En blid arm i stedet for et stramt bælte

Afsnit 61-63 på Region Syddanmarks psykiatriske afdeling i et nyt sygehusbyggeri i Aabenraa er med stort engagement gået ind i at omsætte teorierne i Safewards til praksis i hverdagen, og det altafgørende kodeord i et paradigmeskifte er ligeværd i forholdet mellem personale og patienter.

SCENE 1:

En ung mand er kommet ind på afdelingen fra et bosted. Han har både en psykotisk diagnose og et misbrug. Han forlader afdelingen og søger tilbage til sin bopæl, hvor han går amok. Det er politiet, der kommer tilbage med den unge mand. Han vil hen til en nærliggende tankstation. Personalet afviser ham. En konflikt truer, og personalet tilkalder forvagten, der er den vagthavende læge. Patienten begynder nu at smide rundt med møbler. Han truer også de tilstedeværende med noget spisebestik. Personalet foreslår at tilkalde en overlæge. Forvagten kræver her og nu, at patienten bliver bæltefikseret. Politiet er fortsat til stede. Patienten bliver fastholdt i et bælte.

Episoden kan dateres tilbage til 16. oktober 2016. Lige siden har alle bælter i Afsnit 61 på Region Syddanmarks psykiatriske afdeling i Aabenraa ligget ubrugte hen i et skab i depotet. Den seneste bæltefiksering i Afsnit 63 var 13. juni 2017. Afsnittene har siden været bæltefri zone.

Nok så vigtigt. Funktionsleder Pia Kaasgaard afviser, at tvangsmedicinering er steget siden den 16. oktober 2016.

– Det er konklusionen i en videnskabelig analyse, som dog også peger på, at det er nye forhold og nye metoder, der er årsag til, at vi har kunnet reducere tvang, forklarer hun.

Lederen er glad for nye rammer

Afsnit 61-63 har til huse i et nybyggeri, der blev taget i brug i 2015. Og Pia Kaasgaard er begejstret for de rammer, som personale og patienter har fået.

– Vi føler, at arkitekterne virkelig også har taget hensyn til den måde, vi gerne vil fungere på, og vigtigst af alt er det, at vi signalerer åbenhed. Mange døre står åbne. Bygningerne er altså en del af en helt ny kultur, som vi har indført på afdelingen.

Pia Kaasgaard peger blandt andet på, at personalet i dag arbejder mere kreativt og også gør meget ud af, at der skal være både hyggeligt og ryddeligt på afdelingen.

Pia Kaasgaard ved det metaltræ, hvor hilsner fra udskrevne patienter udtrykker både tro og håb.

Specialsygeplejerske Linda Pohl taler om et paradigmeskifte.

– På den måde, at vi er gået fra, at det var personalet, der havde magten, til et forhold, hvor der nu er tale om mere ligeværd mellem personale og patienter. En forskel, der forhindrer mange konflikter, selv om det er svært at nå 100 procent ligeværd.

Gensidige forventninger sort på hvidt

Linda Pohl er specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske og tovholder for implementering af de visioner, der tager udgangspunkt i Safewards – en engelsk model, der rykket ind i den danske psykiatriverden.

I Afsnit 61-63 er Safewards helt konkret blevet omsat til nye kulturbærere, og én af de 10 interventioner i modellen er gensidige forventninger. Forventninger, som altså retter sig mod både personale og patienter.

De gensidige anbefalinger, som har udgangspunkt i Safewards-modellen, er skrevet sort på hvidt og henvender sig til både personale og patienter.Funktionsleder Pia Kaasgaard erkender, at tvang ikke helt kan undgås på afdelingen.

– Der kan være tale om tvangsindlæggelser, måske også i forbindelse med en dom, og vi har stuer, der kan lukkes helt af. Det er også tilfælde, hvor det er bydende nødvendigt at give en patient beroligende medicin for at undgå, at vedkommende kommer til skade. Men det er vigtigt, at vi har opbygget en kultur, der i højere grad prøver at forebygge konflikter og tvang.

Mindre risiko for arbejdsskade

Specialsygeplejerske Linda Pohl ser også en fordel for personalet i, at afdelingen er blevet bæltefri.

– Det reducerer antallet af arbejdsskader, som ofte var forbundet med bæltefikseringer, og jeg har selv oplevet at blive slået hårdt i ryggen i forbindelse med en tvang.

Ligeværd betyder også noget så praktisk som, at patienterne hele tiden har adgang til et køkken.

– Det er ikke rimeligt, at en voksen mand skal komme og spørge, om han må få noget at spise. Derfor har vi hele tiden en mellemmåltids-vogn stående, og alle patienter har fri adgang til kaffemaskinen hele døgnet, forklarer Pia Kaasgaard.

Linda Pohl er ud over at være Safewards-tovholder også facilitator for de etiske overvejelser på afdelingen. En gang om måneden samles personalet og vurderer ud fra en case det etiske dilemma, som det har stået i.

Specialsygeplejerske Linda Pohl befinder sig godt ude i det åbne rum sammen med både kolleger og patienter. Måske for at snakke. Men også for bare at sidde og lytte.

Et eksempel: En mand var stærkt utilfreds med, at han blev vækket hver morgen kl. 7 i lighed med alle de øvrige patienter.

– Vi tog en etisk debat om patienten og den uønskede morgenvækning. Vi måtte erkende, at vi faktisk selv undrede os over, hvorfor vi syntes, han skulle vækkes, da han kunne reagere negativt på situationen, og det endte faktisk med, at vi besluttede helt at holde op med at vække alle kl. 7. Vi fjernede altså en konflikt-risiko, forklarer Linda Pohl.

SCENE 2:

En kvinde har flere gange været indlagt på andre afsnit, hvor hun også er blevet bæltefikseret. Nu kommer hun ind på Afsnit 61-63. Kvinden hører stemmer, og hun gør, hvad stemmerne siger. Hun går hen til kopper og glas og begynder at smadre dem en efter en. Men hun bliver ikke bæltefikseret. I stedet er det én fra personalet, der i forvejen er knyttet til hende, der går hen og lægger en blid arm om hende. Det lykkes at få kvinden ind på hendes stue i det, der ligner en glidende bevægelse. Kvinden bliver lagt i seng, og hun får en kugledyne over sig. Den er tung, og det føles, som om hun bliver omfavnet. Måske endda som en krammer.

Tekst: Poul-Erik Thomsen
Foto: Lene Esthave

Sidst opdateret: 28. juni 2024

Læs mere

Safewards-modellen forklarer, hvor der potentielt i en afdeling kan opstå konflikter, såkaldte flashpoints. Og hvordan man med implementering af 10 interventioner forebygger konflikter. Læs mere på www.safewards.net