Botilbud
To kvinder i dialog

FIT er FEDT

Færre konflikter og mindre fysisk magt. Det er resultatet af metoden Feedback Informed Treatment, som det socialpsykiatriske botilbud Mariested i Sæby benytter.

– Det værste, I kan gøre, er at begynde at snakke en masse. I skal holde op med alle de ord og i stedet sige; jeg kan se, du har det svært lige nu, jeg kommer igen om ti minutter for at se, hvordan du har det.

Sådan lyder en beboers bud på, hvordan personalet bedst kan hjælpe hende med af falde ned, og hvad de absolut ikke skal gøre, hvis det skal undgås, at hun kører yderligere op.

Før kunne personalet ubevidst komme til at optrappe konflikten, fortæller Helle Gjettermann Jacobsen, der er social- og sundhedsassistent på botilbuddet Mariested i Sæby.

– Vi vil jo gerne lave problemløsning så hurtigt som muligt og går i dialog for at få situationen under kontrol, men beboeren vil gerne vente, til hun er klar. Hendes budskab har hele tiden været det samme, men nu udtrykker hun det med ord frem for vold.

I dag ser vi borgerne som eksperterne, og vi er med til at støtte op om de ting, de vurderer hjælper dem. Det giver et godt samspil mellem beboer og personale.

Charlotte Abildgaard Jensen

I 2015 havde botilbuddet 42 magtanvendelser og dobbelt så mange arbejdsskader med vold og trusler, men efter at både personale og beboere har været på kursus i metoden FIT (Feedback Informed Treatment), har de stort set ikke brugt magtanvendelser eller oplevet fysisk vold.

Ifølge leder Charlotte Abildgaard Jensen er der ingen tvivl om, at det er øget borgerinddragelse, der har nedbragt tallet.

– I dag ser vi borgerne som eksperterne, og vi er med til at støtte op om de ting, de vurderer hjælper dem. Det giver et godt samspil mellem beboer og personale, siger hun.

At borgerne har mere indflydelse på deres liv, og hvordan de gerne vil have det, betyder også, at personalet bruger mindre tid på faglige diskussioner.

– Før kunne vi bruge en hel eftermiddag på at debattere frem og tilbage ud fra personlige holdninger til, hvad der er bedst for den enkelte borger. Det gør vi ikke mere. Nu spørger vi dem.

Fire medarbejdere på botilbud Mariested
– I stedet for at se på sygdommen og symptomerne, ser vi nu et menneske, som har en hel masse ressourcer og i mange tilfælde ved, hvad der er bedst for sig selv, siger leder Charlotte Abildgaard Jensen (til venstre).

I samme båd

Netop fordi den nye metode lagde op til mere borgerinddragelse, var det oplagt at invitere borgerne med til undervisningen, og de fik løn og forplejning på lige fod med personalet.

Flere fagprofessionelle mente, at visse borgere ikke kunne ’holde til’ at deltage i fælles undervisning. Men omkring 30 ud af 45 borgerne deltog aktivt i undervisningen og var til stede hele dagen.

– Nogle af beboerne har efterfølgende fortalt, at de aldrig har følt sig så medinddraget, siger Helle Gjettermann Jacobsen, der mener, at alene det at sidde til undervisningen som ligeværdige skabte en helt anden relation og dialog.

– Til sidst tænkte man slet ikke over, hvem der var borger, og hvem der var ansat, for metoden var ny for os alle sammen, og beboerne vidste, at vi var lige så meget på bar bund som dem – at vi skulle hjælpes ad for at få det til at fungere.

Charlotte Abildgaard Jensen fortæller, at beboerne havde mange gode forslag til ændringer, men de oplevede også en kultur, hvor det altid er personalet, der ved bedst, og følte derfor, at det var svært at kommet til orde.

– Vi havde en selvforståelse af, at vi var gode til borgerinddragelse, men dér gik det virkelig op for os, at vi ikke fik spurgt konkret og direkte fx; hvordan ønsker du støtte og hjælp i din hverdag, så du når derhen, du gerne vil?

