange voldsomme magtanvendelser og mange sygemeldinger. Alle medarbejdere ville jo det allerbedste, men vi havde ikke redskaberne, fortæller Tove Nedergaard.

Det har medarbejderne nu. I de seneste to år har alle 500 ansatte i specialområdet fået tre dages uddannelse i Low arousal. Undervisningsforløbet er gennemført af Studio III.

Low arousal som pædagogisk tilgang

Faglig koordinator Janni Larsen fortæller:

– Low arousal er en ikke konfronterende og stressreducerende tilgang, hvor vi hele tiden skal vurdere, hvordan vi bedst kan afstemme krav og struktur i forhold til borgerne. Rammerne skal ikke være rigide; samtidig skal de skal skabe forudsigelighed og tryghed, så vi undgår store konflikter og konfrontationer med problemskabende og udadrettet eller selvskadende adfærd.

Low arousal er en ikke konfronterende og stressreducerende tilgang, hvor vi hele tiden skal vurdere, hvordan vi bedst kan afstemme krav og struktur i forhold til borgerne.

Janni Larsen

– Det er en tilgang, der kræver, at man som fagprofessionel ser på sin egen respons og adfærd og ikke kun forholder sig til barnet eller den unge, som udviser problemskabende adfærd. Med den viden, vi har om borgeren, handler det også om at forebygge. Vi har en vision om, at der slet ikke laves magtanvendelser, og vi vil gå langt og være fagligt kreative for at undgå, at det sker. Vi fokuserer på årsagen bag adfærden fremfor adfærden isoleret set.

Som led i forebyggelsen bliver borgerne screenet, medarbejderne bruger trafiklysmodellen til risikovurdering af det enkelte barn. Når medarbejderne kender den grønne adfærd, som er ’tilpas adfærd’ kan de arbejde med, hvordan barnet eller den unge forbliver i den grønne zone. En væsentlig del af strategien til konflikthåndtering er også at analysere de hændelser, der opstår.

Udviklings- og forskningsprojekt tilknyttet

Et er fælles uddannelse, noget andet at få de nye arbejdsmetoder ind på rygraden i en travl hverdag. I forbindelse med implementeringen af Low arousal sætter specialområdet gang i et udviklings- og praksisforskningsprojekt, der skal være med til at belyse, hvordan medarbejderne når i mål med initiativerne og give ny læring.

Det sker blandt andet ved at registrere og analysere voldsomme episoder og magtanvendelser på nogle af de afdelinger, der har flest konflikter. Der laves før-, midtvejs- og slutmålinger for at se, hvor det rykker, hvor udfordringerne er, og hvilke aktiviteter der er brug for at sætte ind.

Vi skal dælme lære af det!

Og der er fokus på fælles læring:

Janni Larsen: – Vi arbejder med forskellige refleksionsskemaer og læringsrum i forhold til højne den faglige tilgang og arbejdsmiljøet. Refleksionsskemaerne skal bl.a. anvendes på afdelingerne for at få fælles læring på personalemøder ved at gennemgå de hændelser, der har været. Vi har blikket rettet mod at beskrive, analysere og udvikle praksis – for at blive klogere og gøre tingene endnu bedre fremover.

Tove Nedergaard: – Vi kan nok ikke blive så dygtige, at vi altid kan forudse, hvad der sker, og undgå magtanvendelse. Men vi skal ikke lave magtanvendelser på den samme ting to gange. Det skylder vi både de medarbejdere, der har været i den ulykkelige situation, og de unge, det er gået ud over. Vi skal dælme lære af det, så vi ikke står der en gang til! Derfor har vi brugt meget krudt på at udvikle systematiske tilgange til at trække læring ud af det.

Mindre sygefravær og færre arbejdsskader

Det fælles fokus på Low arousal har båret frugt og kan også aflæses i statistikken over sygefravær og arbejdsskader, fortæller Gerda Aakerberg Klausen, arbejdsmiljø- og tilsynskoordinator.

– For to år siden lå sygefraværet på 8 %, i dag er det under 5 %. Og arbejdsmiljøulykkerne er af en anden karakter end tidligere. Vi har ikke haft arbejdsskader som følge af magtanvendelser i halvandet år. Arbejdsskaderne er mere end halveret, og det er er interessant, at det ikke er de mest voldsramte afdelinger, der tegner sig for anmeldelserne. Jeg tror, det handler om, at medarbejderne med Low arousal har en fælles faglighed og tilgang til borgerne, og redskaber at håndtere voldsomme episoder. Det skaber tryghed.

Også når det gælder arbejdsskader trækkes læring ud af det skete. Og ikke kun arbejdsmiljørepræsentanten skal blive klogere, understreger Gerda Aakerberg Klausen.

– For at kunne arbejde forebyggende skal man kunne omsætte den viden, man har om borgeren, som et kollektivt arbejdsfællesskab. Når en medarbejder har været udsat for vold eller trusler, er det en udfordring for hele arbejdspladsen. Hele personalegruppen skal være med til at finde nye veje, og have ejerskab for en fremadrettet løsning.

For at kunne arbejde forebyggende skal man kunne omsætte den viden, man har om borgeren, som et kollektivt arbejdsfællesskab. Når en medarbejder har været udsat for vold eller trusler, er det en udfordring for hele arbejdspladsen. Hele personalegruppen skal være med til at finde nye veje, og have ejerskab for en fremadrettet løsning.

Gerda Aakerberg Klausen

– Når der har været en hændelse med vold, trusler eller chikane, bliver det lagt ud til et team, der ikke har ’aktier’ i hændelsen. De analyserer på det, der er sket, og fremlægger på et personalemøde. Det betyder at alle har ejerskab og tager langt større ansvar. Vi har gjort op med, at ’det med sikkerhed’ er noget, der kommer fra regionen. Det er fælles ansvar.

Mere på tværs

Den løbende læring sker på tværs af de forskellige systemer og skemaer til registrering af vold, trusler og chikane, magtanvendelser og utilsigtede hændelser. Så man fx ikke lærer noget i sikkerhedssystemet, som ikke bliver implementeret i den faglige tilgang.

Gerda Aakerberg Klausen: – Vi er begyndt at kigger mere på tværs – for det er jo det samme, det handler om: Var huset indrettet godt nok? Gik vi til borgeren med den rigtige faglige tilgang? Havde vi den rigtige normering? Havde medarbejderne den rigtige forståelse af og kendskab til borgergruppen?

En positiv spiral, men også en svær spiral, kalder områdeleder Tove Nedergaard den udvikling, der er sat i gang i hele specialområdet.

– Det kræver rigtig meget faglighed. Vi bliver hele tiden opmærksom på nye ting og ting, vi kan forfine, fx er vi i gang med at rulle flere værktøjer ud til at forstå borgernes adfærd og reaktionsmønstre. Men vi er ikke i tvivl om, at vi går den rigtige vej.

Læs mere om Specialområde Børn og Unge

Tekst: Karen Thougård Pedersen

Sidst opdateret: 28. juni 2024