Botilbud
Medarbejdere på De 2 Gårde Børkop

Push-beskeder om borgernes tilstand mindsker konflikter

At møde borgerne, hvor de er, er afgørende for at skabe den ’gode kontakt’, mener man på Udviklingscenteret De 2 Gårde i Børkop. Beskeder med løbende vurderinger af borgernes tilstand hjælper medarbejdere til at undgå at blive udsat for vold.

Socialpædagog Klaus Iversen er netop mødt på arbejde på Udviklingscenteret De 2 Gårde i Børkop, da dagens første push-besked tikker ind på mobilen.

En borger er ’vurderet rød’, og Klaus kan på telefonen hurtigt se, hvorfor. Der er på telefonen også henvisning til, hvordan personalet bedst møder den aktuelle borger, når vedkommende er i affekt.

Det er ikke kun Klaus Iversen, der modtager informationen. Beskeden popper op på alle medarbejderes mobiltelefoner og på de fire elektroniske skærme, der hænger rundt om på afdelingerne.

Hjælper til at holde hovedet koldt

Push-beskederne er et nyt tiltag, som udviklingscenteret benytter sig af til at vurdere, hvilken risiko en beboer udgør. En del af borgerne har domsanbringelser på grund af vold. Det stiller krav til personalet om at reagere hurtigt og hensigtsmæssigt på konfliktfyldt adfærd.

Hvis der samtidig trykkes alarm, aktiveres systemet, så alle kolleger kan se, hvor og hvornår der er slået alarm, så der hurtigt kan komme kolleger til. I vurderingen af borgeren er der en præcis beskrivelse af, hvad personalet skal gøre i den pågældende situation. Ifølge Klaus Iversen gør det ham bedre klædt på til mødet med beboerne.

– At jeg på forhånd ved, hvad jeg kommer ud til, og hvordan jeg skal agere, hjælper mig til at holde hovedet koldt. Her er informationen afgørende for, at jeg ikke straks løber ud på gårdspladsen og risikerer at blive udsat for voldsom adfærd. Fx har vi oplevet en, der har smidt med sten, siger Klaus Iversen.

Beskederne hjælper også beboerne til at blive mødt mere hensigtsmæssigt, fordi de blandt andet ved hjælp af metoden LA2 på forhånd selv har udtrykt overfor personalet, hvordan de har behov for at blive mødt, når de er oppe i det røde felt. Det kan fx være, at personalet skal holde afstand, ikke tale for meget og bare være til rådighed, når beboeren er klar til det.

Vigtige informationer, der alle sammen er med til at gøre mødet mellem borger og personale mere forudsigeligt og konstruktivt, mener Klaus Iversen.

– Før kunne alene uvisheden om, hvad jeg kom ud til, få min krop i alarmberedskab. Det gør en kæmpe forskel, at jeg er forberedt på, hvordan jeg skal møde borgerne, inden jeg går hen til dem. I det nævnte tilfælde ved jeg fx, at der tale om en beboer, der bare skal have lidt tid med sig selv til at afreagere.

Et reelt billede

Tidligere blev borgerne på Fuglekærgård-afdelingerne vurderet tre gange i døgnet med risikovurderingsværktøjet Brøset Violence Checklist (BVC). Checklisten gjorde det nemmere at forudsige og kategorisere beboernes sindstilstand og dermed afværge voldsomme episoder, inden de opstod. Vurderingerne foregik typisk ved personalets vagtskifte og foran computeren. Men nu, hvor personalet har værktøjet lige ved hånden i form af deres mobiler, bliver borgernes tilstand vurderet oftere, og processen er mere dynamisk, forklarer Klaus Iversen.

Når jeg har lavet en risikovurdering på en borger, kan alle se den med det samme. Det er en kæmpe fordel, at jeg ikke først skal ind på kontoret og logge på computeren. Det kommer man jo ikke, når man er ude sammen med borgerne.

Klaus Iversen, Socialpædagog

– Når jeg har lavet en risikovurdering på en borger, kan alle se den med det samme. Det er en kæmpe fordel at jeg ikke først skal ind på kontoret og logge på computeren. Det kommer man jo ikke, når man er ude sammen med borgerne, siger han.

Hele personalet kan løbende ændre i risikovurderingen, og det giver dem bedre mulighed for at agere mere hensigtsmæssigt overfor borgerne, mener leder Marie Haugaard:– Hvis en borger vurderes rød, fordi han er kørt op over at mangle cigaretter, men falder ned umiddelbart efter, han har fået dem, skal den røde vurdering ikke klæbe til ham resten af dagen.

Medarbejderne bør vide ret præcist, hvornår en alarm er akut, og hvornår den er afblæst. Personalet skal ikke være i alarmberedskab en hel vagt over noget, der ikke er reelt, mener hun.

– Det er vigtigt, at beboeren ikke fejlagtigt bliver mødt af personale som er oppe at køre, for så kan han nemt komme til at reagere på det. Vi risikerer at fastholde beboeren i en negativ tilstand, der i værste fald kan blive selvforstærkende.

Et bedre møde

– Mange konflikter mellem personale og beboere opstår, hvis borgerne føler sig misforstået, og medarbejderne ikke formår at møde beboerne, hvor de er, siger Marie Haugaard.

Det gælder både, når personalet ikke får tunet sig korrekt ind på beboernes følelsesmæssige tilstand, og når de taler til dem på et niveau, de ikke forstår.

– Et eksempel kan være, hvis en medarbejder siger; du kan jo nok forstå, men det kan de faktisk mange gange ikke, og så er det, at konflikten kan opstå, understreger Marie Haugaard.

For at undgå at tale forbi borgerne benytter personalet sig af neuropædagogik til at skabe en forståelse for, hvordan den enkelte borgers kognitive funktionsniveau er, og hvordan han eller hun bliver mødt og håndteret bedst. Det giver personalet et værktøj til at arbejde forebyggende, så de fx ikke presser unødigt på for at få en beboer til at udvikle sig, hvis borgeren på grund af skader i hjernen ikke kan udvikle sig.

Medarbejdere på Udviklingscenter De 2 Gårde Børkop
Push-beskeder og neuropædagogik skaber bedre relationer til borgerne og mindsker antallet af voldsepisoder og magtanvendelse, siger leder Marie Haugaard og pædagog Klaus Iversen fra De 2 Gårde.

Neuropædagogikken har hjulpet personalet med at kvalificere kommunikationen med beboerne. Og det har medvirket til, at de professionelle får sænket kravene til den enkelte beboers kognitive formåen. Det mindsker risikoen for unødig stress og frustration.

– Før kom vi ofte til at stille for høje krav. Nu har vi et fingerpeg om, hvordan vi skal møde borgeren kommunikativt, hvilke krav vi skal stille, og hvordan vi skal stille dem. Vi er blevet mere bevidste om vores sprog, om at bruge kortere sætninger og være mere konkrete, siger Marie Haugaard.

Samtidig hjælper neuropædagogikken til at afklare, inden for hvilke områder og hvordan borgerens selv- og medbestemmelsesret kan udfoldes.

– Når borgerne bliver mødt svarende til, hvor de er, ses en positiv udvikling, hvor borgeren føler sig tryg, føler sig set og får øget mulighed for agere og deltage i sit eget liv.

Tekst og foto: Miriam Lykke Schultz 

Sidst opdateret: 21. oktober 2019

Få nyt om voldsforebyggelse

direkte i indbakken en gang om måneden