Botilbud
Medarbejdere på Birkevang

Øget trivsel mindsker risikoen for konflikter og vold

Screeningsredskabet BVC og brugen af mestringsskemaer har gjort det nemmere for personalet på bostedet Birkevangen i Bramming at forudsige og kategorisere beboernes sindstilstand. Det øger trivslen og afværger voldelige episoder, inden de opstår.

Når Susanne Minke møder ind på botilbuddet Birkevangen, tjekker hun som det første opslagstavlen på kontoret. Her kan hun se, om der er beboere, hun skal være ekstra opmærksom på i løbet af sin vagt. For tre år siden indførte botilbuddet Birkevangen vurderingsværktøjet BVC (Brøset Violence Checklist), der sikrer en systematisk risikovurdering af beboerne. Det har givet medarbejderne en fælles metode til at spotte og dokumentere faresignaler, der kan øge risikoen for en beboers udadreagerende adfærd.

Den nye arbejdsmetode har gjort dagligdagen mere tryg for de ansatte, fortæller Susanne Minke, der er social- og sundhedsassistent på Birkevangen.

– Det giver mig et meget bedre overblik, at jeg med det samme kan se, hvad der er af BVC’er på de forskellige borgere. Så er jeg forberedt på, hvordan jeg skal møde borgerne, inden jeg går ind til dem, og om jeg bør have en kollega med.

Metoden består dels af en tjekliste, der viser tidlige tegn på udadreagerende adfærd hos en borger, dels af en pædagogisk plan, der skal kickstarte en diskussion internt i personalet om, hvordan de kan hjælpe borgeren med at nedtrappe konfliktniveauet.

I dag er antallet af både magtanvendelser og voldsepisoder faldet. Faldet skyldes ifølge arbejdsmiljørepræsentant Mette Simonsen på Birkevangen først og fremmest, at metoden har gjort medarbejderne gode til at sikre borgernes trivsel og derved forebygge konflikter.

BVC har gjort os bedre til at inddrage beboerne. Før i tiden havde vi aldrig spurgt borgerne selv. Nu hvor beboerne selv er med til at udfylde mestringskemaerne, har de selv sat ord på, hvorfor de gør, som de gør, og hvad de har brug for fra os.

– Jo mere borgerne trives, jo mindre risiko er der for, at der opstår konflikter og voldsudbrud. Vi har fået en ekstra opmærksomhed på, hvordan vi skal arbejde for at undgå at belaste beboeren yderligere, siger Mette Simonsen.

BVC-redskabet har desuden givet plads til nogle nye refleksioner og bedre sparring med kollegerne. Scoringerne fra checklisten giver medarbejderne nogle konkrete tal at tale ud fra. Det gør det lettere at lokalisere, hvor det helt konkret går galt.

– Personalet kan kigge tilbage på tidligere episoder, og se hvad der har været med til at trigge den voldsomme reaktion hos borgeren. Dermed kan de se, hvis der optræder en tendens i borgerens adfærd, siger hun.

Forkert forforståelse

Sammen med BVC bruger personalet mestringsskemaer, et dialogbaseret redskab, der stiller skarpt på borgerens styrker, ressourcer og udfordringer. Det hjælper medarbejderne til at identificere og beskrive borgerens adfærd og årsagen bag adfærden. Medarbejderne skal blandt andet notere deres observationer af borgernes adfærd i skemaet, og her gik det op for medarbejderne, at de havde utrolig svært ved ikke samtidig at tolke på deres observationer.

– Vi var lynhurtige til at tolke på det, vi så. Så frem for at forholde os åbent, være nysgerrige og undre os, kom vi med det samme til at konkludere på borgerens adfærd, siger socialpædagog Vicki Nørskov.

Desværre endte den lynhurtige tolkning ofte med en fejltolkning, forklarer Vicki Nørskov og nævner som eksempel en beboer, der indimellem rendte meget på besøg ved sine naboer. Det blev af personalet tolket som om, at hun havde det godt. At det var et tegn på trivsel og overskud, når hun var social.

– Da vi spurgte beboeren, viste det sig faktisk, at det forholdte sig lige omvendt. Hun havde det rigtig dårligt og var utryg ved at være alene.

Medarbejdere på Birkevangen om mestringsskeamer
Mestringsskemaet, som medarbejderne bruger sammen med BVC, hjælper medarbejderne til at beskrive og identificere borgerens adfærd og årsagen bag.

Et andet eksempel på en fejltolkning er en borger, som indimellem havde sin hætte trukket op om ørerne. Hans adfærd blev tolket som om, at han ikke havde det godt, og at han derfor forsøgte at skærme sig. Derfor skulle man ikke komme for tæt på de dage, var konklusionen.

– Da beboeren selv blev spurgt til, hvorfor han gik rundt med hætten trukket over hovedet, kunne han fortælle, at han havde en dårlig hårdag, siger Susanne Minke og griner.

– BVC har gjort os bedre til at inddrage beboerne. Før i tiden havde vi aldrig spurgt borgerne selv. Nu hvor beboerne selv er med til at udfylde mestringskemaerne, har de selv sat ord på, hvorfor de gør, som de gør, og hvad de har brug for fra os, siger Vicki Nørskov.

Klogere sammen

I begyndelsen havde mange af borgerne svært ved at svare på, hvad en bestemt adfærd betød, og hvordan vi bedst kunne agere for, at de kunne få det bedre, siger Susanne Minke.

– At vi blev ved med at spørge, satte nogle tanker i gang hos beboerne, og med tiden blev de mere og mere bevidste om, hvad de har brug for, og i dag giver de udtryk for det, før de tyer til trusler eller vold.

BVC har desuden givet en fælles holdning til trusler og vold blandt personalet. Nu er der ikke længere nogen, der føler, at de over- eller underreagerer på en bestemt hændelse eller adfærd, mener hun.

– Der er ikke nogen fra personalegruppen, der føler sig som en pylrerøv eller tænker: Synes de andre nu, at jeg er pylret, fordi jeg har lavet en indberetning, siger hun.

– Vi arbejder efter den samme holdning. Det er ikke så meget, hvad du tror, tænker eller føler. Vi registrerer på baggrund af observationer – ikke på tolkninger af observationer. Vi noterer, det vi ser, og når vi ikke ved, hvad en bestemt adfærd betyder, spørger vi borgeren selv.

Tekst og foto: Miriam Lykke Schultz

Sidst opdateret: 4. november 2019

Få nyt om voldsforebyggelse

direkte i indbakken en gang om måneden