Faglighed frem for farlighed
Screening af nye beboere, vægt på relationsarbejde og fysiske rammer, der betyder, at beboerne selv kan bestemme, hvornår de har overskud til andre. Målrettet arbejde med voldsforebyggelse har ført til, at antallet af arbejdsskader på forsorgshjemmet Saxenhøj er halveret i løbet af et år.
– Mange tror, vi har en farlig arbejdsplads. Men det har vi ikke. Ikke, hvis man klæder sig på til opgaven og taler ordentligt til beboerne.
Tina Thorsen er arbejdsmiljørepræsentant og nattevagt på forsorgshjemmet Saxenhøj ved Sakskøbing på det nordlige Lolland. Det har hun været siden 2003, så hun ved, hvad hun taler om. Hun har selv prøvet at blive truet med en kødøkse af en beboer, da hun var på vagt, og i maj 2014 blev en læge og en socialrådgiver dræbt af en psykotisk beboer på Saxenhøj, da de passede deres arbejde.
Så der er sket voldsomme ting på forsorgshjemmet Saxenhøj og Fjordvang, der tilsammen råder over små 90 pladser og 100 medarbejdere. Saxenhøj er et af Danmarks 110 forsorgshjem, der tager imod blandt andet misbrugere. Det, i kombination med en åben visitation, kan give de ansatte ekstra udfordringer. Alle kan komme døgnet rundt og få hjælp, hvis problemerne tårner sig op. På årsbasis er medarbejderne på Saxenhøj i kontakt med 400 borgere.

Tjekliste, introplan, pædagogik og fysiske rammer
Saxenhøj arbejder målrettet med voldsforebyggelse, og det kan aflæses i antallet af arbejdsskader. Der er sket et markant fald, fra 134 til 76 registreringer af psykiske arbejdsskaber på blot et år hænger sammen med en målrettet indsats med forebyggelse af vold, der ligger på fire områder: En tjekliste, så de ansatte får et fælles sprog om de nye nye beboere. En introplan på seks uger for alle nye medarbejdere. En pædagogisk metode og endelig en ændring af institutionens fysiske rammer.
Indsatsen var faktisk i gang, da de tragiske dobbeltdrab fandt sted tilbage i 2014. Men risikoforebyggelsen blev intensiveret i årene efter drabene, og der bliver hele tiden fulgt op. Blandt andet med registreringen af arbejdsskader.
Vi følger op på de kollegaer, der har været udsat for vold og psykisk vold. Derudover forsøger vi at arbejde pædagogisk og fagligt med hændelserne
Tina Thorsen, arbejdsmiljørepræsentant
– Vi i arbejdsmiljøgruppen bruger arbejdsskaderegistreringerne voldsforebyggende. Vi arbejder med dem pædagogisk og fagligt, fortæller Lone Lerche Merkel, der har været ansat som socialpædagog på Saxenhøj siden 2010 og har været arbejdsmiljørepræsentant siden da. Her arbejder hun sammen med Tina Thorsen og Lisbeth Henriksen, der har været arbejdsmiljørepræsentanter siden 2007.

