“Børnene gør det så godt, de kan – også når de har det svært”

Tilgangen Low Arousal har betydet færre konflikter og langt færre magtanvendelser i L-klasserne i Helsingør Kommunes dagbehandlingstilbud på Skolerne i Snekkersten. Afsættet for arbejdet er, at både børn og forældre gør det så godt, de kan. Low Arousal-tilgangen kommer til udtryk både i pædagogik og indretning.

– Vi brugte de tre første uger på at rydde op på grunden, skære til og fjerne bevoksningen ud til vejen. Både for at åbne skolen udadtil og for at have overblik. Fx er der ingen grene under 6-7 meters højde, så børnene ikke i affekt kravler op i toppen af et træ.

Afdelingsleder Niels Møller viser rundt på det store udeareal og legeplads i L-klasserne ved Borupgårdskolen i Snekkersten. Før var dagbehandlingsskolen gemt væk nede ad vejen i et industrikvarter. Nu er den flyttet tættere på en af de tre kommuneskoler. Både den fysiske og psykiske tilknytning til almenskolen er vigtig, fx kan eleverne dele natur-teknik-lokaler, fysik- og idrætsfaciliteter, fortæller Niels Møller.

Low Arousal er fælles tilgang

De 28 elever i L- klasserne er primært i indskolingen og på mellemtrinnet, mellem 6 og 15 år. Eleverne har det til fælles, at de i forskellig grad er præget af personlige, sociale, kommunikative og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder, der kommer til udtryk i deres kontakt og kommunikation med andre mennesker.

I en periode havde skolen uhensigtsmæssigt mange magtanvendelser, og medarbejderteamet, der består af lærere, pædagoger, psykolog og familieterapeut, har derfor arbejdet fokuseret med at bringe antallet af magtanvendelser og voldsomme hændelser ned.

– Vores tilgang er Low Arousal. Vi har holdt fælles kurser og undervisningsdage med det sigte at få skabt en fælles tilgang og forståelse – og herigennem skabe et mere roligt undervisningsmiljø for eleverne og færre arbejdsskader hos medarbejderne. Vi ser på børnene i en forståelse af, at de altid gør det, så godt de kan i situationen, og at deres uhensigtsmæssige adfærd er et udtryk for graden af deres vanskeligheder, fortæller Mette Rovang Johannsen, daglig pædagogisk leder for specialområdet på Skolerne i Snekkersten.

Struktur – og fleksibilitet

Low Arousal handler bl.a. om tydelig struktur, faste rytmer og rutiner, om at tilpasse krav til eleverne, have fokus på eget arousalniveau og triggere. Det er vigtigt, at der er stor forudsigelighed i elevernes skoledag og samtidig stor fleksibilitet i forhold til det enkelte barn.

I alle møder med børnene er der fokus på at hjælpe dem til ikke at miste selvkontrollen. De voksne udviser ro og har en positiv udstråling.

– Vi gør meget ud af at have en god tone og en god stemning. Børnene skal møde nogle voksne, der tror på, at de lykkes – også fagligt, siger Mette Rovang Johannsen.

Vi gør meget ud af at have en god tone og en god stemning. Børnene skal møde nogle voksne, der tror på, at de lykkes – også fagligt

Samarbejdet med forældrene er en vigtig del af arbejdet. Skolen har ansat en familieterapeut, og familiebehandling er en del af tilbuddet.

– Ligesom børnene gør forældrene alt det bedste de kan, og vi vil gerne give dem en oplevelse af, at vi anerkender det. Det kan fx være ved at sende en sms, hvis et barn klarer sig godt. Vi vægter et tæt forældresamarbejde med hyppig kontakt og opfølgning og tilrettelægger samarbejdet med forældrene individuelt afhængigt af barnets aktuelle situation samt forældrenes ønsker og behov, fortæller Niels Møller.

Pauserne er lige så vigtige som timerne

Både i undervisningslokalerne og på udearealerne er der tænkt over, hvordan indretningen bedst muligt kan være med til at understøtte et trygt læringsmiljø og ’holde arousal nede’, så der ikke opstår konflikter. Skolen er indrettet med små rum og aflukker, hvor man kan sidde lidt afskærmet og lære i trygge rammer.

– Vi har fokus på læring og succes i undervisningen, hvilket også er med til at løfte elevernes sociale og emotionelle trivsel. At lykkes med og mestre det skolefaglige øger trivsel og påvirker elevernes selvforståelse i positiv retning. Skolegangen er udsatte børns vigtigste beskyttelsesfaktor i forhold til at skabe gode fremtidsmuligheder, siger Mette Rovang Johannsen.

Pauserne er lige så vigtige som timerne, her lærer eleverne også vigtige sociale færdigheder og spilleregler.

Nogle børn kan være utrygge ved at forlade klassen. Legepladsen kan være et utrygt område, hvor der let kan opstå konflikter, hvis man fx taber i fodbold eller dommeren er ’dum’. Derfor er der også mange gårdvagter i alle frikvarterer, de er tæt på og støtter og guider eleverne i deres samvær og aktiviteter med hinanden.

Lærer af det, der sker

Low Arousal-tilgangen har båret frugt. På 2,5 år er antallet af magtanvendelser faldet med ca. 80 %.

– Når der har været en voldsom episode, bruger vi tid på at tale om, hvordan vi kan mindske risikoen for, hvordan det sker igen. Vi laver en detaljeret gennemgang. Beskriver forløbet helt ned i minutter. Hvor var børn og voksne? Hvad skete der mellem børnene? Hvad gjorde vi selv? Vi reflekterer og tænker frem: Er der noget, der skal ændres. Det handler også om at se på vores egen praksis og arousalniveau. Vi voksne skal udstråle ro og være rollemodeller, siger Niels Møller.

Eleverne kan selv være med til at pege på, hvad der kan være hjælpsomt, når de får det svært. De bliver inddraget i deres egne handleplaner, så de tidligt i en tilspidset situation ved, hvad de kan gøre, og de har individuelle aftaler med de voksne.

Det er vigtigt at inddrage og give børnene tid, så løser mange ting sig til alles bedste,

En dreng plejede fx at kaste med stole, når han blev vred. Nu er aftalen, at han i stedet forlader klassen og går ud og sætter sig på gyngen. Så kommer de voksne til ham.

– Det er vigtigt at inddrage og give børnene tid, så løser mange ting sig til alles bedste, siger Niels Møller.

Tekst: Karen Pedersen

Sidst opdateret: 28. juni 2024