Ældre

Film afslører, hvorfor Henning slog personalet

Marte Meo-metoden med at optage små videoer af samspillet med demensramte forebygger meget vold, styrker trivslen og mindsker sygefraværet på Fuglsangsø Centret i Herning.

Henning er hårdt ramt af demens og har brug for hjælp til personlig pleje. Men hans humør skifter hurtigt, og tidligere kunne et smil afløses af en lussing. Derfor optog personalet på Fuglsangsø Centret i Herning film af deres omgang med ham. De kunne så se, at Henning slog, når de ikke gav sig tid nok til at få skabt kontakt med ham, før de gik i gang med plejeopgaven. De opdagede også, at Henning spejlede sig i personalets udstråling og stemning

Han holder meget af sang og musik, og nu synges han praktisk talt ud på badeværelset. Her giver de ansatte sig tid til at føre hans hånd, så han er med i, hvad der sker. Dermed lykkes det personalet at hjælpe Henning med personlig pleje uden aggressioner.

Det er et af mange eksempler på, hvordan personalet på Fuglsangsø Centret lykkes med at omgås beboere uden konflikter. De filmer deres egen og pårørendes interaktion med beboerne og finder ud af, hvad der virker. Det giver de mere af.

Poul Erik har aldrig slået, men filmoptagelser viser personalet, hvordan de på andre måder kan styrke deres samarbejde med ham. Marie Flø filmer samspillet med Dorthe Kristensen.

– Når man er svært dement, er stemningen afgørende for, hvordan man reagerer, når man for eksempel skal have hjælp til personlig pleje, siger sosu-assistent Dorthe Kristensen

Tværfagligt udgangspunkt

Metoden med film hedder Marte Meo – ved egen kraft. Den benyttes i dag på alle plejecentre i Herning Kommune. På Fuglsangsø Centret har det ført til, at det næsten er slut med trusler, slag, spark, bid, spyt, krads og flyvende genstande. Arbejdsglæden er vokset.

– Det kan være afmægtigt at blive slået og talt grimt til, når man bare ønsker at hjælpe et andet menneske. Man kommer til at miste overblik. Marte Meo styrker vores evne til at holde fokus på det, der virker. Jo flere filmklip vi ser af succeser i det svære samspil, jo mere energi, vilje og gejst får vi til at gøre mere af det, som virker for den enkelt beboer, siger Marie Flø, Sosu-assistent og Marte Meo-terapeut på Fuglsangsø Centret.

Med metoden har personalet fundet et fælles udgangspunkt. De minimerer deres forskellige holdninger og handlinger.

– Ved at anvende samme metode har vi skabt et tværfagligt samarbejde, der fungerer, siger centerleder Astrid Hindhede.

Har egne Marte Meo-terapeuter

Hovedparten af beboerne er ramt af let til svær demens. Det kan være specielt udfordrende for nye medarbejdere og elever. De kommer på introduktionsmøde til Marte Meo-metoden.

Faste medarbejdere får derudover tilbudt et grundkursusforløb med seks undervisningsgange på hver tre timer. Her gennemgår de deres egne videoklip og får supervision på dem.

Fuglsangsø Centret har prioriteret at få uddannet egne Marte Meo-terapeuter. De er til stede i hverdagen og direkte på stedet. De kan rådgive omgående. De lokale terapeuter støttes af Marte Meo-supervisor Gitte Henriksen, der er ansat centralt i kommunens demensteam. Hun står også for undervisning. Hun kommer på jævnlige besøg og hjælper med at holde entusiasmen oppe.

20 sekunder af det gode

Vold og trusler er tit en reaktion på afmagt. Eller på at der pludselig sker noget uventet, som beboeren ikke kan overskue. Det kunne få nogen til at fokusere på beboeren som ”ham, der altid taler grimt, og nogle gange slår”.

– Med filmene og min formidling flytter vi i stedet fokus til, hvad den ansatte kan udrette gennem sit samspil med beboeren. Vi kan give ham den ro og forudsigelighed, som gør, at han taler pænere og holder hånden i ro, siger Marie Flø.

 

Marte Meo-supervisor Gitte Henriksen fra kommunens demensteam støtter FuglsangSø Centrets egne Marte Meo-terapeuter og står også for undervisning.

Personalet på Fuglsangsø Centret stiller nærmest ingen spørgsmål til beboerne. Det ville udfordre deres kognitive evner, som er påvirket af sygdommen, forklarer Marte Meo-supervisor Gitte Henriksen:

– Personalet er i stedet bevidste om at snakke til beboernes hjerte. De siger, at han eller hun ser glad eller ked af det. Derved får beboeren følelsen af at blive mødt, set, hørt og forstået. Når man ikke længere har ordene til at kunne forklare sig med, så er det meget vigtigt at blive benævnt på det følelsesmæssige. Derved undgås afmægtigheden.

Alle beboere og eventuelt pårørende har givet accept og skrevet under på, det er ok at filme. Ingen har sagt nej. Optagelserne bruges kun i øjeblikket og slettes efter anvendelse.

– Vi bruger også optagelser til at aflaste pårørende. Mange af dem sørger over, hvordan det er gået med en ægtefælle eller en mor. Nogle bebrejder sig selv, at de ikke har gjort det godt nok, når det ender med, at partneren skal flytte på plejehjem. Her kan det være fint at vise dem et klip på måske 20 sekunder af noget, der går godt. Eller vise dem, at deres mand siger, at det er længe siden, konen har været på besøg, selv om hun gik for fem minutter siden, siger Gitte Henriksen

Fortsætter 

Fuglsangsø Centret har godt med kameraer. De findes rundt om i huset. De bruges også om aftenen, om natten og i weekenderne. Kameraerne kan sættes på stativ, så en ansat kan filme sig selv. Det kan også ske gennem et skab. Eller med en kollega som kamerafører.

Centerleder Astrid Hinhede: – Ved at anvende samme metode har vi skabt et tværfagligt samarbejde, der fungerer.

Der har i det sidste år været pres på tiden på plejecentrene i Herning, blandt andet på grund af indførelse af et nyt omsorgssystem. Det har ført til planer om at sætte Marte Meo-kurser på pause et halvt år. Men det dur ikke, og undervisningen fortsætter, fortæller Astrid Hindhede:

– Vi er bange for, hvad en pause kunne betyde for trivslen og for nye medarbejdere. Derfor fortsætter vi uforandret med metoden og med at uddanne i den.

Marte Meo virker

Fuglsangsø Centret har sammen med to andre plejecentre i Herning Kommune deltaget i et projekt, der satte fokus grundkurser i Marte Meo og trivselsmøder. Efterfølgende er volden faldet med gennemsnitligt 62 % på de tre plejecentre, sygefraværet er også mindsket og det psykiske arbejdsmiljø er forbedret markant. Hent rapporten på Demens – vejen til arbejdsglæde og trivsel på plejecenter.herning.dk 

Tekst og foto: Niels Stoktoft Overgaard

Sidst opdateret: 28. juni 2024