– Vi følger op på de kollegaer, der har været udsat for vold og psykisk vold. Derudover forsøger vi at arbejde pædagogisk og fagligt med hændelserne. Er der en grund til, at hr. Nielsen kalder aftenvagten en møgkælling fredag efter fredag?, spørger Tina Thorsen og forklarer, at de pædagogiske briller skal bruges for at forebygge, at samme hændelse gentager sig.
– Vi noterer alle arbejdsskade-indberetninger ned med dato, og efter et halvt år følger daglig leder op på den enkelte medarbejder igen. Er du kommet videre efter den episode eller skal du have tilbudt en psykolog? For her er det ligeså almindeligt som at drikke vand, at man blivet tilbudt psykolog, når man har været udsat for et eller andet.
Derudover holder de ansatte på Saxenhøj også planlagt og fastlagt supervision hver fjerde uge, hvor de faglige udfordringer bliver taget op.
Brøset Violence tjekliste tilpasset Saxenhøj
Den tjekliste, som alle nye beboere bliver mødt med er en forenklet version af screeningsredskabet Brøset Violence Checklist (BVC). Medarbejderne skal vurdere beboerens adfærd på syv punkter. Er den er forvirret, irritabel, støjende eller måske truende? Ud fra svarene scores beboeren mellem 0 og 6. Hvis tallet er højere end 2, er der risiko for voldelig adfærd, og personalet skal tage forholdsregler.
Arbejdet med tjeklisten har skærpet opmærksomheden på det at være observerende og givet medarbejderne nogle fælles ord og tal på, hvordan borgeren har det.
Vi har en fælles forståelse af, hvad en risikovurdering på 3 er. Og det er specielt vigtigt, fordi vi er en døgninstitution, hvor vi hele tiden afløser hinanden.
Lisbeth Henriksen, arbejdsmiljørepræsentant
– Vi har en fælles forståelse af, hvad en risikovurdering på 3 er. Og det er specielt vigtigt, fordi vi er en døgninstitution, hvor vi hele tiden afløser hinanden. Dagvagten afløser nattevagten og så videre, siger Lisbeth Henriksen, der arbejder som både dag- og aftenvagt.
Men tjeklisten er ikke kun en risikovurdering. Den bliver også brugt som en tryghedsplan. Personalet interviewer den nye beboer, der handler om adfærdsmønstre og egne reaktionsmønstre, når han for eksempel kommer under pres eller bliver mødt af en beslutning, han ikke er enig i. “Hvordan vil du helst have, at jeg reagerer, hvis du bliver rigtigt vred. Vil du helst have jeg går. Eller skal jeg blive og tale med dig” er et af spørgsmålene.
– Mange har en god indsigt i sig selv, baseret på en god portion livserfaring. Og det er også gavnligt for dem selv at få sat ord på deres følelser, siger Lone Lerche Merkel.
Ingen er håbløs
Når en ny medarbejder starter på forsorgshjemmet, er der nogle ting man skal igennem ud over de rent praktiske beskeder. Medarbejderen må ikke komme i fast vagt de første uger, men bliver introduceret til konflikthåndtering og kommer på en sikkerhedsrunde på hele matriklen og introduceret til personsikringssystemet og den pædagogiske metode.
Den er bygget på den svenske psykolog og psykoterapeut, Per Revstedts pædagogiske metode, som handler om, hvordan man motiverer hårdt belastede borgere, som typisk ikke er motiverede for behandling eller terapi. Per Revstedts tanker bygger på humanistisk psykologi og et positivt menneskesyn. De går ud på, at ‘ingen er håbløs’.

– Relationsarbejdet gør, at vi kan håndtere, når borgerne kommer med trusler mod os, for vi tager ikke truslerne personligt, forklarer Tina Thorsen, der arbejder i modtagelsen, hvor der laves risikovurdering allerede ved indskrivningen af borgeren.
– Allerede ved den første telefoniske kontakt begynder vi at spørge ind til, hvad er det er for et menneske, vi kommer til at møde i døren. Også for at få styr på medicinen. Vi ved af erfaring, at medicinen er rigtig vigtig, så hvis vi kan få hul på den del, er vi allerede langt.
Slut med de lange gange
Også de fysiske rammer har betydning, når volden skal mindskes. 40 nye værelser blev taget i brug i 2014. Alle værelser har egen indgang.
– Det var et definitivt farvel til fælles bad og fælles gang ned gennem huset. Nu bestemmer du selv, hvornår du har ressourcer til andre mennesker. Desuden har vi gennemgået vores bygninger og sikret, at der er flugtveje. Det er gjort for personalets skyld, men det gør også, at beboeren får mulighed for at flytte sig. Så de ikke føler, vi presser dem, siger Lisbeth Henriksen.
Lone Lerche Merkel: – Det er vigtigt, at vi som sted holder fast i, at det er vores faglighed, der gør, at vi kan arbejde med de mennesker vi gør. Ingen er håbløs.
Tekst: Inger Baumann Møller
Fotos: Flemming Carlsen
Truet med en økse
Den 15. august 2013 var Tina Thorsen på arbejde som nattevagt. Her oplevede hun at blive truet på halsen med en kødøkse af en tidligere beboer og en rocker. De kom fra af indkræve penge fra en beboer på Saxenhøj. 18. august 2015, altså to år og tre dage senere, måtte Tina melde sig syg. Efter psykologsamtaler var hun klar til at arbejde igen efter tre måneder.
Sidst opdateret: 28. juni 2024