Prisbelønnet sygehus forebygger trusler og vold med redskab fra psykiatrien

Indlagte patienter kan blive så forvirrede af medicin og sygdom, at de truer og bliver voldelige. Sygehus Sønderjylland vurderer løbende patienterne, og boner en patient ud som højrisiko, tager personalet forskellige forholdsregler.

Sygeplejerske Tenna Hansen Wehding glemmer ikke, da en patient nikkede hendes kollega en skalle under en nattevagt på hjerteafdelingen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.

– Patienten ville ikke ligge i sin seng og var meget aggressiv, men det vidste min kollega ikke. Hun gik bare ind til ham. Det kostede hende en hjernerystelse og to måneders sygefravær, fortæller Tenna Hansen Wehding.

I dag kender personalet risikoen, når de skal ind til en patient. Patienterne bliver løbende vurderet med Brøset Violence Chekliste, BVC . Redskabet er udviklet til at forudsige voldelig adfærd blandt psykiatriske patienter, men kan altså også bruges på et somatisk sygehus.

Personalet kan hurtigt se på en elektronisk tavle, om en patient er blå, grøn, gul eller rød. Det gør det mere trygt at gå på arbejde, oplever Tenna Hansen Wehding.

Når en patient er rød, ved vi, at vi skal gå to ind på stuen. Det er trygt at være forberedt frem for ikke at vide noget som helst.

Tenna Hansen Wehding

– Når en patient er rød, ved vi, at vi skal gå to ind på stuen. Det er trygt at være forberedt frem for ikke at vide noget som helst.

Lettere end at læse 24 journaler

Ideen til at bruge BVC opstod for to år siden på afsnit for diabetes-, hormon- og nyresygdomme på M14 i Sønderborg. Det skete efter et strakspåbud fra Arbejdstilsynet om at fokusere på trusler og vold fra patienter.

– Fremfor at læse 24 journaler kan vi gå forbi tavlen med farvekoder, når vi kommer på vagt. Bioanalytikere, fysioterapeuter og portører ved også, hvordan de skal aflæse koderne på de patienter, de skal ind til, siger sosu-assistent og arbejdsmiljørepræsentant Christine Schreitmüller.

Patienterne bliver vurderet en gang pr. vagt og kan skifte farve, alt efter om de er på vej i eller ud af delir. Tilstanden kan skyldes en infektion eller mangel på væske og gør patienten forvirret og utryg, hvilket kan føre til truende eller voldelig adfærd.

I vurderingen tager personalet blandt andet stilling til, om patienten let bliver irriteret, opfører sig åbenlyst forvirret eller har truet enten verbalt eller med sit kropssprog. I alt seks variabler kan udløse en score på nul eller et, dog giver fysisk vold altid tre point. Den samlede score viser, hvor høj risikoen er for trusler og vold.

– Når en patient scorer højt, får vi lægerne på banen, så patienten kan få den rette medicin. Vi kan også sætte fast vagt på til at få patienten til at falde til ro. Patienten tror måske, at han kan gå, selv om han ikke kan, og vagten sikrer ham mod at stå ud af sengen og falde. Vi har også patienter, som ikke kan huske deres stue, når de skal tilbage fra toilettet, og så lister de op i sengen hos naboen. Det sker ikke så ofte som tidligere, fortæller afdelingssygeplejerske Lone Bojsen.

Højrisikopatienter skærmes for larm og indtryk

Afsnittet i Sønderborg har en fast procedure for modtagelsen af nye patienter. Allerede her bliver patienterne risikovurderet.

– Vi får vores patienter fra andre afdelinger, og hvis de siger, at en patient er rød, kommer han på enestue, og vi skærmer ham for larm og indtryk ved at holde døren ud til gangen lukket og ved at dæmpe lyset, siger Lone Bojsen.

Personalet ser løbende på, om patienterne ligger på en passende stue, eller om de skal tættere på kontoret, hvorfra sygeplejerskerne kan holde øje med to stuer gennem en glasfacade.

– Vi har også fået kugledyner, som får patienterne til at falde til ro. Dynen har lidt samme effekt som en fastvagt, hvor patienten kan se, at der er én hos ham, fortæller Lone Bojsen.

De handlinger, som følger i kølvandet på BVC-scoren, kan ses på antallet af episoder med trusler og vold.

– Hvor vi tidligere kunne have ti episoder på en dag, har vi måske ti på en måned. Samtidig har vi fundet en fælles linje. Tidligere definerede vi hver vores grænse for trusler og vold, så vi kunne godt tænke om en kollega, at hun var sart, når hun fortalte, at hun var blevet nevet eller kradset. I dag beskytter vi hinanden, og det giver en større arbejdsglæde, siger arbejdsmiljørepræsentant Christine Schreitmüller.

Selv om patienterne ikke er bevidste om, at de truer og er voldelige, skal plejepersonalet ikke finde sig i det, understreger Lone Bojsen.

– Før tænkte vi, at det var naturligt, at vores patienter var udadreagerende. Nu spørger vi: ’Ville du have fundet dig i det i Netto? Nej, vel? Så er din grænse overskredet.’

BVC giver et sprog til at tale om patienterne

Den systematiske brug af BVC har indbragt afsnittet for diabetes-, hormon- og nyresygdomme årets nationale arbejdsmiljøpris i kategorien psykisk arbejdsmiljø. Det var arbejdsmiljøkonsulent Ann Mathilde Furrer, som præsenterede afsnittet i Sønderborg for redskabet efter Arbejdstilsynets strakspåbud i 2018. I dag anvender alle sygehusets sengeafsnit BVC.

– Et påbud gælder hele hospitalet, og BVC er en simpel metode, som kan implementeres på 14 dage. Derfor har vi bredt det ud til alle sengeafsnit, fortæller Ann Mathilde Furrer.

Det er gået gnidningsløst. Både fordi det er enkelt at score patienterne, og fordi det giver mening at gøre det.

Et påbud gælder hele hospitalet, og BVC er en simpel metode, som kan implementeres på 14 dage. Derfor har vi bredt det ud til alle sengeafsnit.

Ann Mathilde Furrer

– Det kan godt være, at en patient vurderes til blå og dermed ikke har en truende adfærd, men så ved personalet, at der er taget stilling til risikoen. Medarbejderne har også fået et sprog til at tale om patienterne, og de er blevet bedre til at læse, om en patient har brug for noget at drikke eller spise, siger Ann Mathilde Furrer.

BVC har ikke ført til færre arbejdsskader på grund af trusler og vold. Tværtimod er sygehuset gået fra mellem fire og 39 årlige anmeldelser i perioden 2010 til 2016 til 186 i 2018 og 164 i 2019. Det betyder dog ikke, at der sker flere episoder.

– Medarbejderne er blevet skarpere på at anmelde det, de bliver udsat for. Det er positivt, fordi et reelt billede af omfanget giver os bedre mulighed for at forebygge. Vi kan for eksempel se, at det primært er nyuddannede sygeplejersker, som udsættes for vold. Derfor vil vi klæde dem på med strategier til at undgå, at det sker, så vi kan få antallet af episoder ned, siger Ann Mathilde Furrer.

Tekst og foto: Henrik Stanek

Sidst opdateret: 27. oktober 2020

• Del på Facebook
• Del på LinkedIn
• Udskriv