FIT har styrket tilliden

FIT-samtalerne har styrket tilliden og kontakten mellem beboere og personale, fordi samtalerne nu foregår på beboernes præmisser, fortæller Jette Petersen.

Hun nævner som eksempel en borger, der tidligere gjorde, hvad hun kunne for at undgå de ugentlige samtaler med personalet. Hun var nervøs flere dage op til og kunne ikke få samtalerne overstået hurtigt nok.

– Da vi gik over til FIT og spurgte, hvordan hun har det med FIT-samtaler, sagde hun, at det var en fed måde at holde samtaler på. I FIT ejer hun totalt samtalen og bestemmer, hvad der skal tales om. Hun behøver derfor ikke længere være nervøs for, hvad vi vil tale om.

Generelt er borgerne blevet meget mere trygge ved personalet, som de nu også gerne opsøger mellem samtalerne, hvis de har brug for støtte og hjælp.

Eksperter i eget liv

De krav, personalet stiller beboerne i dag, handler ikke om adfærd og opførsel, men om samarbejde, forklarer Helle Gjettermann Jacobsen. Selvom beboerne bestemmer indholdet, udfordrer personalet stadig beboerne gennem spørgsmål, der træner dem i at mærke efter og sætte ord på deres behov.

– Nu kræver vi, at de skal tænke over deres situation og hvad for en støtte, der skal til for, at de får det bedre. Det er klart, det er en læringsproces for dem, der har været i psykiatrien i mange år, fordi de aldrig har skulle tage stilling til de spørgsmål.

Det er en læringsproces for beboerne, at de nu skal bidrage og være del af deres egen behandling.

– Vi kræver jo faktisk, at beboerne skal tænke over løsningen, og det har vi ikke gjort før. Der var det os, der tænkte over løsningsmodellen. Men man lærer ingenting om sig selv, hvis man hele tiden har andre til at guide sig.

Medarbejder og beboer på Mariested
Fra venstre: Beboer på Mariested og social- og sundhedsassistent Helle Gjettermann Jacobsen

Færre regler

Læringen af Feedback Informed Treatment har betydet, at personalet i dag er blevet mere kritiske overfor de regler, de har, og tager borgernes betragtninger med i deres revurderinger af regelsæt. Det har også medført, at der ikke længere er så mange regler, og at de regler og retningslinjer, der er, er besluttet i samarbejde med borgere på beboermøder.

– Før skulle beboerne passe ind. Nu bliver vi nødt til at tilpasse os beboerne, og efter hvordan de gerne vil leve deres liv. Det har en god effekt, mener Charlotte Abildgaard Jensen.

Hun nævner som eksempel en beboer, der har fået den idé, at hun gerne vil beroliges af et bad, når hun vågner midt om natten og har svært ved at falde i søvn igen.

– Før i tiden ville vi sige, nej man går ikke i bad klokken fire om morgenen. Men hvis beboerne vurderer, at det virker godt for dem, og det kan lade sig gøre, forsøger vi nu at imødekomme deres ønsker.

FIT – Feedback Informed Treatment

FIT er et redskab til dialog og evaluering i samarbejdet mellem borger og medarbejder. FIT er videnskabeligt underbygget som et virkningsfuldt redskab til at øge borgerens trivsel og evne til at mestre hverdagen.
Borgeren udfylder et kort spørgeskema med feedback i starten og i slutningen af en samtale. Borgerens vurdering af udbyttet af samtalerne og samarbejdet gør det muligt for medarbejderen at tilrettelægge og målrette indsatsen og støtten, så borgeren får mest muligt ud af samarbejdet. Det kan fx være måden, borgeren oplever at blive mødt, respekteret og forstået på.
FIT anvendes blandt andet i forbindelse med forebyggelse af magtanvendelse på botilbud, i familiebehandling, bostøtteindsatser, misbrugsbehandling mv.
Læs mere på www.metodermodvold.dk

Tekst og foto: Miriam Lykke Schultz

Sidst opdateret: 8. oktober 2019

Få nyt om voldsforebyggelse

direkte i indbakken en gang om måneden